Skattesnyder-folketingsmænd

13. januar 2010

Skattesnyder-folketingsmænd

En Venstre-regering indførte i 1903 indkomstskatten. Filosofien var, at den enkelte skulle bidrage til samfundets udgifter efter sin evne til at betale. Ændrede forhold i de mellemliggende 70 år har medført, at skatten nu betales hovedsageligt efter manglende evne til at snyde.

Skiftende folketing har ved deres udformning af skattelovgivningen – navnlig i de senere år – handlet på en i almindeligt omdømme uværdig måde ved at give regler – for eksempel om indkomstskatternes størrelse -, der almindeligt opfattes som aldeles urimelige.

Resultatet er blevet, at det er mere og mere udbredt, at folk søger at unddrage sig indkomstskatten -,hvad enten deres snyderi er legalt eller illegalt.

Skattemyndighederne kan kun behandle en brøkdel af de forekommende overtrædelser. I de sager – som behandles – bliver udfaldet ofte afhængigt af formalismer og jurister. Den omstændighed at en person har fået en skattebøde, er herefter i ringe omfang udtryk for, at hans skatteadfærd har været værre end andres.

Intet sikkert kan sluttes med hensyn til, hvem der reelt har været den værste skatteforbryder, fordi en person har fået en skattebøde, der måske er ti gange større end en andens.

De vilkårligheder – som er typiske for skattestraffesagers behandling – afføder imidlertid hos dem, det går ud over, en sund indignination, der tjener som drivkraft til at gå ind i det seje arbejde med at få forbedret den aldeles urimelige skattelovgivning. Arbejdet hermed kræver nemlig også enorm fysisk kondition, fordi den herskende klasse på dette område jo tæller i tusindvis af embedsmænd, som reelt bruger deres indflydelse til at bevare skattesystemet med alle dets tåbeligheder.

Alt andet lige er det derfor mere i befolkningens interesse at have en MF’er med en skattebøde. Den sidstnævnte vil meget let kunne blive lokket til at give op i kampen mod skattesystemets træghed, således som erfaringerne klart viser med det stadig stigende vanvid, som har præget folketingets arbejde med skattelovgivningen igennem de sidste 10-15 år.

Der er endnu et flertal i folketinget, som anlægger en hyklerisk holdning og ikke forstår den dybt alvorlige realitet i det, jeg her har forklaret.

Praktisk betydning får spørgsmålet, når folketinget skal anvende grundlovens paragraf 30, som pålægger folketinget at ekskludere et medlem, som har begået skattesnyderi “der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget”.

Ved behandlingen af spørgsmålet om SF’eren Jens Maigaard kan forblive som folketingsmedlem, har Fremskridtspartiets medlemmer af det pågældende folketingsudvalg i betænkningen udtrykt, at det er klart, at ingen overtrædelser af indkomstskattelovgivningen kan henføres under grundlovens paragraf 30.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 2. årgang / 8. januar 1974

%d bloggers like this: