Forside > Dansk Folkeparti, Folkestyre/demokrati, Fremskridtspartiet > Meningsmålingerne var klart udtryk for propaganda

Meningsmålingerne var klart udtryk for propaganda

23. august 2008

Meningsmålingerne var klart udtryk for propaganda

Meningsmålingerne har været morsomme. Det burde Hans Skaarup have været opmærksom på 7. november i Jyllands-Posten. Tag nu Sonars prøvevalg 9. oktober – offentliggjort den 15. oktober. Heri tildeles Fremskridtspartiet 1,6 %, og resten er uden videre tildelt andre partier. Dette gjorde man med henvisning til en undersøgelse udført i september, der skulle vise noget om Pia Kjærsgaards popularitet. Se denne undersøgelse kunne være udført. Der manglede blot en nødvendig note. Det står værre til andre steder.

Meningsmålingerne i Stiftstidende og B.T. f.eks. 6 oktober skulle være udført i dagene 2 – 3. oktober af Greens Analyseinstitut. Den gav Fremskridtspartiet 1,8 %. Her opererede man med “en gruppe løsgængere” i Folketinget. Hvem var disse løsgængere i dagene 2 – 3. oktober?

Der kom nogle løsgængere til den 6. oktober kl. 14, men disse kunne de adspurgte da ikke have taget stilling til 3-4 dage forinden, medmindre usandhederne fyger fra denne løsgængergruppe.

Det er da umuligt at forklare fænomenet som andet end en fejl, for det kan da ikke passe, at ønsket om et mindre tal ud for Fremskridtspartiet var, hvad det uafhængige undersøgelsesinstitut ønskede.

Gallup gennemførte en undersøgelse 2-5. oktober, der gav Fremskridtspartiet 2,9 %, men man ventede med at offentliggøre den til den 9. oktober. Var tilslutningen for stor at vise frem i den uge, hvor propagandaen kørte? De 1,8 % fra 2-3 oktober synede vel bedre?

Her er ikke tale om tilfældigheder. Matematikken siger, at 2,9 % bliver til kun 1,8 % ved en tilfældighed i et rundspørge til 900 i 6,5 tilfælde ud af 1000.

Den morsomste var Vilstrups udført 15 – 17. oktober og offentliggjort i Politiken 22. oktober. Her har man sat de fire regningsarter ud af kraft, idet “øvrige” udgør 1,6 %, hvoraf Kristeligt Folkeparti får 1,7 % og Pias løsgængere 1,1 procentpoint. Hvordan gør man det?

Disse undersøgelser er såre enkle og fuldstændig automatiserede i deres tilblivelse. Ja, de udføres sågar af studentermedarbejdere flere steder.

Se en undersøgelse lige efter mediernes meget skæve fremstilling af hele bruddet, kunne vel følges op nu, hvor sandheden toner tydeligere frem og også viser, at når der snakkes fremskridtspolitik, så er det derimod et kendsgerningsstærkere persongalleri i frontlinjen med Kirsten Jacobsen. En styrkelse i så udpræget grad, at medierne vel næppe ville kunne blive ved med at holde dette faktum skjult. Jo længere vi skal vente, desto tydeligere synes linjen at være langt fra det officiøse Danmark.

J. Vig

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 – 12 / november – december 1995 / 23. årgang

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 12. april 2009 kl. 16:19
  2. 24. april 2009 kl. 09:15
  3. 24. april 2009 kl. 11:50
  4. 24. april 2009 kl. 11:55
  5. 5. september 2009 kl. 09:37
  6. 20. marts 2010 kl. 09:13
  7. 15. juni 2010 kl. 15:14
  8. 15. september 2013 kl. 07:48
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: