Forside > A. Th. Riemann, Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark > Landets børn skal æde landets brød

Landets børn skal æde landets brød

13. september 2008

Landets børn skal æde landets brød

Overskriften til denne artikel er hentet fra Høegh-Guldbergs ord, da man i 1776 efter Struenses fald, lukkede for tilstrømningen sydfra.

Er “flygtninge” ikke nyttige borgere? Man tjener jo penge på dem. Jo, på samme måde som hærværksmænd er nyttige, for dem tjener folk jo også penge på.

Når en hærværksmand knalder en spejlglasrude, kommer der gang i fortjenesterne. Glarmesteren kommer i arbejde. Han får 3.000 kr. for en ny rude. Han får råd til at gå til skrædderen, der får 3.000 kr. for et nyt sæt tøj. Skrædderen ønsker at købe en ny radio, og radiomanden får 3.000 kr. o.s.v. Pengene strømmer fra mand til mand.

På akkurat samme måde går det med “flygtningene”, men bagsiden fortæller noget andet. Hærværkmandens pårørende må betale de 3.000 kr. ruden koster og må renoncere på både nyt tøj og ny radio. Her bliver lavvande i kassen.

Med hensyn til “flygtningene” betaler skatteyderne. Der flyttes købeevne fra danskerne til de selvbudne “tilflyttere”. Fortjeneste er der absolut intet af – tværtimod.

På skatteydernes bekostning

Indvandrerne er for en væsentlig del arbejdsløse og lever på det danske socialvæsens bekostning altså for skatteydernes penge. Disse skatteydere må i tilsvarende grad renoncere på de goder, som de ønsker og retmæssigt burde have.

Andre indvandrere tager arbejde fra danskerne. Se blot de mange spisesteder og småforretninger der drives af indvandrerne eller på taxabilerne, der for en stor del er erobret af “fremmede”. Mange af de tjente penge – eller sociale ydelser – føres ud af landet og belaster handelsbalancen.

Vi skal spare, siger politikerne, og sygehuse nedlægges eller udsultes med nedlagte intensivafdelinger og mangel på effektivt apparatur. Også arbejdspladser nedlægges, fordi vi ikke længere har råd til at give dem rimelige arbejdsbetingelser.

Pengene går til “tilflyttere, der “flygter” hertil, eller simpelthen eksporteres fra sydlige områder, der på en bekvem og smart måde slipper af med sociale tilfælde og problematiske borgere.

Danskerne svigtes

I samme omfang som alt dette finder sted, svigtes det danske folk. Vort lille land er uegnet til den massive indvandring, der foregår. Fremmed kultur og fremmede skikke lytter vi gerne til, og vil gerne lære af, men påtrængenhed er ubehagelig og vækker til modstand.

Hvad gør vi så? Vi bør, før det er for sent undersøge, hvorledes problemerne løses i andre lande, og her kan vi lære en del af svenskerne, der har haft en uhyggelig stor indvandring.

I Sverige har man oprettet en forening eller organisation under mottoer ” Bevar Sverige svensk”, og af den kan vi lære en del. “Bevar Sverige svensk” (B.S.S.) har kontakter til Tyskland, England og Frankrig, der arbejder med lignende problemer. I Norge – hvor indvandringen er voksende -, er en organiseret modstand på samme måde under opbygning.

Bevar Sverige svensk kræver:

  1. At indvandringen skal begrænses til seriøse indvandrere.
  2. At Sverige kun tager imod flygtninge, der er etnisk beslægtede med nordiske folk.
  3. At repatriering af indvandrere fra etnisk og kulturelt afvigende lande opmuntres og understøttes.
  4. At det internationale samarbejde på disse områder styrkes.

For at undgå misforståelser fremhæves det, at nynazister, “grønjakker” og “skinheads” udelukkes fra “flygtninge”-arbejdet.

Intet fordægtigt

Det er intet fordægtigt ved at se med bekymring på den “besættelse“, der for tiden foregår i Danmark.

Problemet er ikke alene nationalt, – det er også moralsk og økonomisk. Vi kan ikke være bekendt at modtage alle disse tusinder “fremmede“, når vi hverken kan huse eller beskæftige dem. Ørkesløs ledighed i sammenstuvede områder virker demoraliserende og i længden mentalt ødelæggende. Selvom man stiller lejligheder, villaer og hoteller til rådighed og føder “flygtningene” som bistandsklienter, er og bliver det en uholdbar nødløsning.

Økonomisk sætter det skel og misstemning mellem de selvbudne “tilflyttere” og danske skatteborgere, når danskerne må spænde livremmen ind, medens de “fremmede” lever som gratister.

Vi har hårdt brug for skattekronerne til egne opgaver, og det er ikke mærkeligt, at der ses skævt til “flygtningene“.

Boligbyggeriet går i stå, og institutioner lukker på grund af økonomiske vanskeligheder. De uholdbare forhold ses ikke mindst på udlandsgælden, der er steget til 1/4 billion (250.000.000.000 kr.).

Katastrofen er over os

Indtil vi kan komme af med “flygtningene” igen, bliver det nødvendigt at samle dem i flygtningelejre, hvor de for beskedne midler kan ordne deres egne sager. Akkurat som vi gjorde det med efterkrigstidens flygtningestrøm, og som vesttyskerne gør det i dag. Tyskerne siger nu stop. Hvor mon “flygtningene” så vil rejse hen? – Katastrofen er over os!

Vi bør ikke passivt se på, at vores flygtningepolitik og indvandring styres af “flygtninge” selv og af andres interesser.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 14. årgang / 5. september 1986

Advertisements
%d bloggers like this: