Forslag til en ny udlændingelov

7. september 2008

Forslag til en ny udlændingelov

Udlændingelovgivningen er udartet til et morads af paragraffer. Tiden er inde til at skære igennem virvarret og forenkle til én eneste regel:

Politiet kan bestemme, at en person uden dansk indfødsret ikke skal have ret til ophold i Danmark.

Folk med tilbøjelighed til at se rødt vil råbe op om fremmedhad. Men forslaget siger jo intetsomhelst om hvor mange udlændinge, der kommer til at bo her i landet. Det må bero på hensigtsmæssigheds-bedømmelser. Og de vil skifte fra tid til anden. For den realitetsbevidste er det totalt umuligt på forhånd at skildre dem på fornuftig vis i detaljemættede lovspændetrøjer.

Folkeretlig forpligtelser
Naturligvis skal Danmarks folkeretlige forpligtelser respekteres ved administrationen af hvilke udlændinge, der afvises ved de danske grænser og af hvem, der udvises fra landet. Det gælder blandt andet det fælles-nordiske arbejdsmarked og den fri bevægelighed inden for EF. Så længe vi forbliver inden for FN`s flygtningekonvention, må den også følges. Men den skal vi nu nok se at komme ud af. Jo før des bedre.

Fremmedlovsager skal afgøres først og fremmest ud af politiske – ikke retslige – overvejelser. Det er derfor forkert, at nugældende lov giver beføjelser til domstole og domstolslignende organer (som Flygtningenævnet).

Indenfor administrationen er politiet – der jo har forgreninger overalt i landet – den myndighed, som traditionelt beskæftiger sig med disse områder, og som nok er bedst egnet. Arbejdet går jo i vidt omfang ud på at afdække faktiske forhold gennem afhøringer og anden efterforskning.

Øverste myndighed
Det betyder igen, at øverste myndighed er justitsministeren. Også på dette område er han naturligvis undergivet Folketinget, hvorfor dette – i praksis vel ofte dets retsudvalg – sikkert også i fremtiden bliver reelt afgørende i mere intrikate (vanskelige, Red.) sager. Fremmedlovgivningen er under alle omstændigheder, – så langt øjet kan stirre frem et sprængstoffyldt politisk emne, så folketingsflertallet vil givet gribe ind lige meget, hvordan loven udformes.

Når lovforslaget undtager personer med dansk indfødsret, er det en folkeretlig nødvendighed. Men det kan nok opfordre til større forsigtighed med at uddele dansk statsborgerskab så rundhåndet, som Folketinget nu gør. Allerede efter syv års ophold i Danmark imødekommes ansøgninger på stribe. Også til folk med hjemstavne fjernt fra Danmark.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 13. årgang / 6. december 1985

Advertisements
%d bloggers like this: