Forside > Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark > Støtte til Z-lovforslag om udvisning af flygtninge

Støtte til Z-lovforslag om udvisning af flygtninge

17. september 2008

Støtte til Z-lovforslag om udvisning af flygtninge

Flere og flere kræver – som Fremskridtspartiet – lovbrydende asylsøgere udvist – og flygtningestrømmen stoppet.

Som omtalt i forrige uges FREMSKRIDT vil Z-gruppen i Folketinget stille lovforslag om, at asylsøgere, der overtræder dansk lovgivning omgående udvises.

Flere kommentarer i dagspressen er på samme linie. Således skriver Vendsyssel Tidende:

Flygtningene skal ved ankomsten have at vide, at vi har vore måder at omgås hinanden på, og de skal følges. Lad være at naturen kan gå over optugtelsen, således at nervebetingede overgreb i første omgang kan medføre flytning til et andet opholdssted, men vedvarende chikane – uanset om det er overfor danskere eller andre flygtningen – må medføre udvisning, ikke nødvendigvis til hjemlandet, men så må flygtningen prøve at finde et land, hvor temperament, hvad omgangsformer angår passer bedre til hans eget.”

Imod danske interesser
Også Morgenavisen Jyllands-Posten deler synspunkt med Fremskridtspartiet om flygtningeinvasionen. I en leder skriver bladet blandt andet:

“Det tjener ikke danske interesser, at flygtninge strømmer til fra alle dele af verden. Og det tjener ikke de egentlige flygtninges ve og vel, at andre tager de pladser, der burde være forbeholdt mennesker, som er udsat for forfølgelse i deres hjemlande.”

Der har været holdt gode miner til slet spil, men meget tyder på, at den danske gæstfrihed bliver misbrugt.

Det er på tide at holde en pause. Den kan passende vare, indtil der kommer realiteter i det meget omtalte internationale samarbejde om flygtningene.

Leder 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 14. årgang / 29. august 1986

Reklamer
%d bloggers like this: