Skattetrykket

1. september 2008

Skattetrykket

I Politikens kronik for 28. januar 1980 oplyser den tidligere vismand, professor Søren Gammelgård, Århus, at de samlede skatter og offentlige udgifter har udgjort følgende procenter af nationalindkomsten:

1870-1914  8-9 %
1920-1939  13–16 %
1946-1959 20-30 %
1960-1969 30-46 %
1970-1979 52-59 %

Han knytter selv følgende kommentar til oversigten: ”Den voldsomste vækst konstateredes under VKR-regeringen 1968-71. Skønt denne tilsyneladende så stærke flertalsregerings finansminister (Poul Møller, C, red.), var gået til valg på den endnu mindeværdige parole: ”Pengene ligger bedst i borgernes lommer end i statens”, steg skatte– og afgiftsbeløbene under hans ministertid fra 41 % til 56 % i 1971”.

Når skattetrykket så at sige ikke er steget siden 1973, hænger det ganske givet fremfor noget andet sammen med den forskrækkelse, afgrundspartierne fik, da henved en halv million vælgere stemte på Fremskridtspartiet og holdt fast ved det.

Det er altså det rene pjat, når man hævder, at stemmerne på Fremskridtspartiet skulle have været stemmespild.

Tværtimod beviser denne enkle talrække det modsatte. Og snesevis af andre fakta fører til samme resultat.

Derimod har den omstændighed, at der ikke var flere, der stemte på Fremskridtspartiet medført, at der stadig har været et komfortabelt flertal, der med sædvanlig gammelpolitikersvaghed fortsat har ladet de offentlige udgifter stige.

Derfor er trykket af de offentlige udgifter nu væsentligt større end skattetrykket. Det viser sig i de årlige multimilliardunderskud finansloven.

Den ulykke får vi alene reddet Danmark fra enten ved en stor valgsejr til Fremskridtspartiet eller ved, at Danmark bliver sat under udenlandsk administration.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 8. årgang / 3. marts 1980

Reklamer
%d bloggers like this: