Måneskinsarbejde

Måneskinsarbejde

Fra bogen: Indkomstskatten… samfundets skurk – september 1979:

På Håndværksrådets kongres den 7. maj 1979 talte man meget om, at sort arbejde ofte for håndværkersvenden giver det dobbelte i løn, mens det samtidig for kunden betyder, at regningen bliver halvt så stor.

Skal maler Olsen have 350 kr. for at pynte op på købmand Dams dagligstue, skal han indkalkulere 650 kr. til indkomstskat. For 1.000 kr. indtjent ved malerarbejde fordeles efter reglerne med 650 kr. til kildeskattedirektoratet og 350 kr. til den, der arbejder.

Inklusive moms kommer Dam herefter til at betale 1.202,50 kr. For at klare det skal Dam øge fortjenesten i sin butik med ca. 3.600 kr. (ca. 2.400 kr. til skat).

Intet under at Olsen og Dam ret hurtigt finder ud af at springe alt papirarbejdet over og holde den umoralske og ødsle stat udenfor.

Helt uden om regnskabet skaffer Dam nogle kolonivarer til Olsen til salgspris ca. 500 kr. –, herved mister Dam måske en fortjeneste på 30 kr. (efter skat), men han har fået malet for 1.202,50 kr., og Olsen kan glæde sig over at have fået en halv gang mere for sit arbejde.

Og så fryder de sig i fællesskab over, at de ikke har bidraget til at styrke den fælles fjende og det svulmende administrationsapparat, Lise Østergaard, Kultur-Mathis og sådan nogle.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Når Folketinget skal foretage modtræk mod miseren, evner det intet andet end at etablere store oplysningspligt- og kontrolordninger. Herved pestilleres det praktiske liv yderligere for den, der i forvejen optrådte lovmedholdeligt. Han kan ikke få ibrugtagningstilladelse (byggeattest) til sine kunder, før alle CPR-numre og andre viderværdigheder er fremskaffet til de rigtige rubrica på de endeløse blanketter, og han straffes for de fejl, der uundgåeligt indløber. Mens de gode viljer så yderligere straffes, belønnes de samvittighedsløse, som styrer uden om alt det pjat og i det højeste skriver nogle tilfældige oplysninger på lykke og fromme.

Måneskinsarbejde kan kun blegne bort eet sted: I indkomstskattefrihedssamfundets solskin.

Mogens Glistrup