Forside > Danmarks Radio, Politiske "ben" og skandaler > Radiorådet skyldig i grov forsømmelighed

Radiorådet skyldig i grov forsømmelighed

18. januar 2009

Radiorådet skyldig i grov forsømmelighed


De gamle rådsmedlemmer svigter kontrollen med alsidighedsprincippet


Der er vel snart ikke en avis i landet, der ikke i kommentarer og/eller på lederplads har varslet al landsens ulykker over Danmarks Radio og dets medarbejdere. Der er lovet censur, sort redaktion og forhold, som under – ja, hvad ved jeg.

Årsagen til alle disse fortrædeligheder skulle ligge i, at Radiorådet er blevet beriget/belemret, (det ikke ønskede bedes overstreget) med repræsentanter fra de to nye partier: Centrums-Demokraterne (D) (Erhard Jacobsen) og Fremskridtspartiet (undertegnede).


Nu er det jo nok for megen ære at tillægge os to ny rådsmedlemmer. Og så en gang slemt sludder.


Selvfølgelig skal der ikke indføres censur i dansk radio og fjernsyn. Heller ikke på politiske programmer. Men derfor kan der godt ske ændringer i forbindelse med monopoludfoldelserne i Rosenørnsallé og i Gyngemosen. Og der bør ske ændringer – snarest.


Alsidighedsprincip

Man må omgående i gang med bestræbelserne på at få efterlevet det alsidighedsprincip som loven påbyder. Et første skridt på vejen kan være at drage omsorg for, at medarbejderrekrutteringen gøres ideologisk mindre ensidig.


Hvorfor have et Radioråd, hvis ikke det skulle være for at føre kontrol med, have påtaleret og udvise handlekraft i forbindelse med institutionens drift og de ansattes virke. Men her har det godt nok knebet en hel del for de hidtidige rådsmedlemmer.


Et eksempel kan hentes i den netop afsluttet Erik Thygesen-sag. Her har det knebet ikke så lidt med handlekraften og i alt for lang tid blevet ved pæne tilrettevisninger og afdelingschefens løftede pegefinger.


I øvrigt helt uden virkning. Selvfølgelig. Overfor folk med politisk observans som Erik Thygesens, skal der skarpere lud til.

Men så melder spørgsmålet sig: Hvor har Radiorådet været henne i denne sag? Borte, borte?


Hovedet i busken

Ja, qua klager fra firmaer, organisationer og enkelte personer, som den på prøve ansatte programmedarbejder havde angrebet på udokumenteret grundlag og uden på mindste måde at have forsøgt at efterleve publiceringsregler eller fairness-princip, blev Radiorådet tvunget til at beskæftige sig med sagen. Ved at skrive undskyldende og beklagende breve til de krænkede. Men ellers ses rådet intet at have foretaget sig. Åbenbart har parolen været: Færre ord og tomme fraser til de udhængte – og så hovedet i busken, afventende hvem hr. Thygesens næste terroroverfald og grove krænkelser af publiceringsregler ville gå ud over. Herre Gud, nu har vi jo formuleringen til et beklagende brev – så er det ren rutine, at ekspedere den slags.


Ja, kære med-rådsmedlemmer. Og det burde være en ren rutine at ekspedere den slags ansatte – medarbejdere ville være en forkert betegnelse.


Først da man fik et 73-sider omfattende “anklageskrift” fra chefen for Kultur- og aktualiseringsafdelingen og en kraftig opfordring fra Danmarks Radios driftsledelse (generaldirektoratembedet) turde Radiorådet skride til handling.


Det burde være sket for længe, længe siden. Og uden unødvendige opfordringer fra hverken driftsledelse eller personer udenfor huset. Her har de “gamle” rådsmedlemmer svigtet deres åbenbare pligt. Det vil ikke ske i fremtiden. Det er vi nok et par nytiltrådte medlemmer, der vil sørge for.


Det vil (næsten) altid være med (større eller mindre) ubehag man griber til afskedigelser. Men ansvaret som folkevalgt kontrolorgan over for kæmpemonopolet i Danmarks Radio må betyde forpligtigelse til også at måtte tage ubehagelige afgørelser på sig. Og det påbyder loven i øvrigt.


Silkesnoren

I tilfældet Thygesen foreligger så mange grove – og bevidste – overtrædelser af let fattelige regler og bestemmelser og så mange undladelser af, at tage tjenstlige tilrettevisninger alvorligt, at man såmænd godt kunne få det indtryk, at Erik Thygesen ligefrem selv har ønsket at fremprovokere en situation som den nu foreliggende. Omstændighederne har i al fald for mig – selv journalist – bevirket, at ubehagelighederne ved at skulle medvirke til at give en kollega, som jeg i øvrigt i en anden sammenhæng har haft et udmærket samarbejde med silkesnoren har været til at bære.

Ved ikke for længst, at have grebet definitivt ind i denne sag, har Radiorådet i virkeligheden gjort sig skyldig i grov forsømmelighed over for de lovbrud, der er givet det, Hr. Thygesen har måtte forlade arenaen. Det er et spørgsmål om ikke Radiorådet burde gøre det samme.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang  / 19. februar 1974

%d bloggers like this: