Forside > Folkestyre/demokrati, Mogens Glistrup > Folkeafstemningsdemokrati

Folkeafstemningsdemokrati

17. november 2008

Folkeafstemningsdemokrati


Ja eller nej til folkeafstemning?


Problematikken er til næsten daglig debat i øjeblikket. Bl.a. i forbindelse med Øresundsforbindelserne og Saltholmprojektet.


Den grundlovgivende rigsforsamling veg i 1849 tilbage fra at indføre direkte folkeafstemningsdemokrati.


Fornuftsgrundene herfor er nu-om-dage på hastigt tilbagetog. Radio, fjernsyn og højnet folkeskoleuddannelse letter orienteringen af befolkningen om foreliggende stridsemner. EDB-teknik vil om føje år muliggøre, at ja/nej afstemninger kan iværksættes løbende ved, at man med personkort i hånd falder ind på et posthus på sin vej indenfor afstemningsugen.


1953-grundlovgiverne tog de første tøvende skridt i retning af, at det skulle være folkets vilje, der bestemte landets lov – ud over det meget ufuldkomne een gang cirka hvert tredje år at kunne sætte eet kryds, som af forskellige kedelige grunde fører til, at folketinget ikke bliver et spejl af befolkningen, men får overrepræsentation af folkets embedsmandsplagere.


Ilde vil det være, om 1953-grundlovens folkeafstemningsregler bliver opfattet som en barriere for videreudvikling i praksis af folkeafstemningsinstituttet uden grundlovsændring. Beklageligt er det derfor, at bruge grundlovsreglen i sin modstand mod vejledende folkeafstemning om trafikmilliard-skatteyderudplyndringstraktaterne med Sverige.


Hvad enten man tilhører den ene eller den anden folketingsblok i en sådan sag, handler man efter min mening kun ansvarligt ved at lade sit standpunkt efterprøve ved folkeafstemning. Ingen af os 179 er valgt specielt på grund af vort ja eller nej til Kampmanntraktaterne. De er så omtvistede og så omkostningskrævende, at alle grunde for en folkeafstemning er tilstede.


Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 2. årgang / 7. maj 1974

Advertisements
%d bloggers like this: