Fortiden som lærermester

1. september 2008

Fortiden som lærermester

Ole Bjørn Kraft præsenterede i 1929 de Konservative i forhandling med Venstreregeringen om forsvarsbudgettet, som Venstre ville have på 42,3 millioner kroner og de Konservative på 46.

Da de konservatives ændringsforslag faldt ved finanslovsbehandlingen, undlod de konservative at stemme for finansloven, Socialdemokraterne kunne herefter vælte regeringen, da de radikale (B) af taktiske grunde undlod at stemme i den opståede situation.

I krafts erindringer hedder der herefter om den følgende folketingsvalgkamp: ”I det brede borgerskab, hvor vi først og fremmest hentede vore stemmer, lød parolen: ”Denne gang stemmer vi Venstre”. Det var uviljen mod at vi, som man sagde, havde brudt det borgerlige samarbejde og åbnet døren for en socialdemokratisk regering, der var grunden.

Det konservative Folkeparti tabte 6 mandater.

Allerede på valgmorgenen ringede Christmas Møller (C) til mig og fortalte at folketingsmand Sven på flere gruppefællers vegne havde henstillet til ham at trække sig tilbage som formand: Hvad synes du?

Mit svar faldt omgående:

Det skal du slet ikke tænke på”. Under den videre samtale udviklede jeg mit grundsynspunkt: Et partis opgave er ikke blot at samle stemmer og kandidater, men at kæmpe for en sag. En sådan kamp afgøres ikke ved et enkelt valg. Den afgøres kun, hvis man svigter sagen.

Støttepartier deler skammen med den regering, de opretholder, medens denne tager æren.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 34 / 9. årgang / 2. oktober 1981

Advertisements
%d bloggers like this: