Forside > Retspolitik > Hvem bør politiet beskytte?

Hvem bør politiet beskytte?

14. december 2008

Hvem bør politiet beskytte?


Ingen er vist uvidende om den stadig stigning i antallet af indbrud og overfald.


Hver eneste dag kan man i sin avis læse om ran (tyveri, red.) hos købmand X, indbrud i brugsforening Y, hærværk i villa Z, og at sommerhus Æ er blevet tømt for alt af værdi.


Tyveriforsikringerne stiger, – selskaberne mener sig forståelig nok berettiget til at få dækning for de øgede skadeserstatninger -, om man da ikke ligefrem får brev fra selskabet med trussel om opsigelse af forsikringen.


Har De prøvet at finde Deres lejlighed eller sommerhus gennemrodet og tømt for værdisager? Man opsøger omgående politiet, som pænt hører på og skriver rapport i flere eksemplarer. Og så har man forresten ikke indtryk af, at der sker mere i den sag. Og kan man egentlig forlange, at politiet skal støve rundt for den slags. De har jo nok at gøre endda.


Nok gø, men ikke bide

Hvad gør man så for at beskytte sin ejendom?


Jo, nogle forretningsdrivende i Århus har anskaffet sig vagthunde, som de nu har gående i deres virksomheder om natten. Men det må man altså bare ikke for politiet. For tænk, hvis hundene kom til at bide en ubuden gæst.


Utroligt, siger De. Ja, men sandt. Forretningsfolkene har brev på det. Fra politiet. Vagthundene må kun gå i forretninger og andre lokaler om natten, hvis ejeren har en særlig tilladelse fra politiet, og den slags udstedes kun i ganske få tilfælde eller, hvis hundene har mundkurv på!


Man må spørge, hvem er det politiet bør beskytte: Lovlydige borgere og deres ejendom eller voldsmænd og tyveknægte?

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 1. årgang / 15. oktober 1973

%d bloggers like this: