Forside > Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark > Helvegs statistikudvalg, manglerne og ansvaret

Helvegs statistikudvalg, manglerne og ansvaret

17. marts 2010

Helvegs statistikudvalg, manglerne og ansvaret

”Man kan komme til gravens rand på en løgn, men aldrig komme tilbage igen”, var der en klog franskmand, der engang bemærkede.

Der er ingen grænser for, hvad modstanderne af fremmedtilstrømningen må stå model til. 17/7 måtte Den danske Forenings agtværdige Sune Dalgård i BT sågar fjerne vildfarelser hos en stud. med. Mazhar Hussain om de grundlæggende antals- og beløbsopgørelsesproblemer. Problemer der har været kendt af de endnu tænkende danskere i flere år. Det er – som det er blevet alt for moderne – blot at bruge kæft og ikke bruge tænkeren.

18/7 kunne vor økonomiminister cand. jur. Niels Helveg Petersen (B) så i samme blad, – der i de foregående uger havde kørt en god og grundig afsløringsbehandling af fremmedsvindelen – vise, at han end ikke var i stand til at videregive et svar fra sin rigsstatistiker til Pia Kjærsgaard (Z), som naturligvis for længst har gennemskuet ”statistikløgnen”.

Hvad mon hans nu nedsatte statistikudvalg kan barsle med under hensyntagen til dette og hint herunder de radikales syn på kendsgerninger?

Mon danskerne overhovedet interesserer sig for hvor mange udlændinge, der opholder sig i Danmark? Ja, nogle mener, det kan dreje sig om mange, andre mener, det må være få. Ingen velvillig dansk myndighed – om en sådan findes – kan da heller ikke oplyse hvilket antal, det drejer sig om.

Sådan er forholdene ikke i f.eks. Sverige og Norge. Kun i Danmark får fremmedantallet stå hen i det uvisse. Læser en interesseret den officielle udlændingestatistik også de stadig helt mangelfulde ændringer, der skete sidste år, vil han konstatere, at der bor ca. 95.000 fra lande uden for EF, de nordiske lande og Nordamerika. Hvor mange af disse registrerede udlændinge der kommer til Danmark som asylansøgere, som indvandrere eller som familiesammenførte, aner ingen, og sådanne oplysninger kan heller ikke fremfindes af nogen anden officiel dansk opgørelse.

Hvert år trækkes så også 3-4.000 ud af udlændingeopgørelsen, fordi dette antal opnår dansk statsborgerskab ved naturalisation. Folketingets medlemmer – der ved lovgivning beslutter naturalisationerne -, ser dog højest en tredjedel af dem ansøgningerne omfatter og tager desuden stilling til dem alle i tre omgange i løbet af et år. Børn under 18 år der selvfølgelig helt naturligt – når det nu skal være – opnår statsborgerskab, når forældremyndighedsindehaveren opnår det, er slet ikke medtaget i ansøgningerne. Derfor syner antallet meget mindre for folketingsmedlemmerne. Der synes også at være fred og ingen fare. Professor Ole Hasselbalch har udtrykt det på den måde at de, der ser sådan på det nægter at se i øjnene eller ligefrem afviser, at børn bliver voksne.

Reelt løber det samlede antal faktisk naturaliserede gennem årerne op i mere end 30.000. Hertil kommer så også de naturaliseredes fødte børn, efter at forældrene er blevet ”papirdanskere”.

I alt udgør antallet af mennesker med sproglig, folkelig/kulturel meget fremmed baggrund i Danmark et sted mellem 130.000 og 180.000. D.v.s. at antallet kan være op imod det dobbelte af, hvad opgørelsen viser. Undertegnede har hævdet dette i tre år og er blevet kaldt en fusker og fupmager af hele det officielle Medie-Danmark. Nu vil Helveg så have det undersøgt. Måske?

Der findes ikke personopgørelser kun sagsopgørelser, når det skal være andet end helt summariske opgørelser, der kun kan bruges til almindelig sporadisk orientering. Heri har den indtil nu meget tavse rigsstatistiker ret. N. Helveg Petersen derimod ville dog helst vige uden om i sommer, da Pia Kjærsgaard spurgte og spurgte og savnede svar.

Meningen er, at fremmedantallet skal opfattes som ubetydeligt, og at det ikke indenfor en overskuelig fremtid har nogen særlig betydning rent økonomisk og befolkningsmæssigt.

Dette er ingenlunde tilfældet, og opfattelsen heraf er en skandale af rang, en forbryderisk løgn, når det forholder sig stik modsat. Lige netop disse mangler er kilderne til den kendsgerningsløse tåbelige afsporede pseudodebat skabt af folk, der tror, at løgnen er gangbar i længden. I al fald så længe de selv lever af den.

Socialminister Aase Olesen (B) har holdt os hen (senest i Jyllands-Posten 11/11 88), men også indenrigsminister Thor Petersen (V) og økonomiminister Niels Helveg Petersen har ansvaret for, at der er blevet puttet blår i øjnene på folk. Mon de vover at spille med på den en gang til, eller skulle Pia Kjærsgaard have givet dem et stille øjebliks anfald af behersket klarsyn.

Indenrigsministerens forgænger (Thor Pedersen, V, red.) afviste nemlig i 1987 Kommunernes Landsforenings naturlige krav om en behørig registrering af ”fødested”, ”nationalitet”, ”adkomststatus”, ”alder”, ”køn” og ”civilstand”, (gift/ugift/enke o.s.v). Den danske Forening har påpeget dette gang på gang.

Afvisningen har absolut intet hold i Lov om offentlige registre eller i retspraksis. Offentligheden er dog systematisk blevet bidraget den opfattelse, at registreringen skulle stride mod lovens § 9 stk. 2, i kap. 3. Desværre er selv BT´s ellers eminente reporter – Jørgen H. Hansen – også faldet for denne indoktrinering.

Registreringen af ovenstående egenskaber er helt og aldeles ordentlig og korrekt.

Alternativet til en ændret korrekt lovfortolkning er, at det ikke er muligt nu og fremover at afgøre – andet end ved selvsyn –, om Danmark er eller bliver befolket af fremmede. En anden konsekvens af den ukorrekte lovfortolkning – der jo er det rene fup – er, at alt flyder, personantallene, de offentlige bevillinger – som erkendt noget sent af justitsminister Hans Engell (C) i bl.a. DR – TVA 20/6 – regnskabet, penge/ressourceforbruget på landsplan, kommunernes økonomiske planlægning og boligplanlægning samt centrale befolkningspolitiske beslutningsgrundlag i form af bl.a. betingede prognoser.

Det er lige netop her, ”hunden ligger begravet” sammen med en debat anført af Birthe Rønn Hornbech (V). En debat der minder om skyttegravskrig med løst krudt.

J. Vig

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Reklamer
%d bloggers like this: