Forside > Boligpolitik, Personlig frihed, Uncategorized > Glædeligt at kommuner stopper jagten på sommerhusejere

Glædeligt at kommuner stopper jagten på sommerhusejere

24. august 2008

Glædeligt at kommuner stopper jagten på sommerhusejere

Næstformanden for Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet, finder det glædeligt, at en række sommerhuskommuner ikke vil foretage politianmeldelse af de fritidshusejere, der bor i deres hus hele året.

Der er tale om en rigtig beslutning. Når folk har købt en ejendom, skal de naturligvis også kunne bo i den hele året uden at myndighederne kommer rendende med alle mulige påbud og løftede pegefingre. Særligt glædeligt er det også, at formanden for Kommunernes Landsforening, Egon Jensen, har indtaget samme holdning, siger Aage Brusgaard og fortsætter:

­- Fremskridtspartiet mener, at det naturligvis skal være op til den enkelte fritidshusejer, at bestemme om han vil bo i sit hus hele året eller ej. Det er ikke noget det offentlige skal blande sig i. Fritidshusejerne lægger masser af penge i sommerhuskommunerne, og bor der bare en enkelt eller to fritidshusejere hele året i et sommerhusområde, vil det virke kriminalitetsforebyggende.

Fremskridtspartiet opfordrer til, at alle sommerhuskommuner nægter, at indgive politianmeldelse mod eventuelle helårsbeboere. Der er, efter min mening, heller ingen tvivl om, at et forbud mod at bo i fritidshus hele året strider mod grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed og den fri ejendomsret, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Reklamer
%d bloggers like this: