Forside > Glistrup-sagen, Retspolitik > Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup

Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup

20. september 2008

Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup


Hvis du tror, Glistrups skattesager blev afgjort i 1983 så tro om igen!


Nu hvor han igen er blevet leder af Fremskridtspartiet, prøver de igen at beslaglægge hans arbejdskraft.


I korte træk er sagen forløbet således: Glistrup var selvstændig advokat fra 1956. Hans selvangivelser blev indgående gransket både af det lokale skattevæsen i Lyngby og af Ligningsdirektoratet.


Altid godkendt

Hver gang blev de godkendt, og da finansministeren (Poul Møller, C, red.) efter den berømte Focus-udsendelse i januar 1971 beordrede skattesagen startet, stod både Lyngbys borgmester, Fenneberg, og ligningsdirektør, Hove, offentligt frem og erklærede, at de havde kigget det meget nøje igennem hvert år, og Glistrups metoder var fuldt legale.


Der er på intet tidspunkt fundet noget ved efterforskningen, som ikke allerede var lagt åbent frem for skattevæsenet. Det gav systemet et problem! Svig er jo noget, man gør skjult, og hvordan kan man dømme en mand for skattesvig, når han hele tiden har lagt alle kortene på bordet?


Systemet svindlede

Systemet måtte selv begå svindel for at nå sit mål, så man allierede sig med en ekspert på området. Revisor Lundgaard Andersen fik til opgave at finde noget at dømme Glistrup på. Da der ikke fandtes ulovligheder, opfandt han den såkaldte fiktionsteori, der går ud på, at når fakta viste, at Glistrups selvangivelser er i orden, måtte staten simpelthen benægte fakta.


Sagen kørte frem til 1983, hvor Højesteret idømte Glistrup 3 års fængsel.


17 fiktive sommerhuse

Dommen byggede på, at en del af Glistrups aktieselskaber blev erklæret fiktive og uden reelt indhold. Det har senere vist sig upraktisk, fordi mange af selskaberne ejede fast ejendom. F.eks. har Glistrup 17 sommerhuse ved Skagen, som Højesteret har erklæret fiktive. Lene (Glistrups kone, red.) siger, de ikke er fiktive, når hun skal vaske gulve.


Systemets mand begik selvmord!

Lundgaard Andersen begik senere selvmord, da det blev afsløret, at han som hovedrevisor for Nordisk Fjer havde begået omfattende bedrageri og svindel.


Det var kun ca. 4 promille af Glistrups dispositioner, der var plukket ud til anklageskriftet, og selv her blev han frifundet for en stor del. Det siger sig selv, at frifindelsesprocenten ville være betydeligt højere i de 96,6 %, der ikke var medtaget i anklageskriftet. Alligevel har skattevæsenet siden krævet Glistrups slutopgørelser ændret til det bedrageren, Lundgaard Andersen er kommet frem til, selvom anklageren kun har fundet 4 promille af det værd at efterprøve og heraf kun har fået delvist medhold i straffesagen.


Alle Glistrups årsopgørelser siden 1956 er stadig uafklarede, og det kære væsen har bl.a. haft store problemer med at tackle lejeindtægter fra sommerhuse, der er erklæret fiktive ved højesteretsdom.


Særligt kontor til Glistrup-sagen

Der har siden starten i 1971 været et kontor udelukkende til behandling af Glistrup-sagen, hvor fastlønnede skatteeksperter har kunnet køre på Glistrup med det hovedformål at beslaglægge hans tid.


Overfor dette magtapparat må Glistrup selv forsvare sig og samtidig spille med blind makker. Der er nu et syvcifret antal sider i sagen, og når dele af den behandles, får han ikke at vide hvilke sider, der skal diskuteres.


Af de 45 år (1956 – 2000) er det eneste, der er kommet frem til domstolene året 1972. Den sag behandles i første instans ved Østre Landsret, som stadig har den under forberedelse.


“Blødersagen” (Britta Schall Holberg, V, red.) blev i sin tid kritiseret af menneskerettighedsdomstolen fordi den tog 5 år.

Hvad mon de vil sige til en sag fra 1956?

H.  Søndergård

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1-2  / 29. årgang / januar-februar 2001

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 26. februar 2009 kl. 14:33
  2. 4. marts 2009 kl. 15:17
  3. 8. april 2009 kl. 11:59
  4. 13. april 2009 kl. 11:48
  5. 15. april 2009 kl. 14:21
  6. 15. april 2009 kl. 17:04
  7. 17. april 2009 kl. 10:17
  8. 17. april 2009 kl. 16:34
  9. 17. april 2009 kl. 16:36
  10. 17. april 2009 kl. 16:37
  11. 17. april 2009 kl. 17:10
  12. 17. april 2009 kl. 17:31
  13. 18. april 2009 kl. 07:25
  14. 18. april 2009 kl. 08:30
  15. 19. april 2009 kl. 06:06
  16. 19. april 2009 kl. 06:45
  17. 19. april 2009 kl. 06:46
  18. 19. april 2009 kl. 07:19
  19. 19. april 2009 kl. 08:20
  20. 20. april 2009 kl. 04:43
  21. 20. april 2009 kl. 05:41
  22. 20. april 2009 kl. 06:02
  23. 20. april 2009 kl. 13:17
  24. 20. april 2009 kl. 13:20
  25. 20. april 2009 kl. 13:29
  26. 20. april 2009 kl. 14:12
  27. 20. april 2009 kl. 14:19
  28. 20. april 2009 kl. 14:23
  29. 20. april 2009 kl. 14:34
  30. 21. april 2009 kl. 06:59
  31. 22. april 2009 kl. 03:29
  32. 22. april 2009 kl. 15:10
  33. 26. april 2009 kl. 06:41
  34. 26. april 2009 kl. 09:07
  35. 27. april 2009 kl. 05:06
  36. 29. april 2009 kl. 04:12
  37. 1. maj 2009 kl. 10:21
  38. 13. oktober 2009 kl. 05:39
  39. 20. juni 2010 kl. 04:35
  40. 27. august 2011 kl. 16:26
  41. 5. maj 2013 kl. 06:33
  42. 17. september 2013 kl. 09:22
  43. 17. september 2013 kl. 10:28
  44. 24. september 2013 kl. 04:00
  45. 8. december 2013 kl. 08:30
  46. 15. december 2013 kl. 11:08
  47. 16. december 2013 kl. 08:00
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: