Firkløveret for historiens domstol

21. november 2008

Firkløveret for historiens domstol

En lidenskabsløs og ærlig sammenligning af Schlüters (C) indsats med folkestyrets 34 forudgående statsministre placerer parfumesælgeren på 22. pladsen.

Værre var kun C.C. Hall og D.G. Monrad, der førte landet ud i 1864-katastrofen. Symptomatisk for demokratiet var alle tre overmåde populære, og for dem alle skyldtes folkeyndesten, at befolkningen kun ser kortsigtet på, at der ser ud til at gå så udmærket lige i øjeblikket. De tre lederes indsats bestod derfor særligt i at indsprøjte optimisme og letsindighed i skærende modstrid med de virkelige kendsgerninger, som blev fortiet. Når de to 1860´er-folk bedømmes værre end Schlüter, skyldes det, at de havde en endnu lettere parlamentarisk basis end den sikre flertalsdannelse, som Schlüter havde til sin rådighed 19. august 1987. Men at indpasse dansk politik i det internationale klima, som er afgørende for statsmandskunst i lilleputriget Danmark, er ikke den almindelige, sorgløse danskers ærinde.

Og medierne hjælper ham sandt for dyden heller ikke hermed.

Derfor hyldes den Schlüter,  som sætter gældsrekord under forhold, hvor den forfærdelige udlandsgæld på 149.000 millioner kroner – han fik i arv – burde være nedbragt klækkeligt i de orkanagtige medvindsår fra november 1982.

I halvåret før socialdemokraterne rendte af regeringspladsen var Svend Auken den reelle statsminister. Sporerne fra den periode tyder på, at hvis han blev Schlüters afløser, ville Schlüter rykke op fra at have været den trediedårligste statsminister til pladsen som den fjerdedårligste.

Det hindrer ikke, at samme Svend Auken har kunnet give et korrekt signalement af hovedtrækkene i firkantregeringens (V, C, CD og KrF, red.) virke på den økonomiske politiks område:

“Jeg tror simpelt hen ikke, at statsministeren kan sige 5 sammenhængende ord uden at rose sig selv og sin regering for alt det, man mener er gået godt og give andre mennesker skylden for alt det, der ikke er gået så godt. Man får det indtryk, at de store underskudstal nærmest er det bedste bevis for, hvor succesrig regeringens politik har været, og at de mange indgreb – overenskomstindgreb, julepakke, påskepakke, pinsepakke, kartoffelkur o.s.v. – kun er en understregning af, at det er at fordøje virkningerne af dens egen succes.

Vor udlandsgæld er blevet næsten fordoblet. Konkurrenceevnen er alvorligt forringet. Skattetrykket og realrenten sætter rekord. Væksten i produktiviteten er stagnerende. Virksomhederne mister markedsandele. Forskningsmæssigt og teknologisk halter vi langt bagefter.”

Det er selvsagt endnu ikke muligt at vurdere om trekantstatsminister Poul Schlüter skulle blive bedre end firkantfiaskoen af samme navn.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 16. årgang / 9. september 1988

Advertisements
%d bloggers like this: