Forside > Landbrugspolitik > Landbrugskrisen skærpes

Landbrugskrisen skærpes

28. januar 2009

Landbrugskrisen skærpes


300 tvangsauktioner i januar kvartal.


Kontorchef Ib Skovbæk, De danske Landboforeninger, kan ikke udelukke, at mellem 1.000 og 2.000 landbrug kommer på tvangsauktion i år – det er brug, som ikke kan reddes via de eksisterende støtteordninger.


Eksperter har beregnet, at indkomsten for de 10.000 dårligst stillede landbrug i året 1979/1980 ligger på et minus på kr. 100.000. Og så er det endda før privatforbrug. Mange af disse brug vil få overordentligt svært ved at undgå en økonomisk katastrofe.


Yderligere 10.000 har et overskud, som er så beskedent, at også de har behov for betydelige indkomstforbedringer for at kunne overleve. Gennemsnittet for disse 10.000 sidste ligger på en indkomst på kr. 9.700. En sådan indtægt kan naturligvis ingen eksistere af i det lange løb. Dansk Landbrugs Realkreditfond venter, at ca. 300 landbrug vil komme på tvangsauktion i løbet af januar kvartal.


Gårdene som kommer på tvangsauktion, er meget vanskelige at sælge og priserne ligger ofte 25 % under 16. alm. vurdering.


I december udgjorde restancerne for kvartalet 19 %, oplyser DLR. Et halvt år tidligere var samme procent 12. Tallene fortæller om den fortvivlede situation, landbruget befinder sig i.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 20. april 2009 kl. 12:29
  2. 4. maj 2009 kl. 13:58
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: