Demokratiets krise

13. november 2009

Demokratiets krise

Den krise – som netop de fire gamle partiers repræsentanter mener, at det danske folkestyre befinder sig i –er i overvejende grad forvoldt af deres egen manglende evne til at leve op til dette folkestyrets idealer.

Demokrati er at respektere andres synspunkter – at have og give andre mulighed for at være medbestemmende og øve indflydelse. Det er hermed også en forpligtigelse til samarbejde. Udelukker man nogen fra et sådant samarbejde, opstår demokratiets krise.

Derfor kan de ledende politikere ikke vedblivende behandle Fremskridtspartiets repræsentanter på tinge som en slags udenomsparlamentarisk gruppe, man bare kan latterliggøre og bagvaske. Vi er indvalgt på fuldt demokratisk vis af over 500.000 vælgere. vi har krav på – i folkestyrets ånd – at være medbestemmende i forhold til vore mandaters antal og øve indflydelse i forhold vore argumenters vægt. Vi mener også, at vi – i tilfælde af andres argumenters overvægt – er i stand til at efterleve den gamle sandhed, at ingen er ufejlbarlig.

De ”fire gamle” må derfor indse, at demokratiets krise ikke blot er skabt af dem selv, men også kun kan læses af dem selv gennem erkendelse af hidtil manglende samarbejdsvilje og respekt for andres synspunkter.

Deres bekymring for demokratiet burde i stedet vende sig til glæde over, at der stadig er så megen tillid til det danske folkestyres funktionsdygtighed, at en stor del af befolkningen foretrækker at kæmpe på demokratisk vis – og ikke ved udenomsparlamentariske metoder – mod den voksende socialisering, mod umyndiggørelse og gældsætning. I denne kendsgerning ligger den bedste garanti for demokratiets fortsatte beståen i vort samfund. Vel at mærke, hvis den bliver hørt.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 5. årgang / 6. juni 1977

Reklamer
%d bloggers like this: