Gratistimer

1. september 2008

Gratistimer

Millionvis af arbejdstimer bruges til at føre skatteregnskaber, udfylde statistikblanketter, skrive ansøgninger til offentlige myndigheder o.l. Bogholdersken eller hvem, der nu udfører disse job, får tilsyneladende normal løn for det arbejde.

Men kun tilsyneladende. For det eneste grundlag for virksomhedens lønudbetalinger er, hvad de kan sælge deres produktion for. Og man får ikke én øre mere for sin produktion, fordi man har skrevet titusinde skatteafregninger, ATP-indberetninger eller lignende.

Med andre ord: Den løn som tilsyneladende udbetales som papirhoveriet, går fra lønbeløb, som under alle omstændigheder kunne være udbetalt. Det er altså reelt arbejdsmanden og chaufføren, som må lide lønafsavn for, at kontordamen kan lønnes.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 9. årgang / 16. januar 1981

%d bloggers like this: