Forside > Danmarks Radio, EU/EF, Personlig frihed > Danmark har EF-rekord i TV-licens

Danmark har EF-rekord i TV-licens

30. november 2008

Danmark har EF-rekord i TV-licens


Danmark er det land i EF, hvor der betales den højeste radio- og TV-licens. Dette fremgår af EF-kommissionens bog “Fjernsyn uden grænser”, hvor EFs nuværende situation indenfor de elektroniske medier analyseres.


I Danmark opkræves der en årlig radio- og TV-licens pr. husstand på 1.080 kr., omregnet i ECU bliver det 132,61.

* Belgien ligger på andenpladsen med 107,25 ECU om året.


* I Vesttyskland opkræves der 195 DM, svarende til 85,97 ECU om året.


* Briterne betaler 78,84 ECU

* og derefter følger Frankrig med 69,13

* Irland med 62,47

* Holland med 60,21 og

* Italien med 58,68 ECU.


* I Grækenland betaler man i stedet for licens et tillægsgebyr til elregningen.


* I Luxembourg er radio og TV licensfri.


Licensgennemsnittet indenfor EF ligger dermed på 77,33 ECU.


For tiden beskæftiger EFs radiofonier 105.000 faste medarbejdere, som udarbejder programmer for 98,4 mio. radioer og 83,2 mio. Tv-apparater i de 10 EF-lande.


Frihed til at modtage fjernsyn

I Belgien er der etableret kabelforbindelse næsten over alt. I Vesttyskland er kabelarbejdet i fuld gang. EF-kommissionen har undersøgt de problemer, der vil opstå ved harmoniseringen på mediemarkedet.


Ifølge artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention skal der være frihed til “at have meninger og kunne modtage og udbrede informationer og idéer uden myndighedernes indgriben og uden hensyntagen til landegrænser”. Men det blæser minister Melchior (Arne Melchior, CD, Red.) på.

EF-kommissionen samler i bogen de krav, der nu skal realiseres, således at det retslige grundlag for den tekniske udvikling er til stede. Udviklingen af den nye kommunikationsteknik i Vesteuropa vil kunne komme til at involvere investeringer på op til 200 mia. DM.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 42  / 12. årgang / 30. november 1984

Advertisements
%d bloggers like this: