Forside > Mogens Glistrup, Offentligt ansatte, Social- & sundhedspolitik > Højere folkepension til alle fra nytår 1975

Højere folkepension til alle fra nytår 1975

30. oktober 2008

Højere folkepension til alle fra nytår 1975


Nyt Z-lovforslag til sanering af hele folkepensionskomplekset vil sikre pensionisterne to milliarder kroner mere om året. Ingen straf for ægteskab og ekstraindtægter.


Allerede i efteråret 1973 og under valgperioden op til folketingsvalget i december samme år, gjorde Fremskridtspartiet opmærksom på, at reglerne om skatteyderbetalte alderspensioner i høj grad trænger til ændringer og en økonomisk á jourføring.


Mens der på langt de fleste områder bør ske nedsættelser af de offentlige udgifter, hører folkepensionsfeltet efter Fremskridtspartiets opfattelse til et af de få områder, hvor lovgivningen ikke i tilstrækkeligt omfang er fulgt med i den velstandsudvikling, der er skabt af det private erhvervslivs og teknikkens mægtige indsats gennem den fredsperiode, som nu har varet hen ved 30 år i vor del af verden. Der bør derfor nu gøres en bevidst indsats fra lovgivningsmagtens side for at rette op på det misforhold og snarest ske en forhøjelse af folkepensionsniveauet.


Som yderligere begrundelse for nu at få foretaget en virkelig sanering og forbedring af hele lovgivningen omkring folkepensionsspørgsmålet er også det faktum, at lovgivningen som den er i dag, er alt for indviklet, med det uheldige resultat, at pensionsudbetalingerne svinger op og ned. Det skaber utryghed hos de pensionsberettigede og går stik imod ordningens hovedsigte. Derudover tilvejebringes rig grobund for en omfattende administration, som samfundsmæssigt hører til det mest unyttige, der forekommer her i landet.


Alle favoriseringer må fjernes

Hertil kommer, at fra gammel tids forestillingsverden slæbes rundt på en ordning, hvorefter skatteyderbetalte alderspension ofte er væsentligt højere til dem, der har været ansat i offentlig tjeneste og hverv end til dem, der har arbejdet i det private erhvervsliv. Denne forskelsbehandling er blevet fastholdt og til dels uddybet som følge af den alt for store indflydelse, som de offentligt beskæftigedes interesseorganisationer har haft på lovgivningens udvikling. Her, som andetsteds, er det et vigtigt formål for lovgivningsmagten i 1970´erne at foretage en justering ved at bryde de særfavoriseringer, som de offentligt beskæftigede, har opnået. De økonomiske muligheder for at foretage denne nedbrydning igennem en rimelig, men kortvarig overgangsordning forbedres ved forhøjelse af det almindelige folkepensionsniveau. Reglen i Grundlovens § 27, stk. 2 er ikke til hindrer for, at særreglerne om pensionering af tjenestemænd praktisk talt afskaffes over en kortere periode.


En gennemførelse af lovforslaget forventes at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 500 millioner kroner i finansåret 1974/75, ca. 1,8 milliarder kroner i 1975/76 og ca. 2 milliarder kroner i 1976/77.


Ingen straf for ægteskab og ekstraindtægt

I bemærkningerne til lovforslaget anfører folketingsgruppen, at Fremskridtspartiet finder det vigtigt, at folkepensionsbeløbet fastsættes til et enhedsbeløb, som står fast over en længere periode. De nuværende regler om straf på ægteskab og nedsættelser ved ekstraindtægter findes at være urimelige. Direkte forkert er det at gennemføre reglerne i lov nr. 270 af 4. juni 1970 om at komplicerer folkepensionsordningen med en særlig tillægspensionsordning. Fremskridtspartiet vender sig også imod det ventetillæg, hvorom der er opnået enighed i sekspartiaftalen af 18. september 1974. Det er direkte utiltalende, at de ældre mennesker skal tvinges ud i en ordning, hvor de skal spille hasard om, hvorvidt det kan betale sig for dem at udskyde tidspunktet for opnåelse af folkepension.


Folkepensionsordningen bør være et rent statsligt anliggende, idet dette giver den mindste administration.

Ugevis folkepension har den fordel, at de pensionsberettige får en hjælp til at klare økonomien, også hvor alderdomssvækkelse eller andre forhold medfører, at de er lette bytter for bedragere, tyve og letsindighedsdispositioner. Med nutidens EDB-teknik vil ugevis udbetaling af ensartede beløb til stort set de samme mennesker ikke medføre særlige administrative fordyrelser. For modtagerne er bank- og sparekassevæsenet nu så veludbygget, at ulemper kan undgås også for de pensionister, der har svært ved at komme hjemmefra, eller som er på rejse.


Løsagtige budgetter

Om § 2 hedder det, at det i forbindelse med den budgetreform, som Fremskridtspartiet arbejder for, og som bl.a. finder udtryk i notatetHvad koster 60.000 kr. skattefrit“, vil det nok være hensigtsmæssigt at gå over til en ordning, hvor antallet af folkepensionister ligger fast for hvert finansår ad gangen. Så længe det offentlige offentliges budgetsystemer er så løsagtige, som forholdet nu er, er der imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkelig grund til, at forlade det hævdvundne system grundet på aldersgrænser.


Slutteligt siges det i bemærkninger til § 3, at folkepensionssystemet bør forbeholdes de ældste medborgere. Den hjælp, man fra samfundets side skal yde til de medborgere, som endnu ikke er kommet op mellem de ældste, bør tilrettelægges efter transgskriterier, bedst efter systemet med sociale sikringsvagter.


Imidlertid må man i den overgangsperiode, der hengår før førtidspensionister opnår 67 års alderen, respektere “velerhvervede rettigheder”, ligesom pensionsbeløb, der måtte overstige de i forslagets § 1 anførte beløb, må udredes, indtil den almindelige folkepensionssats kommer op på samme eller højere niveau.


Sociale ydelser til borgere i andre EF-lande eller andre udlændinge bør holdes udenfor folkepensionsloven.


Mogens Glistrup og 

T.  Zinglersen


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / 5. november 1974


Fremskridtspartiets forslag til lov om folkepension


§ 1

I 1975 udbetaler staten hver onsdag 350 kr. til hver folkepensionist. I perioden 1. januar 1976 – 31. marts 1977 forhøjes beløbet til 400 kr.


§ 2

Ret til at oppebære de i § 1 nævnte beløb opnås af personer, som senest den onsdag, beløbet forfalder til betaling, er fyldt 67 år og har været optaget i dansk folkeregister som bosat her i landet i de sidste 10 år. Den, der således har erhvervet ret til folkepension, bevarer denne ret til og med den sidste onsdag, hun eller han lever.


§ 3

Andre, som senest i 1974 har opnået ret til folkepensionsbeløb, bevarer denne ret.


§ 4

Denne lov træder i kraft den 1. januar 1975

—————————————————————————————————————————

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 7. september 2013 kl. 10:00
  2. 13. september 2013 kl. 04:38
  3. 13. september 2013 kl. 10:07
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: