De ”onde” Hjortnæshensigter

31. august 2008

De ”onde” Hjortnæshensigter

Folketingets skatteudvalg har nu i henved tre måneder tumlet med Karl Hjortnæs´ (A) forslag om, at man skal til at finde ud af, hvad der er privat gæld, og hvad der er erhvervsmæssig gæld på grundlag af, hvad de lånte penge er anvendt til. Det har hobet sig hundredvis af forskellige eksempelgrupper op. Hovedkonklusionen er helt overensstemmende med, hvad der også er fremgået af de mange tidligere undersøgelser om problemet, nemlig at en sådan regel vil svare til, at Folketinget pålagde borgerne pligt til at adskille det varme og det kolde vand, efter at det er løbet ud i badekarret.

Dertil kommer, at der vil indtræde umådeligt mange urimeligheder ved rentefradragsomlægningen. For eksempel vil Karl Hjortnæs have, at der skal være fuld fradragsret for de private renter, som stammer fra lån, som har at gøre med at Statens Uddannelse ikke skal give fradrag.

Hjortnæs regner med, at det offentlige vil få 3.000 millioner kroner årligt af omlægningen. Disse beløb forventes at komme fra følgende (i millioner kroner):

Indtægtskilde Millioner kroner
Landbrugere 50
Andre selvstændige 150
Andre personer med ejerbolig 2.500
Andre personer uden ejerbolig 300
I alt de nævnte 3.000

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 8. årgang  / 3. marts 1980

Reklamer
%d bloggers like this: