Forside > Økonomi, Det konservative Folkeparti, Skat og afgifter > Imod den menneskelige natur at betale skat med glæde

Imod den menneskelige natur at betale skat med glæde

12. november 2008

Warburg i spansk TV: Imod den menneskelige natur at betale skat med glæde

En ren maraton forestilling.

Sådan blev det, da spanske Tv-kiggere forleden – få dage før selvangivelsen skulle skrives – skulle høre om indkomstskattens forbandelser. 41/2 time tog seancen, men så blev der også budt på en spillefilm ind imellem, for at få al skattesnakken til at glide ned.

Som tidligere omtalt i FREMSKRIDT, havde det spanske fjernsyn ønsket at få skatteeksperten Mogens Glistrup med i “Programe la Clave”, en spansk udgave af Tv-aktuelt. Det modsatte justitsminister Erik Ninn-Hansen (C) sig. Han ønskede invitationen skulle gå videre til partikammerat Foighel, men det betakkede de spanske arrangører sig for. Der måtte være en grænse, mente de.

Og så blev Fremskridtspartiets statsrevisor Henrik Warburg budt på den spændende opgave.

Eneste sted i verden

Og hvordan gik det så? Warburg er returneret fra Madrid og fortæller” Det var bestemt meget interessant at diskutere indkomstskat med folk, der ikke har gennemlevet den danske form for indkomstbeskatning.

Men det blev en lang forestilling. Udsendelsen varede fra kl. 20 til kl. 00:30, kun afbrudt af halvanden times spillefilm. En pause, som vi deltagere i øvrigt benyttede til at spise middag i.

Det hele foregik med spansk-engelsk simultantolkning, så alle kunne forstå hinanden.

Med i debatten var bl.a. den tidligere finansminister som for syv år siden indførte den nuværende indkomstskat i Spanien, en konservativ og en kommunistisk politiker, samt en privat skatterådgiver.

Den nuværende socialdemokratiske vicefinansminister, som var meget skarp i sine analyser, var så venlig efter udsendelsen at sige, at jeg var kommet med mange interessante og nye betragtninger over emnet. Da gik det op for mig, at Fremskridtspartiet nok er det eneste parti i verden, hvor man så systematisk har analyseret indkomstskattens skadelige virkninger.

Men vi er nok også de eneste, der på samme tid har haft et kæmpeskattetryk og en Glistrup.

Man kvæles i regler og papir

Et af spørgsmålene til mig lød: “Hvad har Fremskridtspartiet i Danmark imod indkomstskatten“?

Og den var jo nem nok.

Indkomstskatten er en skat på arbejde, produktion, initiativ og økonomisk vækst. Man beskatter det folk skaber, det de lægger ind i samfundet og ikke det de forbruger, ikke det de tager ud af samfundet. Den slags kan i praksis ikke administreres rimeligt. Alle kvæles i regler og papir.

Dertil kommer, at indkomstskatten ikke er social retfærdig. Det er middelstanden og lønmodtagerne der belastes særligt hårdt på grund af ringere mulighed for fradrag. Man beskattes ikke efter evne til at betale, men efter manglende evne til at skaffe sig fradrag eller til at snyde.

Den tyggede de så lidt på.

Imod den menneskelige natur

Det var tydeligt, at for regeringsrepræsentanten drejede det sig om, at få spaniolerne motiveret til at betale skat med glæde. Men det vil ikke lykkes.

Det er simpelthen imod den menneskelige natur at betale skat med glæde. Man tror, at bare folk føler, at de får noget for deres penge, vil de gerne slippe skillingerne. Men der tager man grundigt fejl, den går ikke.

Beviset ligger i Danmark, hvor den offentlige sektor i hvert fald for nogle år tilbage virkede så godt, som man nu kan forvente, at sådan èn gør, når lederne ikke har et økonomisk eller personligt ansvar for deres dispositioner.

I den lange udsendelse kom vi også indkomstskat på at snakke sort arbejde.

Kommunisten var meget forarget og mente, at den skader beskæftigelsen. Og socialdemokraten gav ham ret.

Det gjorde jeg ikke. Sort løn er netop en form for løn, som man kan være sikker på, at der ligger produktion bag. Og i al den tid folk arbejder sort, er man helt sikker på, at de reelt er beskæftiget. Ganske vist indgår den form for arbejde ikke i statistikken.

Modelforsøget

Indkomstskatten er derimod langt skadeligere for beskæftigelsen. Den presser bruttolønnen i vejret og skader derved konkurrenceevnen. Den eneste eksport indkomstskatten gavner, er eksporten af arbejdspladser.

Som eksempel kunne jeg berette om 1969, hvor vi i Danmark havde det skattemilde år, Et kæmpemodelforsøg med, hvordan skattelettelser virker. I 1969 betalte vi skat af indkomsten i 1968 og i 1970 var det 70-indkomsten der beskattedes. For mange mennesker blev selve 69-indkomsten ikke beskattet. Og i det år havde man så den dobbelte økonomiske vækst af det vi havde i årerne både før og efter.

Også den tyggede de længe på i det spanske television.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 11. årgang / 3. august 1984

Advertisements
%d bloggers like this: