Forside > Uncategorized > Fornærmet konservativ MF´er udebliver fra folketingsmøder

Fornærmet konservativ MF´er udebliver fra folketingsmøder

1. november 2008

Fornærmet konservativ MF’er udebliver fra folketingsmøder

Vil have ekstrahonorar på 17.000 kr. – som Fremskridtspartiet fik fjernet – genindført.

Uden penge gør det ondt, sagde pigen. En tese den konservative folketingsmand – Hans Jørgen Lembourn – tilslutter sig.

Lembourn er blevet noget så forskrækkelig vred på “benjæger” Dohrmann. Så vred at den gode forfattermand ikke længere vil deltage i Grønlandsrådets møder.

Årsagen er ussel mammon – eller rettere mangel på samme.

Takket være Helge Dohrmanns ihærdige jagt på politisk bengnaveri har finansministeriet besluttet, at de politiske medlemmer -, der i forvejen hæver deres gode folketingsgage – ikke længere skal have særhonorar for at møde nogle gange om året i Grønlandsrådet.

Tabet af de ca. 17.000 kroner årligt har fået Lembourn til at erklære, at han ikke agter at deltage i rådsmøderne, før vederlaget er genindført. Han udeblev således i sommer fra sessionen i Julianehåb og hans parti, -Det konservative Folkeparti – undlod at sende en stedfortræder.

Minister på tiggergang

Grønlandsminister – Holger Hansen (V) – har nu taget sagen op på ny og for anden gang rettet henvendelse til sin ministerkollega – Anders Andersen (V) – for at få genetableret det fede politikerben.

– Det håber jeg selvfølgelig ikke sker, udtaler Helge Dohrmann, der selv er medlem af rådet. Arbejdet i Grønlandsrådet er en del af folketingsarbejdet, som vi jo da får en pæn betaling for. Hvorfor skulle vi så have ekstra for at mødes i egenskab af medlemmer i Grønlandsrådet?

Grønlandsrådet´s politiske medlemmer er folketingsmedlemmerne: Peter Brixtofte (V), Jørgen Peder Hansen (A), Hans Jørgen Lembourn (C), Svend Haugaard (B), og Helge Dohrmann (Z). Lars Emil Johansen og Nikolaj Rosing. Fra Landsrådet: Jonathan Motzfeldt, Lars Chemnitz og Jørgen Olsen.

Pedant

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / 5. november 1974

Advertisements
%d bloggers like this: