Danmarks ve og vel

28. april 2010

Danmarks ve og vel

Med en løs hensigtserklæring som sin hovedbestanddel var septemberforliget fra 1975 en skueret. Dette stod klart for alle året efter. Så indgik man augustforliget med betydelige skatteforhøjelser og maximumgrænse for lønfremgang.

Herudfra forhandlede arbejdsmarkedets parter. Forligsmanden lavede en skitse, som den ene part forkastede. Dermed endte overenskomsterne i Folketinget.

Nu var chancen der. Nu kunne Socialdemokratiet og de borgerlige stemmer have arbejdet. De burde have set problemerne i et større økonomisk perspektiv, end arbejdsmarkedet har pligt til. De har langt flere strenge at spille på end fagforeninger og arbejdsgiverforening, som f.eks. ikke kan sikre lønfremgang gennem skattelettelser.

Men ak, de åh så ansvarsbevidste partier skyndte sig at bortforklare alle afvigelser fra deres eget augustforlig, så de i en fart kunne træffe beslutninger. Herved slap de også for at få augustforligets utilstrækkelighed i den offentlige debat.

Folk vil se resultater, siger forligspartierne, og så giver man dem beslutninger, som ikke kan føre til resultater. Man kalder sig ”arbejderstemmer” og ”stemmer, der arbejder”, men er i virkeligheden stemmer, der med store ord og armbevægelser går ind for intet at foretage sig.

Hvor længe kan vi leve med skueretter?

Hvor længe varer det, inden det danske folk vågner og reagerer mod den hurtige fattiggørelse af land og enkeltpersoner? Holger Danske må nu have fået så megen søvn, at der er energi og kræfter til en kæmpe redningsaktion til gavn for Danmarks ve og vel.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 5. årgang / april 1977

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 14. august 2013 kl. 09:50
  2. 15. august 2013 kl. 03:53
  3. 22. november 2014 kl. 04:14
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: