Den svenske advarsel

1. april 2009

Den svenske advarsel

På baggrund af udviklingen i Sverige og England er det meget betydningsfuldt at Fremskridtsfolkenes faglige gruppe slår igennem.

Svenskeren Erik Anners har påtaget sig det brydsomme slid at afdække Socialdemokratiets infiltration af mangfoldige samfundsområder. Gennem misbrug af lovgivningsmagten og administrationen har man forskaffet skatteyderpenge til at skabe og styrkeDen socialdemokratiska maktapparaten”.

Sådan er titlen på Anners 272 siders dokumentarafsløring. I juni 1976 er bogen udsendt i 2. Udgave på Askild og Kärnekulls forlag.

Smugsocialisering

Ligesom Jens Otto Krags (A) Fremtidens Danmark” gik også de svenske socialdemokraters efterkrigsprogram ud på en hurtig massiv socialisering. Snart indså de imidlertid, at dertil fik de ikke vælgerstøtte. I stedet satte de så ind sammen med LO ad mere gedulgte og tilsyneladende spredte veje at smugsocialisere. Stadig større dele af det svenske samfund fastlåstes i partiets skruestik: ØD, sociale boligselskaber, oplysningsforbund, lejer-, forbruger- og pensionistsammenslutninger o.s.v., o.s.v. Og ”Partiet” er i virkeligheden ensbetydende med nogle få snese partiledere. At tilfredsstille deres magtbegær og styrke deres organisationsapparater på bekostning af den enkeltes dispositionsfrihed er blevet det reelle hovedindhold i snakken omsocial retfærdighed”. ”Når det politiska läget varit ogynnsamt har socialdemokraterna visserligen tillfälligt lättat på skruven. Men så snart det blivit politisk möjgligt har skruven dragits åt igen”.

I Danmark

På de fleste punker er skræmmebilledet advarende for, hvad der vil ske i Danmark, hvis vi ikke i tide får brudt med, at et parti, hvis visioner er gennemført og som nu kun har magten tilbage at leve for, årti efter årti skal være Folketingets største. På nogle områder – for eksempel retsvæsen og fjernsyn – har socialdemokraterne endda været fermere her i landet end i Sverige til at nedbryde den lighedsgrundsætning, som de med så stor urette pynter sig med.

Der er hårdt brug for en dansk Erik Anners. Hvor finder vi ham? Vore universiteter er for depraverede (åndeligt fordærvede, red.). Radiojournalisten Helge Andersen vil næppe skrive nogen ”Hvem behersker Danmark?” Og fremskridtsfolkene er så ophængte med at berigtige de løgnehistorier, som de andre udslynger om os, at der ikke bliver tid til store tidsrøvende projekter.

Får vi fremskridtshøjskolen op at stå, er her et nærliggende studieemne. Indtil da må vi betragte Erik Ammers indgående analyser som et værdigt svar på Erling Olsens (A) og Robert Petersens (A) overfladiske, usandfærdighedsfyldte bog om Fremskridtspartiet.

Mens den bog slutter med nogle skrupforkerte regnskabstal for syn konstruerede familier i fremskridtssamfundet, er Anners afslutning 40 afbildede pampere med opregning af hver enkelt vidtforgrenede sammenfiltrede ben.

Fordærvelsesprocessen

Det er overmåde vigtigt at få en indgående analyse af den fordærvelsesproces, det danske samfund udsættes for fra de teknokrater, som nu har bemægtiget sig Sabroes og Borgbjergs gamle parti og som reelt først og fremmest virker for større magt for sig selv og de andre i kystbanesocialistbrødrelauget.

Men endnu vigtigere end skriftlige analyser er aktiv handling. Gennem vedtægtsformuleringer og på utallige andre måder har socialdemokraterne sikret sig selv magten i de mange organisationer. Derfor er det et tusindfold hårdere slid end det, Anners har udfoldet, at erobre indefra alle de mange foreninger. Det må imidlertid gøres. Nok var det fortjenstfuldt, at Eggert Petersens Mentalforening blev klaret, men der er unægteligt vigtigere opgaver.

Trediveårskrigen

Vil det kræve en trediveårskrig for fremskridtsbevægelsen at opnå flertallet på LOs kongres, så skal kampen kæmpes. Og når sejren er vundet, skal den ikke bruges til at knægte og forfølge anderledes tænkende, som socialdemokraterne nu gør. Intet LO-medlem skal tilpligtes at betale til en politisk overbevisning, der ikke er hendes eller hans.

Arbejdet er begyndt med oprettelsen af Fremskridtspartiets faglige gruppe. Indsatsen her er så vigtig, at mange bør melde sig, selv om de derved får det mere brydsomt og mindre velbetalt, end hvis de i stedet havde valgt for eksempel at gå ind i folketingsarbejdet. Det er imidlertid landets frelse og ikke den enkeltes velbehagelighed, det gælder.

Er Englands ulykke ikke tilstrækkelig anskuelsesundervisning i, hvad fortsat dansk pamperi fører os ud i?

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 29. januar 1976

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 9. september 2013 kl. 08:49
  2. 22. november 2013 kl. 08:55
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: