Meningsløse ofre

7. april 2009

Meningsløse ofre

Deltagerne i dette års augustforlig bør allerede nu afsende postkort til venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul, såfremt de da ikke er i besiddelse af en mere end almindeligt veludviklet sans for galgenhumor.

Thi fra augustforlig nr. 2 til december d.å. vil reallønnen nemlig – efter alle eksperters bedømmelse – falde omkring 6 procent, så den søde juletid vil få en kraftig smag af bittermandel i den nationale risengrød og vil således – ud fra materielle betragtninger – blive alt andet end sød og glædelig.

Tilsyneladende regner den socialdemokratiske julemand Jørgensen og hans tre veltjente vatnisser – Hartling (V), Helveg (B) og Schlüter (C) – dog med, at den almindelige offervilje omkring denne højtid kan få befolkningen til at sluge bittermandler uden at kny. I så fald vil de – når julefreden toner bort – brat blive revet ud af denne vildfarelse. Folk og vælgere i almindelighed er ikke dumme, så når det til fulde går op for dem, at deres penge slet ikke er gået til et godt formål, men at arbejdsløsheden, underskuddet og gælden tværtimod er steget – ja, så vil de gøre oprør og kræve lønforhøjelser som kompensation for deres meningsløse ofre.

Til den tid – om ikke før – vil augustforliget revne med et brag, og alle vil klandre hinanden, men aldrig sig selv for det dårlige resultat og ende med i skøn samdrægtighed at skyde skylden på de udefra kommende vanskeligheder.

Men det er ikke verdenskonjunkturerne, der er skyld i vort høje omkostningsniveau med deraf følgende forringet konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og reallønsnedgang, og de bærer heller ikke skylden for vor store udenlandsgæld.

Skylden bæres af de tre vatnisser, – der sammen og hver for sig – gennem tyve år har tilladt Socialdemokratiet at lægge sin klamme hånd på en stigende del – nu over halvdelen – af nationalindkomsten.

Derfor er det egentligt rystende ligegyldigt, hvad de finder på i den netop påbegyndte folketingssamling – et nyt kriseforlig eller et rask lille valg, så længe de ikke forstår, at der kun er én – gentager én – løsning på samtlige problemer nemlig OFFENTLIG SPARSOMMELIGHED med deraf følgende skattelettelser, med deraf følgende reallønsfremgang uden omkostningsforøgelser etc. etc.

Det er en såre enkel løsning, men ingen papløsning af den grund.

Sandheden er som bekendt altid enkel og altid ilde hørt.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 5. årgang / 10. oktober 1977

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 14. august 2013 kl. 09:50
  2. 6. september 2013 kl. 05:16
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: