Forside > Økonomi, Det konservative Folkeparti, Folkestyre/demokrati > Desperat konservativ kamp for at holde sammen på de sørgelige stumper

Desperat konservativ kamp for at holde sammen på de sørgelige stumper

17. marts 2009

Desperat konservativ kamp for at holde sammen på de sørgelige stumper:


Det konservative partisekretariat anvender telefonterror overfor frafaldne medlemmer.


Man har åbenbart travlt og udfolder store (forgæves) anstrengelser i det konservative partisekretariat i forsøg på at holde sammen på stumperne.


Fremskridt er således i besiddelse af et brev, der vidner om, at man fra ledende konservativ side, ligefrem afæsker frafaldne medlemmer udtalelser inden udmeldelse accepteres.


Fra brevet, der er stilet til Det konservative Folkeparti citerer vi:


“Den 3. ds. fremsatte De telefonisk en anmodning om årsagen til min begæring om udmeldelse af vælgerforeningen.


a) Et indtryk af skiftende regeringers og Folketingets mere og mere udtalte mangel på vilje og evne til at handle i overensstemmelse med vælgernes ønske og landets tarv.


b) Påvirkningen af den jævnt voksende fornemmelse af afmagt og resignation (slå sig til tåls med, red.) hos den danske vælgerbefolkning (hvad kan det nytte”-mentaliteten).


c) Utryghed ved den forglemmen sig selv, som efterhånden fik alle de gamle partiers regerings- og folketingsmedlemmer til udadtil end ikke at forsøge at dølge (skjule, red.) personlige indbyrdes magtkampe og taktiske manøvrer, der ofte syntes at tage lidet eller intet som helst hensyn til vælgernes og landets egentlige tarv.


d) Nogle partiledere må tillægges den personlige opfattelse af, at de er folkets herrer og ikke dets tjenere.


e) En åbenlys og ligefrem udtrykt rædsel hos de etablerede politikere for at blive påtvunget en ude fra kommende nytænkning og derefter samme politikeres forkrampede forsøg på at gøre de nye ideer til deres egne.


f) Partidisciplinens udemokratiske laden hånt om folketingsmedlemmernes grundlovshjemlede pligt til at stemme efter egen personlig overbevisning (adskillige, navnlig unge, har trukket sig tilbage af denne grund).


g) De gamle partiers for sene erkendelse – trods tydelige advarsler – af den ubønhørlige og hastige udvikling, der ikke længere på det traditionelle grundlag kan give dækning for opretholdelsen af vort kunstigt overdimensionerede velfærdssamfund.


h) Manglende politisk mod til at risikere stemmetab ved en mere fast optræden, f.eks. over for umættelige krav fra samfundsgrupper repræsenterende særinteresser, grupper hvis hidtidige krav har vist sig, eller vil vise sig, at blive til stadig større skade for den nationale økonomi.


i) Uviljen mod at vedstå, at Danmark må ledes som en forretning og ikke som et tåbeligt opholdssted for, hvad nogle har betegnet og anser som får og andre har betegnet som – set i en større sammenhæng – landsbyidioter.


j) Man efterlyser en mentalitetsændring hos det danske folk. Det samme må erkendes, at det danske folk i særlig grad og med særlig grund efterlyser hos nu genvalgte repræsentanter i regeringen (Venstre, red.) og Folketing.


k) Det konkrete tilfælde, hvor partiledelsen ifølge min opfattelse satte værdighed og megen hidtil tillid over styr ved indgriben i Lyngby, hvor en vælgerforening havde arrangeret et møde med herr. advokat Mogens Glistrup som særlig indbudt.


l) Partiledelsens og “dens” presses på forhånd afgivne forkyndelse af, at “hvad der end sker, kan og vil vi ikke under nogen form samarbejde med herr. Mogens Glistrup og hans parti”.


m) Det konservativ Folkeparti lægger åbenbart større vægt på formaliteter og utidssvarende politiske traditioner end på at forsøge at sætte sig ind i og prøve på, at finde en rimelig fortolkning af en nytænkning fremsat med bornholmsk vid af en uomtvistelig kapacitet i skatteret.


Uden samarbejde og som i dette tilfælde uden samarbejdsvilje, kan en virksomhed ikke trives og et lands valgte politikere ikke sætte ordentlig skik på sit bo.


Jeg håber derefter, at Deres udtalelse i telefonen om, at herr. Glistrup havde ændret sig meget siden han kom i Folketinget, vil kunne udlægges som en anerkendelse af den betydning, som herr. Glistrups initiativ allerede har haft og i højere grad vil få, for en ellers håbløst antikveret politisk ledelse i et af de rigeste lande med den største gæld pr. indbygger i landets nyere historie og med verdensrekord i skatteplyndring.


Som partiets tidligere betegnede tillidsmand må jeg beklage, at ovennævnte personlige synspunkter er blevet mig afæsket og derfor fremsat på nuværende tidspunkt.


Venlig hilsen


(Navnet tilbageholdes af Fremskridts redaktion)


————————————————————————-


Ikke alene afkræver det konservative partisekretariat altså partifæller og tillidsmænd, der som vælgerbefolkningen i øvrigt vender sig fra de kendte og forslidte gammelpolitiske taktiske manøvrer og interne personstridigheder og magt- og førerpositioner og ved udmeldelse markerer sig som tilhænger af frisk luft og nytænkning uden partityranni, ubehagelige udtalelser, men man holder sig heller ikke for god til, via telefonopringninger og forblommede udsagn, at mistænkeliggøre anderledes, frisktænkende og handlekraftige folketingskolleger.


Man må ønske for de sørgelige rester af Christmas Møllers og Poul Sørensens såkaldte folkeparti, at dusinet Hartling (V) ikke holder længe. Forpartiet trænger øjensynligt mere end nogen sinde til en god og lang – meget lang – hvilepause udenfor de christiansborgske cirkler.


Drengen jeg mødte forleden havde nok ret.


Han spurgte:


– Ved du, hvordan man måler dumhed?

Næh–?

– I nin!!!


T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 2. årgang / 5. februar 1974

Reklamer
%d bloggers like this: