Momsgavens pris

1. december 2008

Momsgavens pris


Finansministerens (Henry Grünbaum, A, red.) desperate foranstaltninger fører kun til nye kriser.


I Fremskridt nr. 3 blev det belyst, at den fordyrelse af nye parcelhuse på 24-30.000 kr. pr. stk. som er en følge af momsrefusionens bortfald, i løbet af få år vil forplante sig til de allerede eksisterende ca. 700.000 parcelhuse og derved give de nuværende ejere en gave på ikke under 18 milliarder kr. – Denne gang skal vi se på nogle af de mest iøjnefaldende vanskeligheder, det vil medføre for staten selv:


Når en ejendoms værdi bliver 50.000 kr. højere, vil den årlige husleje stige med ikke under 10 % heraf, altså med mere end 3.000 kr. årligt. Det gælder de fremtidige nybygninger. Det har også været meningen, idet man derigennem vil tilstræbe en vis balance mellem parcelhuse og det sociale byggeri. – Men fra første ejerskifte af at regne, kommer det også til at gælde de tidligere byggede parcelhuse. Den nye ejer af et tidligere bygget hus kommer til at give en kvadratmeterpris, som stiger på linje med kvadratmeterprisen på de nybyggede.


2 milliarder

Efterhånden som de tidligere byggede parcelhuse på grund af ejerskifte kommer på nye hænder, vil huslejen som følge af momsrefusionens bortfald stige støt og roligt fra år til år. Når en 15-års periode er udløbet, vil den samlede huslejeudgift for parcelhuse alene på denne konto være steget ca. 2 milliarder kroner årligt i forhold til i dag. – Det er prisen for, at staten skal kunne spare 900 millioner årligt i en kort årrække.


Det er klart, at udgiftsstigninger i dette format ikke kan finde sted, uden det får indflydelse på såvel pristal som lønninger. Dertil kommer de virkninger, de øvrige huslejestigninger medfører, de stigninger ligningsloven sætter i gang og endelig de huslejestigninger, som bliver den direkte følge af den 15. almindelige vurdering.


Intet budget er mere følsomt overfor løn- og prisstigninger end det offentliges. Det offentlige er såvel landets største arbejdsgiver, som den største aftager af industriens frembringelser. Derfor er det offentlige også den første, der rammes af stigninger. Det er en hævdvunden regel, at de sociale tabere får de såkaldte sociale kompensationer for pris- og skattestigninger. Det er man ganske simpelt nødt til at give dem, da de jo skal leve. Et eksistensminimum kan ikke beskattes. – Men alle lønmodtagere får i virkeligheden sociale kompensationer. Det sker ikke altid lige med det samme. Men alle budgetter er stramme og domineret af faste udgifter. Det gælder ikke mindst parcelhusejerne. Og når mange mennesker kommer i økonomiske vanskeligheder, vil fagforeninger og andre organisationer mase på for at få lønstigningerne så højt op, at levefoden kan opretholdes, som den var før stigningerne i udgifterne.


Det vil erfaringsmæssigt sige, at det offentlige næsten omgående må forhøje tjenestemændenes lønninger med udgiftsstigningernes beløb. Dertil kommer, at de lønstigninger, som finder sted i den private sektor og som nødvendigvis bliver indregnet i varepriserne, også bliver betalt af det offentlige i det omfang, hvori det offentlige er forbruger af de pågældende produkter.


Fører til ny krise

Det medfører, at de skatteforhøjelser, der finder sted i et år og som straks bliver en indtægt for staten, i løbet af to, måske tre år i stedet bliver en udgift for det offentlige. Efter så kort et åremål vil det offentliges vanskeligheder være større end før lønforhøjelserne og man befinder sig pludselig i en krise.


Det er forklaringen på de bortblevne kasseoverskud og de mange eengangsløsninger, helhedsløsninger, buketter o.s.v. Det var også årsagen til, at momsen skulle have været forhøjet i foråret, men ikke blev det, fordi Fremskridtspartiet var så uforskammet at opnå et galluptal på 26 %.


Forårets lønforlig var formelt et spørgsmål mellem arbejdere og arbejdsgivere. Men reelt omfattede det også det offentlige. De stigninger i lønninger og sociale udgifter, som blev følgen af forliget og som omgående vil bundfælde sig i højere varepriser, har gjort al tale om skattenedsættelser til bluff. Og det ganske uanset, hvor store besparelser, der er planlagt. Talen om skattenedsættelser havde kun mening i den aktuelle nødsituation, hvor man måtte finde på noget for, at dæmme op mod Fremskridtspartiet.


Desperate foranstaltninger

Når en finansminister skal overtage nye skatter eller skatteforhøjelser, er det uomgængelig nødvendigt for ham at gøre sig klart, om det han vil pålægge bæres endeligt af dem, det er blevet pålignet. Hvis det ikke er tilfældet, hvis de under en eller anden form kan vælte byrden over på andre f.eks. på lønninger og ikke mindst på de lønninger staten selv skal betale, har finansministeren i virkeligheden rettet kniven mod sig selv.


Men momsrefusionens bortfald og med de ændringer, som er gennemført i den nye ligningslov, har finansministeren igen sat skub i en selvforstærkende prisstigningsbølge, som snart vil få staten til at miste herredømmet over den økonomiske udvikling. De sidste foranstaltninger er så desperate som man kun vil gøre dem, når det bare gælder en dag, et øjeblik ad gangen.

V

Fremskridtspartiets anonyme medarbejder:

– Jeg er hovedbestyrelsesmedlem i et af gammelpartierne, hvor mine skattesynspunkter ikke er populære. Derfor er jeg nødt til – som også i Fremskridt nr. 3 – at lade mit indlæg fremkomme under pseudonymet “V”


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 1. årgang / august 1973

Reklamer
Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Fremskridtspartiet, Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 2. oktober 2013 kl. 07:52
  2. 2. oktober 2013 kl. 08:02
  3. 2. oktober 2013 kl. 08:07
  4. 2. oktober 2013 kl. 09:22
  5. 2. oktober 2013 kl. 09:27
  6. 2. oktober 2013 kl. 09:35
  7. 2. oktober 2013 kl. 09:41
  8. 2. oktober 2013 kl. 11:27
  9. 3. oktober 2013 kl. 06:40
  10. 3. oktober 2013 kl. 06:48
  11. 3. oktober 2013 kl. 06:50
  12. 3. oktober 2013 kl. 07:10
  13. 3. oktober 2013 kl. 07:55
  14. 3. oktober 2013 kl. 09:24
  15. 3. oktober 2013 kl. 09:51
  16. 4. oktober 2013 kl. 04:54
  17. 4. oktober 2013 kl. 06:26
  18. 4. oktober 2013 kl. 09:57
  19. 4. oktober 2013 kl. 11:01
  20. 5. oktober 2013 kl. 08:52
  21. 5. oktober 2013 kl. 08:55
  22. 5. oktober 2013 kl. 11:16
  23. 6. oktober 2013 kl. 06:58
  24. 6. oktober 2013 kl. 07:26
  25. 6. oktober 2013 kl. 08:49
  26. 6. oktober 2013 kl. 09:38
  27. 8. oktober 2013 kl. 11:20
  28. 9. oktober 2013 kl. 06:17
  29. 9. oktober 2013 kl. 07:32
  30. 9. oktober 2013 kl. 09:54
  31. 10. oktober 2013 kl. 05:04
  32. 10. oktober 2013 kl. 08:17
  33. 10. oktober 2013 kl. 09:47
  34. 11. oktober 2013 kl. 05:52
  35. 12. oktober 2013 kl. 09:14
  36. 12. oktober 2013 kl. 10:14
  37. 13. oktober 2013 kl. 04:46
  38. 14. oktober 2013 kl. 09:41
  39. 15. oktober 2013 kl. 04:27
  40. 15. oktober 2013 kl. 04:35
  41. 15. oktober 2013 kl. 07:16
  42. 15. oktober 2013 kl. 09:15
  43. 17. oktober 2013 kl. 04:44
  44. 17. oktober 2013 kl. 08:32
  45. 18. oktober 2013 kl. 08:04
  46. 19. oktober 2013 kl. 04:37
  47. 19. oktober 2013 kl. 05:29
  48. 20. oktober 2013 kl. 07:39
  49. 23. oktober 2013 kl. 07:24
  50. 23. oktober 2013 kl. 08:53
  51. 27. oktober 2013 kl. 07:29
  52. 7. november 2013 kl. 08:48
  53. 16. november 2013 kl. 06:41
  54. 11. marts 2019 kl. 07:35
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: