Forside > Folkestyre/demokrati > Flere folkeafstemninger

Flere folkeafstemninger

24. august 2008

Flere folkeafstemninger


Det skal i langt højere grad være befolkningen, der træffer de beslutninger, der har afgørende indflydelse på deres hverdag. Fremskridtspartiet har i Folketinget fremsat forslag der sikrer, at der kan afholdes vejledende regionale folkeafstemninger, når fem procent af vælgerne i det berørte område anmoder herom. Endvidere foreslår Fremskridtspartiet, at det skal være muligt, at afholde landsdækkende folkeafstemninger, når mindst 50.000 valgberettigede personer ønsker det. Fremskridtspartiet ønsker, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som overhovedet muligt. Og helst af befolkningen selv. Vælgerne får derved direkte indflydelse på udviklingen i det samfund, de lever i.


Gode erfaringer fra udlandet

USA og Schweiz har høstet gode erfaringer med folkeafstemninger. De er populære og skaber en større ansvarsfølelse i befolkningen. Ved det netop afholdte præsidentvalg i USA var der i 24 delstater en række emner til afstemning. I Californien besluttede vælgerne at sætte en stopper for positiv særbehandling af kvinder og etniske minoriteter.


Samtidig var der flertal for et forslag om, at der fremover kan udskrives hashrecepter til alvorligt syge patienter. I Florida afviste vælgerne at indføre en miljøskat på sukkervandsindustrien. Befolkningen i USA har altså langt større indflydelse på de beslutninger, der skal træffes end i Danmark. Det er demokratiet, når det er bedst.


Lokale folkeafstemninger

Også herhjemme har der været afholdt lokale folkeafstemninger. I forbindelse med valget om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 blev der afholdt en lokal folkeafstemning på Langeland, hvor et flertal af vælgerne sagde nej til et forslag om at sammenlægge Langelands 3 kommuner til en. Var vælgerne ikke blevet hørt, kunne der være vedtaget et forslag, der var i strid med befolkningens ønsker.


De politiske beslutninger præges

Fremskridtspartiet er ikke i tvivl om, at alene muligheden for, at befolkningen kan kræve folkeafstemninger, vil præge de politiske beslutninger og ansvarsbevidstheden. Det vil tvinge politikerne til at afstå fra at bevilge eksempelvis penge til projekter, der i befolkningen anses for overflødige. Dermed vil vælgerne også indirekte sætte præg på de politiske beslutninger.


Øvrige partier afviser

Fremskridtspartiet har før fremsat forslag om flere folkeafstemninger. Hver gang har de øvrige partier i Folketinget stemt imod. Bland andet med den begrundelse, at det er de færreste emner, der er “velegnede” til folkeafstemninger. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Hvem skal bestemme, hvad der er vigtigt for befolkningen? Hvad der er ligegyldigt for nogle, kan være af stor betydning for andre. Afvisningen af Fremskridtspartiets tidligere forslag bunder alene i, at politikerne er bange for, at der vil opstå situationer, hvor politikerne ikke har dækning for deres holdninger blandt befolkningens flertal. Men det er trods alt befolkningen, der vælger politikerne. Derfor skal politikerne selvfølgelig også føre den politik befolkningen ønsker.


Tvinges til at opfylde løfterne

Muligheden for afholdelser af folkeafstemninger vil sikre, at politikerne holder deres løfter. Vælgerne vil kunne holde politikerne fast på den kurs, de ønsker. Fremskridtspartiets forslag vil betyde, at politikere, der vælges til eksempel Folketinget tvinges til at opfylde de løfter de har afgivet. Gør de ikke det, kan vælgerne kræve folkeafstemning og tvinge politikerne til at gøre det. Det er ikke nok, at Folketingets partier kun taler om det såkaldte nærhedsprincip. Der skal nemlig handling bag ordene. Derfor forventer Fremskridtspartiet bred opbakning til de to forslag, vi har fremsat.


Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 24. årgang / december 1996

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 3. marts 2009 kl. 09:05
  2. 13. april 2009 kl. 08:26
  3. 15. april 2009 kl. 04:54
  4. 23. april 2009 kl. 05:36
  5. 24. april 2009 kl. 06:59
  6. 20. maj 2009 kl. 13:53
  7. 3. oktober 2009 kl. 05:59
  8. 7. januar 2010 kl. 14:09
  9. 16. maj 2010 kl. 16:34
  10. 24. maj 2010 kl. 16:05
  11. 23. juni 2010 kl. 09:48
  12. 18. marts 2013 kl. 08:55
  13. 17. april 2013 kl. 06:16
  14. 5. juni 2013 kl. 08:19
  15. 5. juni 2013 kl. 10:30
  16. 5. juni 2013 kl. 11:03
  17. 5. juni 2013 kl. 11:11
  18. 24. juni 2013 kl. 08:37
  19. 26. juni 2013 kl. 08:46
  20. 9. juli 2013 kl. 05:01
  21. 11. juli 2013 kl. 07:51
  22. 1. august 2013 kl. 07:37
  23. 26. august 2013 kl. 03:44
  24. 10. september 2013 kl. 09:33
  25. 25. september 2013 kl. 11:44
  26. 25. september 2013 kl. 12:07
  27. 6. oktober 2013 kl. 08:26
  28. 17. oktober 2013 kl. 08:04
  29. 20. oktober 2013 kl. 08:19
  30. 20. oktober 2013 kl. 08:51
  31. 11. november 2013 kl. 08:17
  32. 14. november 2013 kl. 12:46
  33. 6. december 2013 kl. 09:36
  34. 28. januar 2014 kl. 07:59
  35. 3. april 2014 kl. 07:25
  36. 11. juni 2014 kl. 12:16
  37. 30. oktober 2014 kl. 06:20
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: