Den nytteløse skat bør afskaffes

8. december 2008

Den nytteløse skat bør afskaffes


Hvidevareafgiften kunne allerede før jul være afskaffet, hvis Socialdemokratiet havde villet.


Hvidevareafgiften, der opkræves med 20 pct. af en gros prisen, blev foreslået og vedtaget af regeringen Venstre i det såkaldte bededagsforlig. Den opkræves f.eks. på støvsugere, vaskemaskiner, tørremaskiner, stryge- og opvaskemaskiner, emhætter, køleskabe, frysere, el-komfurer, kaffemaskiner. Fremskridtspartiet gik i begyndelsen mod denne nye skat, men ved forhandlingerne den 15. maj 1974 lovede Venstre imidlertid Fremskridtspartiet at nedsætte indkomstskatten med 10 milliarder kroner for 1975, hvis partiet ville gå med til hvidevareafgiften. Dette blev to af bestanddelene i det såkaldte bededagsforlig. Regeringen lovede at sætte sin eksistens ind på, at indkomstskattenedsættelsen med de 10.000 millioner kroner blev gennemført.


Løftebrud

I september måned 1974 brød Venstre dette løfte og udskrev indkomstskatten for 1975 med adskillige milliarder kroner ud over det, man havde lovet Fremskridtspartiet. Formentlig blev skatteudskrivningen 4-5 milliarder kroner for høj. Venstre siger selv 3 milliarder, men det er i denne forbindelse mindre væsentligt. Under alle omstændigheder er 7 milliarder ikke 10 milliarder.


Virkningen af hvidevareskatten blev, at adskillige hundrede mand blev arbejdsløse hos Brødrene Gram i Vojens og i andre produktionsvirksomheder inden for branchen, fordi afsætningen blev bremset. Afskedigelser og detailhandlerkonkurser kan givetvis i flere tilfælde direkte tilskrives den nye skat.


På denne baggrund foreslog Fremskridtspartiet skatten ophævet igen. Det var nogenlunde oplagt, at der i en sådan ophævelse ikke kunne ligge noget kabinetsspørgsmål for regeringen Hartling, da afgiften alt i alt indbringer mindre end to promille af de samlede offentlige indtægter og ingen verdens ting i forhold til de betydelige usikkerhedsmomenter, der i øvrigt er i den offentlige økonomi.


Der var flertal for skattens ophævelse i det gamle folketing. Imidlertid havde Venstre med vasalpartier et flertal i skatteudvalget. Først da modstanden herfra var brudt, blev der afgivet betænkning, uanset at det var så vældig vigtigt, at et forslag om en afgifts ophævelse bliver gennemført ekspres. I virkeligheden er det meget vigtigere end de lynbehandlinger, der plejer at finde sted, når der er tale om at indføre afgifter. Men vi måtte unægteligt erkende, at fortilfælde for afgiftsophævelse var vanskelige at finde.


Behandlingen blev derefter slået over ende, da Poul Hartling (V) den 5. december 1974 udskrev det folketingsvalg, hvorved han ville udslette Fremskridtspartiet.


Bortfald før jul var mulig

Imidlertid var dette ikke nogen retslig hindring for at få forslaget gennemført så betids, at afgiftsophævelsen kunne have virket i julehandelen. Grundloven indeholder nemlig regler om, at 72 folketingsmedlemmer uanset folketingsvalgs udskrivelse kan kræve folketinget indkaldt på ny under valgkampen og få en bestemt dagsorden sat til forhandling. Da Socialdemokratiet – der også angav at være modstander af afgiften – sammen med Fremskridtspartiet rådede over 73 mandater i det gamle folketing, bad vi ved skrivelsen af 9. december 1974 Socialdemokratiet om at være med til at gennemføre forslaget om afgiftsophævelsen. Vort brev fik imidlertid den samme kolde skulder, som vi så ofte har mødt. Følgelig blev afgiften ikke afskaffet, mens tid var. Siden valget har folketinget jo ikke været særligt arbejdsdueligt. Derfor trækkes vi stadig med denne skat, hvis valutamæssige virkning efter de foreliggende oplysninger nærmest må antages at være negativ.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 3. årgang / marts 1975

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 24. maj 2010 kl. 08:36
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: