Forside > Det radikale Venstre, Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark, Socialdemokratiet > Fremskridtspartiet forlanger fast procedure for hjemsendelse af flygtninge

Fremskridtspartiet forlanger fast procedure for hjemsendelse af flygtninge

1. oktober 2008

Fremskridtspartiet forlanger fast procedure for hjemsendelse af flygtninge

Fremskridtspartiet vil have indenrigsministeren (Thorkild Simonsen, A, red.) til at udarbejde klare og enkle procedurer for hjemsendelse af flygtninge. Kravet kommer efter, at cirka 2.000 jugoslaviske statsborgere netop har fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det er skandaløst, at regeringen (A og B, red.) først indleder forhandlinger med de jugoslaviske myndigheder så sent, at jugoslaverne når at få permanent opholdstilladelse, inden en tilbagetagelsesaftale er i stand. Tyskland har sendt over 100.000 jugoslavere hjem. Så burde det ikke være noget problem for Danmark, at sende cirka 2.000 jugoslavere tilbage. Der er endda fred i området, hvorfor en hjemsendelse burde være en formsag.

Regeringen har to gange inden for den seneste tid bevist, at den ikke har styr på noget som helst. Først oplever danskerne regeringens elendige håndtering af Somalia-sagen. Nu skal danskerne så opleve, at 2.000 jugoslavere får permanent opholdstilladelse. På den baggrund forlanger Fremskridtspartiet, at regeringen udarbejder og fremlægger klare procedurer for, hvordan hjemsendelse af herboende flygtninge tackles.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 25. årgang / november 1997

Advertisements
%d bloggers like this: