Historiens klare lære

19. december 2008

Historiens klare lære:


Medierne svigter deres opgave og vælgerne lades i stikken.

Den danske offentlighed rystes for tiden af milliardfejlinvesteringer til uanvendelige akademikere og til naturgas.


På begge områder rejstes problemerne, mens tid var af Fremskridtspartiet. Dengang – midt i 1970`erne – blev vi hånet af samtlige andre partier.


Hvor havde det dog været tiltalende, om de nu klædte sig i sæk og aske og offentligt indrømmede, at Fremskridtspartiet også dengang havde ret.


Men når de andre ikke vil, må vi selv i folkeoplysningens tjeneste fortælle om kortsynet hos de partier, som stadig sidder på magtapparatet.


Selv om det bestemt ikke høre til Z-stilen at prale, skal det drages frem fra glemmebogen, at alle de andre partier den 16. maj 1977 og den 9. februar 1978 modsatte sig følgende Fremskridtsdagsordner: “Folketinget pålægger regeringen omgående, at tage initiativer til at regulere adgangen til vore uddannelsesinstitutioner efter samfundets behov under hensyntagen til landets økonomiske vanskeligheder og arbejdsløshedsprognoserne”.


“Folketinget udtaler, at skatteyderne ikke skal tvinges til at betale ledningsanlæg for naturgas fra Nordsøen”.


Tordnende foragt

Såvel ved de to her fremdragne lejligheder som masser af andre gange i 1970`erne, demonstrerede de andre partier tordnende foragt for skatteyderpenge. De udslyngede fraser om studiefrihed, forsyningssikkerhed rentable samfundsinvesteringer og meget andet, der nu virker særdeles pinligt i al sin fejlagtighed.


Derimod kan vi med stolthed genlæse Fremskridtsindlæggene i Folketingstidende – fra disse debatter som fra de hundredvis af andre gange, hvor fremtiden var på tale i 1970`ernes folketing.


Men i stedet for at medierne foretager sømmelig efterkontrol, er de totalt tavse om, hvad vælgerne kan lære af historien. Det gælder også det statsmonopol – fjernsyn og radio – hvor man nok svælger i skandalerne, men bestemt ikke skal have noget i klemme ved at opfylde sin alsidighedsforpligtelse på den måde, at man gør Fremskridtspartiet til et sagligt parti. Det man jo derfra vil bilde folk ind er, at Z er et bogstav, der er underlødigt og ved at forgå i indbyrdes splid. Når man bruger så megen kraft på det for samfundet uvæsentlige, bliver der ikke tid tilovers til at beskæftige sig med det centrale i Fremskridtsindsatsen.

Bandlys kævl

Desværre har medierne haft held til at få nogle af vore egne til at hoppe på vognen. Hvor ville det være pragtfuldt, om alle Fremskridtsfolk fra nu af ville leve op til at bandlyse alt om vedtægtsændringer og andre interne forhold. De dyrekøbte erfaringer skulle dog vise for enhver, at det alene fører ud i partiødelæggende kævl, utilfredshed og splittelse.

Lad os dog samles om det væsentlige: At missionere for Fremskridtspolitikken og oplyse de 98 % ikke Z-vælgere om, hvor ramlende galt det er at stemme på nogen som helst af de andre partier.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 12. årgang / 29. juni 1984

Reklamer
%d bloggers like this: