Forside > Personlig frihed, Velfærdsstaten > Jeg vil leve mit eget liv

Jeg vil leve mit eget liv

19. november 2008

Jeg vil leve mit eget liv


Civiløkonom, tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet, Ole Gerstrøm beskæftiger sig i denne artikel med det faktum, at for mange mennesker er udfordringen i livet overtaget af de offentlige ansatte – mod betaling naturligvis!


Nærværende periode i danskernes historie kunne kaldes Godhedens Triumf. Aldrig har så mange været så gode i så lang tid ad gangen. Vi er blevet så gode, at en skatteminister uddeler millionfradrag uden lovhjemmel. Vi har slet ikke noget fængselsvæsen, det hedder Kriminalforsorgen.


Hvor bilister før blev terroriseret af P-vagter, bliver de nu elskværdigt betjent af psykologiuddannede folk fra Parkerings-Service. Og ikke mindst vore tusinder af socialrådgivere, der gratis uddeler gode råd om den rette livsførelse. Plus ikke at forglemme… de kontante tilskud.


Julegaver året rundt

Det er ikke bare til jul, der bliver delt gaver ud, det er ved alle årstider, og det er med milliardbeløb. Til ven og fjende. Og der er Kirkens Korshær og Frelsens Hær. Selv disse militæragtige institutioner er godgørende. Der findes vel ikke noget folk i verdenshistorien, der har været så gode, som danskerne er lige nu.


Resultatet er, at store grupper sættes i en passiv modtagerrolle. Langtidsledige får en check med fra kommunen og bliver sendt ud i et job, som socialrådgiveren har fundet til dem.


Ordnede forhold

Jobbet holder op, den dag checken fra kommunen udebliver. De unge bliver placeret af socialrådgiverne, i noget der kaldes “Dum i Arbejde”. På flygtningecentrene anbringer man mennesker, der før kunne klare sig selv, i et system hvor der bliver passet på dem dag og nat. Han, der før var en stolt familiefar, har nu en statsansat nattevagt, der passer på natten for ham.


Der fokuseres så stærkt på det rent materielle, at hvis et barn er tilstrækkeligt snavset gennem længere tid, og forældrene heller ikke ser for renlige ud, så bliver barnet tvangsfjernet og anbragt hos plejeforældre med “ordnede forhold”. De følelsesmæssige bånd, der altid findes mellem børn og forældre, tages ikke med i den “gode” professionelle vurdering.


Den udfordring der hedder livet, er for disse mennesker overtaget af offentligt ansatte, der mod betaling lever deres liv for dem.


Det godgørende system strækker sig langt ud over landets grænser. Vi sender folk ud til den anden side af kloden for at fortælle dem derude, at de ikke har indrettet deres samfund så godt som det danske. At vi nok skal donere til nogle af de vidunderlige ting, vi har skabt. En cementfabrik f.eks. For det kan de jo ikke selv finde ud af. Fabrikken bliver opført af fremmede eksperter ud fra planer, de fremmede har lagt. Og den bliver betalt med de fremmedes penge.


Fremmedlegeme

Den ender med at blive et fremmedlegeme. Måske kan den bidrage med noget materielt cement, men den får ikke en plads i de lokales bevidsthed, som noget man er stolt over. Tværtimod, den er et monument over, hvor dygtige de fremmede er, og hvor lidt de lokale kan magte.


Det er derfor, man ofte ser, at anlæg leveret under bistandsprogrammer ikke bliver vedligeholdt og forfalder, når de lokale “har overtaget dem”. De føler ikke, at dette er deres eget, og de har modvilje mod dette symbol på de fremmedes overlegenhed. Der sker det samme som med et transplanteret hjerte. Organismen forsøger at udstøde fremmedlegemet, og kun ved at give livslang medicinsk behandling kan immunforsvaret holdes oppe, så det nye organ ikke udstødes.


Men i donorlandet måler man godhed som procent af bruttonationalproduktet.


Indenfor det danske sociale system er det socialarbejderne, der vurderer, træffer afgørelser, dømmer, handler, foretager udbetalinger o.s.v.


Det er mit liv

De gør dette på vegne af klienterne, som herved fratages en væsentlig del af deres livsindhold. Jo flere problemer der bliver løst for klienterne, jo dårligere bliver de i stand til at klare sig selv, og des mere får de brug for “hjælp” til at løse fremtidige problemer. Socialarbejderne lever deres liv for dem. Om klienterne hævner sig ved at begå vold mod systemets folk, så man er nødt til at oprette flugtveje på kontorerne


Når til sin tid man kommer frem til slutningen af livet, vil det nok være en naturlig overvejelse, “om dette var et godt liv”.

Man vil føle glæde over noget og sorg over andet. Men det der er at glædes over, er det man selv har gjort, selv har skabt, de personlige relationer man har deltaget i. Der, hvor socialarbejderne har handlet på ens vegne, har man selv mistet noget. For man kan ikke leve livet pr. stedfortræder.

Jeg ønsker at leve mit eget liv med alt, hvad det indebærer. Medgang og modgang. Sorg og glæde. Fortvivlelse og håb. For det er mit liv.

Ole Gerstrøm


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 22. årgang / maj 1994

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 31. marts 2009 kl. 14:02
  2. 1. april 2009 kl. 10:54
  3. 1. april 2009 kl. 14:24
  4. 11. april 2009 kl. 07:03
  5. 13. april 2009 kl. 06:47
  6. 20. april 2009 kl. 14:31
  7. 24. maj 2009 kl. 10:23
  8. 7. januar 2010 kl. 09:51
  9. 7. januar 2010 kl. 10:27
  10. 3. april 2010 kl. 06:17
  11. 14. maj 2010 kl. 03:35
  12. 16. maj 2010 kl. 17:22
  13. 21. maj 2010 kl. 06:15
  14. 24. maj 2010 kl. 07:25
  15. 27. maj 2010 kl. 03:19
  16. 7. juni 2010 kl. 12:06
  17. 8. juni 2010 kl. 05:23
  18. 8. juni 2010 kl. 07:55
  19. 9. juni 2010 kl. 15:04
  20. 12. juni 2010 kl. 13:15
  21. 25. juni 2010 kl. 11:47
  22. 23. januar 2011 kl. 09:05
  23. 17. august 2013 kl. 10:29
  24. 20. august 2013 kl. 09:29
  25. 2. september 2013 kl. 04:57
  26. 30. oktober 2013 kl. 06:29
  27. 30. oktober 2013 kl. 07:16
  28. 13. november 2013 kl. 10:56
  29. 9. december 2013 kl. 12:20
  30. 17. december 2013 kl. 12:30
  31. 28. januar 2014 kl. 07:29
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: