Forside > Boligpolitik, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Venstre > Regeringen har ikke ført borgerlig boligpolitik

Regeringen har ikke ført borgerlig boligpolitik

25. april 2010

Regeringen har ikke ført borgerlig boligpolitik

Fremskridtspartiet var aktivt medvirkende til at kvoten for almennyttige boliger i 1990 blev nedsat fra 8.500 til 7.000 enheder og at ungdomsboligernes opførselsantal i 1990 blev nedsat fra 3.000 til 2.500 altså, at der blev 1.500 færre almennyttige boliger og 500 færre ungdomsboliger.

De private andelsboliger bliver der ikke rørt ved for 1990.

Fremskridtspartiets ønske om, at antallet af offentlige støttede boliger blev reduceret i forbindelse med finanslovsforliget, er i overensstemmelse med vore synspunkter angående reduktionen af de offentlige udgifter.

Fremskridtspartiets generelle synspunkt på de offentligt støttede boligers kvoter er, at over en 3-4 år burde der ved lov gennemføres et totalt frit boligmarked, således, at udbud og efterspørgsel bliver bestemmende for antal boligers opførsel samt huslejeniveauet. Så bliver det beliggenhed og størrelse o.s.v., der kommer til at bestemme prisen og ikke hvor stort et tilskud, skatteyderne tvinges til at yde en bestemt gruppe.

Efter behov

Endvidere mener vi, at boligsikring og boligydelse skal udmåles på grundlag af en behovsanalyse for hver enkelt familie ligesom ved andre sociale ydelser altså, hvor de bliver givet til familien og ikke til bygninger, boligselskaber og disses bestyrelse  med det resultat, at en del af de penge, det offentlige lader tilflyde boligselskaber, anvendes til biler, lystejendomme og feriehuse.

Hvis bygge aktiviteten på det offentligt støttede boligområde fortsætter uændret, vil disse udgifter stige med 50 % i de næste 10 år eller 500 millioner kroner om året indtil år 2000. Også dette beløb skal jo betales af parcelhusejerne. Disse er ellers blevet hårdt nok ramt gennem de sidste år med kartoffelkuren og ved at ejendomsskatten ikke længere er fradragsberettiget, samt at der ikke længere er fuldt rentefradrag. Ligeledes er vandlederafgiften steget i mange kommuner til 2.000 kroner om året og det er alt sammen sket samtidig med, at de personlige skatter også er steget.

Kun et sted at tage pengene

På grund af den store vækst i de offentlige udgifter har staten skulle skaffe flere penge – og der har faktisk kun været eet sted at tage dem fra, nemlig den familie, der står op hver morgen og går på arbejde – uanset lidt mave- eller hovedpine. Folk, der gør det, er meget ofte parcelhusejere, for de ved, at der skal tjenes penge. De har ikke for vane at gå på socialkontoret og boligstøtte får de jo heller ikke.

Denne store parcelhusejergruppe har nok i deres arbejde samt at betale renter og afdrag og de orker ikke konstant at protestere mod nye angreb mod dem. Derfor er de blevet tvunget i knæ og er blevet samfundets betalere.

Tvangsauktionerne stiger

En følge heraf er den meget store stigning i tvangsauktioner. Der blev nemlig i de tre første kvartaler af 1989 kundgjort 13.645 tvangsauktioner eller en stigning på 34 % i forhold til samme tidsrum i 1988 – det højeste antal tvangsauktioner nogensinde registreret.

En af hovedårsagerne er det alt for store skattetryk vi har her i Danmark og hvor kun Fremskridtspartiet – tilsyneladende – forsøger, at få det nedbragt.

Det er kun det beløb, som boligejerne har efter skat, de kan betale mad, bil og bolig med, selv om Schlüter (C) sagde i 1982, da han blev statsminister og har gentaget det flere gange siden, at det skulle blive lettere, at være dansker. Men det er gået den stik modsatte vej.

Er det borgerlig politik?

I 1985 blev 86 % af de boliger, der blev bygget i Danmark, opført med offentlig støtte, men her under den borgerlige regering (V, C og B, red.) er antallet steget til 79 % i 1988. Er det at føre borgerlig politik?

Fremskridtspartiets politik er, at så længe renteindtægten er skattepligtig, skal renteudgiften til parcelhuslån også være fradragsberettiget på skatteskemaet. Blandt andet derfor og for at afværge en del tvangsauktioner, fremsatte Fremskridtspartiet den 10. maj 1989 et beslutningsforslag om afværgelse af tvangsauktioner. En vedtagelse ville have afstedkommet, at renteudgifternes fradragsværdi igen ville få fuld vægt på samme måde, som reglerne bestemte før 1. 8. 1987 – altså tilbage før kartoffelkuren.

Man skule tro, det var løgn

En undersøgelse, som Håndværksrådet har foretaget, viser, at siden 1982 er økonomien i en ny ejerbolig i faktiske priser blevet fordyret med 51 %, mens udgifterne i en ny almennyttig bolig i samme tidsrum er steget med blot 1,5 %.

Det er altså fortsat stærkt nødvendigt, at Fremskridtspartiet er i Folketinget til at holde den såkaldt borgerlige regering i ørerne og til, år efter år, at komme med konkrete forslag til finansloven, hvilket trods alt kan givet et vink i den rigtige retning.

Og de parcelhusejere, der vil hjælpe sig selv, kan gøre det ved at bakke op om Fremskridtspartiets politik.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 8. årgang / marts 1990

Reklamer
Kategorier:Boligpolitik, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: