Forside > Økonomi, Offentligt ansatte > Der kan spares over 900 vurderings- og synsmænd

Der kan spares over 900 vurderings- og synsmænd

6. november 2008

Der kan spares over 900 vurderings- og synsmænd

Store lettelser for kommuner og politimestre som følge af nyt lovforslag fra Fremskridtsgruppen

Der kan spares om imod 900 vurderingskommissionsmedlemmer og synsmænd, hvis Folketinget vedtager et forslag til ændring af loven om “tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten ved beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb”, som FRP-gruppen nu har forelagt.

Da heste- og arbejdsvogne ikke har været udskrevet siden 1945 og næppe vil blive det mere, mener forslagsstillerne Holten, Gerstrøm og Halvgaard, at bestemmelserne herom roligt kan ophæves. Sker det vil det medføre, at kommuner, politimestre og forsvarsministeren ikke fremtidig behøver i alt ca. 900 vurderingskommissionsmedlemmer og synsmænd.

T.  Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

Reklamer
%d bloggers like this: