Forside > Uncategorized > Sommerens agurker

Sommerens agurker

6. marts 2009

Det politiske hjørne:

Sommerens agurker

Ingen sommer uden pressen har nogle store og små sager til agurketiden. I år har sommerens agurker imidlertid vist sig at være særdeles vigtige sager, man bestemt ikke kun skal trække på skulderen af.


Dansk udlændingepolitik ligger i ruin” -, den overskrift har intet dagblad dog haft mod til at trykke, selv om det er tidens mest præcise beskrivelse af regeringens (A og B, red.) udlændingepolitik. Kun Ekstra Bladet har gennem en kampagne søgt at kradse lidt i lakken, men da det kom til stykket, og de mange afsløringer skulle følges op med konkrete forslag og/eller konfrontationer med de ansvarlige politikere, så turde end ikke Ekstra Bladet.


Derfor står mange danskere i dag hovedrystende og ser til, mens udlændinge ødelægger vores samfund i fuld åbenhed og med en horde af forstående socialarbejdere m.v. i hælene til at fortælle danskerne, at det er dem, der er noget galt med, hvis ikke de vil indordne sig under de fremmedes hærgen af samfundet.


Det værste er de mange kriminelle udlændinge, som enten ustraffede eller med en urimelig mild straf får lov til at hærge samfundet. Det uskyldige offer får ingen hjælp, mens den kriminelle flygtning eller 2. generationsindvandrer bliver udstyret med tolke, sagsbehandlere, adfærdspsykologer, pædagoger og et kæmpe opbud af det halehæng, der er af dyre folk, som med millionbevillinger altid kan forklare, hvorfor det netop ikke er indvandrerens skyld, at han/hun har banket en dansker til ukendelighed.


2. generationsindvandrernes hærgen af specielt Nørrebro i København har fået en del omtale. Mest frygtindgydende er den form for udtalt racisme, der foregår på Nørrebro. Ikke racisme, hvor danskere taler ilde om udlændingene, men racisme, hvor udlændingene erklærer, at visse områder af Nørrebro er forbudt for danskere! Straks er en ny horde af offentligt betalte medarbejdere klar til at fortælle danskerne, at det er os, der er noget galt med.

Når 2. generationsindvandrerne udøver vold mod danske mødre med børn, så er det blot fordi vi ikke forstår den svære situation, de befinder sig i. Nu kan det være nok!


Fremskridtspartiets krav er meget præcist: Stop før det for alvor går galt. Politi og relevante myndigheder må én gang for alle rydde op. Vi kan ikke have et samfund, hvor en flok kriminelle forkælede 2. generationsindvandrere kan “besætte” en hel bydel. De skal fjernes, lukkes inde på institutioner på ubestemt tid og ikke løslades, før de har lært at opfører sig ordentligt. Det sker imidlertid kun, hvis flertalspolitikerne kastes på porten.


Grænseoverløbere fra Tyskland har Fremskridtspartiet advaret imod i flere år. Hele tiden mod døve ører. Nu er det gået galt. Den slappe danske udlændingepolitik er blevet en magnet for afviste fup-asylanter fra Tyskland. De søger nu illegalt at komme ind i Danmark, fordi flertallet af tossegode politikere hér mener, at vi selvfølgelig skal tage imod disse lykkeriddere, som alene er draget af duften fra de åbne pengekasser på danske bistandskontorer. Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at der er den mindste slinger i valsen omkring vores grænser og bevogtningen.


Politiet skal have de nødvendige ressourcer tilført. Når der kan fritages 400 politifolk til at passe på præsident Clinton, så er der rigeligt med folk, som kan sendes til grænseregionen til løsning af en langt vigtigere opgave. Hvis det ikke er nok, må det danske forsvar vise sin nytte ved at lave grænsepatruljering. Endelig må borgerne i området ved grænsen gerne deltage i beskyttelsen af vores land ved at oprette private værn, som kan foretage civile anholdelser af illegale flygtninge.


Den danske udlændingepolitik er en skandale og hovedproblemer er, at vi har så høje sociale bevillinger til udlændinge. Luk pengekassen og der kommer ikke flere illegale flygtninge eller yderligere problemer med 2 generationsindvandrerne. Den lukkede pengekasses politik har aldrig svigtet. Med lukket pengekasse vil horden af professionelle sagsbehandlere m.v. også forsvinde og flertalspolitikerne vil miste incitamentet til at love flere bevillinger.


I EU er det den åbne pengekasses politik, som er fremherskende. Der pøses milliarder af kroner ud på unyttige projekter. Og hvor det kan være svært at få embedsmænd og politikere til at vise mådehold med nationale skattepenge, så er det umuligt at få mådehold med EU-midler. Alle danser om guldkalven og det drukner i papir, hvor meget den enkelte borger egentlig betaler til gildet. Hvis man mangler argumenter for at stemme imod Amsterdam-traktaten, så kik en tur ned i lommeulden i din tegnebog og spørg dig selv: “Hvem skal betale for at optage de nye medlemslande og det milliard-dræn de vil udøve på EU-pengekassen?” Svaret er DIG – ingen anden.


Mens SF har problemer med at finde ud af, hvad de skal mene om den nye EU-traktat, så er der enighed i Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Vi vil alle 7 stemme imod traktaten og vi vil anbefale andre at gøre det samme. MEN man er lige så god fremskridtsmand eller -kvinde, hvis man stemmer ja. Såvel vores tillidsfolk, medlemmer og vælgere skal alene lade sig overbevise af egen sund fornuft. Alle er fortsat velkomne i Fremskridtspartiet uanset om de stemmer nej eller ja. Vores parti og vores politik er en langt større sag end en EU-afstemning. Derfor skal vi holde sammen om vores politiske mål. Der er brug for os nu og i fremtiden.

 

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7-8 / 25. årgang  / august 1997

%d bloggers like this: