Forside > Mogens Glistrup, Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Uncategorized > Angreb på “Hvad koster 60.000 skattefrit?” falder til jorden

Angreb på “Hvad koster 60.000 skattefrit?” falder til jorden

22. november 2008

Angreb på “Hvad koster 60.000 skattefrit?” falder til jorden


Fremskridtspartiet adskiller sig fra de andre partier på mange punkter. Et af dem er, at vi har sat tal på vort program. Når man hører politikere fra de såkaldte ansvarlige partier, er de altid rede til udgiftsmæssigt at tilgodese en lang række formål. Hvad enten man taler om Ulandsbistand, biblioteker, skoler eller militæret eller næsten hvad som helst andet, er det et så vigtigt område, at der bestemt ikke må spares her. Giver man sig til at tale skat, får man at vide, at skattetrykket er alt for højt, og når diskussionen så drejer ind på indkomstskatten eller ejendomsskatten, fødevaremomsen, arveafgifterne eller mange andre af skatterne, siges det, at selvfølgelig skal der ske nedsættelser.


Enhver tænksom kan sige sig selv, at der er ingen mulighed for sammenhæng i programmerne for nogen som helst af de ni øvrige folketingspartier. Dette er nok en af baggrundene for folketingsleden.


Fra sit allerførste landsmøde i august 1973 har Fremskridtspartiet holdt fanen højt og baseret sin politik på et sammenhængende afstemt offentligt budget “Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?”. Dette notat – der til stadighed er blevet ajourført – har fra tid til anden været udsat for angreb fra anden side – se for eksempel side 13 i FREMSKRIDT nr. 1 / 1974 og side 5 i FREMSKRIDT nr. 22/1974 -, men det har altid vist sig, at vore tal er holdbare, og det samme resultat er vi kommet til, efter at Erling Olsen (A) og Robert Pedersen (A) på Socialdemokratiets bud har forsøgt at påvise fejl i vore spareopstillinger jfr. for eks. s.12-13 i FREMSKRIDT nr. 18/1975.


Notatet er baseret på Fremskridtspartiets politik – som den gentagne gange har fundet udtryk i lovforslag – om, at indkomstskatten afvikles over en seksårig periode, således at vi det andet år (forhåbentlig kalenderåret 1977) får en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. og en samlet beskatning – statslig og kommunal – på 50 pct. af indtægt herudover.


Når forudsætningen er en sådan skattesats, er det selvfølgelig det rene vås at påstå, at Fremskridtspartiets forslag indebærer, at kommuneskatterne skal stige til et eller andet astronomisk tal, således som modstanderne ønsker at påstå. Deres beretninger beror nemlig på, at de tror, at skatteudgifterne alt i alt skal være uændrede, og at kummunernes bloktilskud fra staten ikke skal vokse. Selv om disse forudsætninger er forkerte, – hvad vi senest har præciseret i vort lovforslag af 17. oktober 1975 om 21.000 kroners skattefri bundgrænse i 1976 -, har socialdemokraten Søren Jensen stillet skatteministeren (Svend Jakobsen, A, red.) spørgsmålet om, hvor meget kommuneskatten ville blive i hans hjemkommune – Vejen – ud fra de nævnte forkerte forudsætninger.


For at belyse at indkomstskatten ikke kan afvikles med det samme, har Svend Andersen i FREMSKRIDT nr. 13, side 7, skrevet om, hvad der vil kunne blive råd til, hvis man tænkte sig, at man med det samme skred til afvikling af indkomstskatten, arveafgifterne, aktieselskabsskatterne og den særlige indkomstskat. Dette er imidlertid kun et regneeksempel til yderligere afklaring af, hvordan tallenes indbyrdes sammenhæng er. Imidlertid har konservative blade og andre skrevet det ud, som om det var Fremskridtspartiets politik og derved bevidst forvoldt nye misforståelser.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 3. årgang  / december 1975

Advertisements
%d bloggers like this: