Forside > Folkestyre/demokrati, Mogens Glistrup, Venstre > Er Venstres politik socialdemokratisk?

Er Venstres politik socialdemokratisk?

6. april 2009

Er Venstres politik socialdemokratisk?

Mogens Glistrup påviser, hvordan Venstre stemmer socialdemokratisk og skitserer, hvordan Folketingets ikke-socialistiske flertal i stedet kunne samarbejde.

Vi kan rynke på næsen af Venstres metoder frem til folketingsvalget den 9. februar 1975. Vi må imidlertid ikke lukke øjnene for, at indtil næste folketingsvalg er det Venstre, som i kraft af sin valgsejr bestemmer i Danmark. Denne bestemmelsesret er hidtil i store træk blevet benyttet til at fremme den socialdemokratiske linje. Det vrimlede med eksempler herpå i 1975, som førte Danmark et langt stykke frem mod afgrundens rand, fordi der for den medregerende Hækkerup (A) tilsyneladende kun gælder den ene målsætning at bevare regeringsmagten for Socialdemokratiet længst muligt og så håbe, at noget vil vise sig. Det bliver imidlertid meget let til, at vi må indstille os på et meget hårdt oprydningsarbejde, når denne form for regering knækker sammen.

I 1976 er Venstre fremturet. Mens man proklamerede at ville begynde 1974 med hundrede gloriøse Venstre-dage, har 1976 i sine første halvhundrede dage navnlig budt på følgende fra Poul Hartlings parti:

1. Forslag om ophævelse eller lempelse af kapitalvindingsskatten er stoppet af Venstre.


2. Partiet har udelukket privat radio eller fjernsyn og genetablering af realeksamen, skoledisciplin og ordentlig kundskabsmeddelelse til eleverne, for eksempel udbygget undervisning i engelsk og tysk.


3. Ligeledes var Venstre afgørende for, at vi skal fortsætte med den røde narkopolitik af model Tine Bryld. Havde Venstre stemt ja, havde vi fået bedre politiindsats mod narkoforhandlere og bevillingshovedvægten lagt på faste og konsekvente afvænningskure under lægestyring i stedet for blødsødne psykologeksperimenter.


4. Et andet Fremskridts-forslag kunne dog en enkelt Venstre-mand, Bertel Haarder, stemme for. Det drejede sig om enkeltindividet skal kunne få sin ret over for staten, prøvet ved menneskerettighedsdomstolen. For de 41 andre Venstre-folk var K.B. Andersens ansigtsredning vigtigere.


5. I den nordiske investeringsbank skal der i kraft af Venstres socialdemokratiske sindelag pøses hundredvis af millioner af danske skatteyderkroner – selv om bankvirksomhed efter en liberal anskuelse må være et privat erhverv.


6. Ved i december 1975 at stemme for, at skattevæsenet skulle kunne sondre mellem privat og forretningsmæssig gæld og ved at gå ind for rentefradragsindskrænkning, har Venstre givet skatteministeren (Svend Jakobsen, A, red.) blod på tanden for, at han i 1976 kan beskære den private rentefradragsret noget mere.


7. Venstre hindrede vedtagelse af det radikale forslag om liberalisering af ejerlejlighedsreglerne.


8. Ved at stemme for såkaldt omkostningsdæmpende ydelse skatteyderbetalt med 1.400 milliarder kroner og ved at samtykke i 7 milliarder til årlige ydelser på nye statslån har Venstre vanskeliggjort kommende års indkomstskattelettelser.


9. Den hidtil så lydefrit fungerende elektricitetsforsyning socialiseredes på grund af Venstre.


10. Seriøst indkomstpolitisk forberedelsesarbejde er latterliggjort af Henning Christophersen.

Fremskridtspartiet håber stadig på, at det vil blive forår for den anden valgmulighed, som står åben for Venstre i det nuværende folketing. Nemlig et samarbejde med os. Vi har konsekvent tolket valgresultatet på den måde og alene stillet det vilkår, at vi i et samarbejde ikke vil behandles som et sekundaparti, men være med på lige fod med de andre samarbejdsdeltagere i forhold til den vælgertilslutning, vi nu hver for sig opnåede.

På typisk Fremskridts-vis har vi imidlertid ikke nøjedes med bare at komme med almindeligholdte målsætningsproklamationer. Vi har udarbejdet et præcist forslag til, hvordan samarbejdet bedst vil kunne fungere. Kernepunktet er, at hvis de samarbejdende partier ikke kan ikke kan forliges, må afgørelse træffes i fælles gruppemøder med en majoritet på 60 stemmer. Med andre ord har vi fuldt bevidst løbet den risiko at de 89 eller 102, der kommer til at deltage i samfundsredningsarbejdet, teoretisk vil kunne nedstemme de 24 Fremskridts-folk hver gang. Vi er blot overbeviste om, at vort forslag til at klare problemerne for forretningen Danmark er gennemsyrede af så megen sund fornuft, at vi nok igennem de fælles gruppemøder hyppigt vil komme med i majoriteten.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 4. årgang / 26. februar 1976

%d bloggers like this: