Forside > Arbejdsmarkedspolitik, Økonomi, Skat og afgifter, Venstre > Lapperier på et værkbrudent system

Lapperier på et værkbrudent system

20. januar 2009

Lapperier på et værkbrudent system

 

Utroligt, at regeringen (Venstre, red.) blot vil fremture med det hidtil kendte – ikke dyrtidsportionerne, men indkomstskatten bør fjernes

Historien giver mange eksempler på, at selv store og mægtige kulturer er bukket under. Atlantis sank under havet, Romerriget opløstes, inkariget udslettedes. Og i dag sidder så vore historikere og grunder over, hvordan dette kunne ske og skriver tykke bøger om emnet. 

Skulle det hænde, at en arkæolog om nogle tusinde år sidder i sin udgravning og spekulerer over årsagen til Coca Cola kulturens undergang og hans pensel så afdækker et forstenet trækkort fra Kildeskattedirektoratet, da vil han have fundet svaret.

Arbejdsglæden ødelægges

Indkomstbeskatningen er den mest samfundsskadelige, sociale foreteelse vi i dag har i vort land. Millioner af arbejdstimer bliver hvert år spildt på at udregne indtægter, udspekulere fradrag, snyde skattefolkene, udfylde skemaer, gå til retssager, udfylde selvangivelser osv. Arbejdsglæden bliver ødelagt.

Når mange trækdyr endnu fortsætter med at arbejde hårdt, skyldes det kun gammel vane, for hver gang de tager et initiativ og udretter noget, så giver skattevæsenet dem et kraftigt rap over fingrene, så det er kun et spørgsmål om tid, inden de mister lysten. Og flere og flere opdager, at man sagtens kan indskrænke sin indsats i samfundet og så i stedet for lønnen indkassere nogle sociale ydelser, der sammen med den sparede skat muliggør et uændret eller måske hævet forbrug. Systemet forekommer skræddersyet til at sabotere ansvarlighed og erstatte denne med ugidelig ligegyldighed, hvilket på lidt længere sigt aldeles sikkert fører mod stagnation og undergang.

Vælgernes ønske klart

Valgkampen drejede sig i stor udstrækning om disse forhold, og d. 4. december var vælgernes tale tydelig og klar: Man ønskede i stor udstrækning, at Fremskridtspartiets idéer skulle vinde indpas og man gav en yderst alvorlig advarsel til gammelpartierne, der havde ført landet ud i et morads af offentlige udgifter og stigende skatter.

Så fik vi regeringen Hartling (V). Mange glædede sig; nu skulle der til at ske noget nyt i dansk politik. I spændingsfyldt forventning afventede vi regeringens udspil. Og bjerget barslede – den ynkeligste lille mus.

Regeringens utrolige udspil

Forslaget om dyrtidsportionerne adskilte sig på ingen måde fra, hvad vi i det sidste par tiår havde fået fra de kolde hjerner i Slotsholmens kontorer. Det indebar yderligere administration og overførsel af offentlige ydelser til sagesløse borgere til gengæld for afgivelse af nogle hårdt tilkæmpede dyrtidsportioner. Og der oveni to måneders illusorisk prisstop.

V-S aftalen

Men Venstres idéer var for tåbelige og da Hartling for enhver pris ville beholde magten gik han ind i de hemmelige forhandlinger med Socialdemokratiet. Resultatet blev om muligt endnu værre end regeringens oprindelige planer. Ikke blot fik vi forøgede skatter gennem den tvungne opsparing, men som en forstærkning af idiotien hælder man så pengene, der kommer ind herved direkte ud af vinduet i form af tilskuddene til arbejdsgiverne. Arbejderne vil så selvfølgelig kræve deres del af disse i form af lønforhøjelser og så får vi netop en omkostningsforøgelse, hvor man tilsigtede det modsatte.

Ondets rod

Det forekommer utroligt, at regeringen ønsker at fremture således med komplicerede lapperier på et værkbrudent system, i stedet for at gå til ondets rod og reparere de grundliggende misforhold, der skaber inflation og økonomiske problemer. Og disse er netop det overhåndtagende offentlige forbrug og indkomstskatterne. Dette er, hvad vælgerne så desperat prøvede at udtrykke d. 4. december. Hvorfor vil man dog ikke lytte?

Løsningen

Vi forventer slet ikke, at regeringen skal afskaffe indkomstskatten totalt – det skal Fremskridtspartiet nok gøre i løbet af halvfjerdserne – men man kunne gøre en god gerning ved at gennemføre de første skridt af afviklingen nu. Dette har specielt prisstigningerne gjort påkrævet, men på længere sigt er det den eneste brugbare løsning på vore økonomiske problemer.

Ole Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 2. årgang / 5. marts 1974

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 15. oktober 2013 kl. 09:40
  2. 12. oktober 2014 kl. 03:08
  3. 19. december 2015 kl. 08:48
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: