Forside > Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark, Tossegode Danmark > Flygtningeinvasionen er ikke slut

Flygtningeinvasionen er ikke slut

23. august 2008

Flygtningeinvasionen er ikke slut

Efter at Folketinget i 1983 vedtog den siden så omtalte ændring af udlændingeloven, skete der som bekendt en eksplosion i antallet af flygtninge, som meldte sig ved den danske grænse og anmodede om asyl.

Det betød i første omgang, at flygtningecentre over hele landet blev overfyldte med flygtninge, som ventede på at få svar på, hvorvidt de kunne opnå asyl i Danmark.

18 måneder

Flygtningene bliver enten afvist og sendt tilbage til det land, de sidst har været, hvis det er et “sikkert” land. Eller de opnår asyl i Danmark.

Alle der opnår asyl skal igennem et 18 måneders program, som Dansk Flygtningehjælp afholder. Her skal de undervises i dansk, have fast bolig og undersøges med hensyn til hvilke erhvervsmuligheder, de har.

Dette 18 måneders program koster 120.000 kr. for hver flygtning. Selvom Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, så er det skatteyderne, som betaler alle 120.000 kr. pr. flygtning. Der bruges således f.eks.:

1. 39.820 kr. til personale

2.  1.749 kr. undervisningsmaterialer

3.  2.768 kr. til tøj

4. 42.282 kr. til forsørgelse

5. 20.399 kr. til indkvartering o.s.v.

Men skatteyderregningen slutter ikke ved de 120.000 kr. Efter de 18 måneders integrationsprogram overgår de til det almindelige bistandssystem med status af fremmedarbejder.

Tvangsbolig

Det store boom af flygtninge i perioden 1984 til 86 betød, at hele 11.000 flygtninge fik asyl. Disse mange mennesker skal, efter de 18 måneder, – hvor de bor i flygtningecentre – placeres i egen bolig. Det er kommunernes problem at finde bolig til flygtningene.

Men der presses hårdt på – både fra politisk side og fra Flygtningehjælpen – for at få bolig til flygtningene.

Det betyder, at kommunerne tvinges til at bruge de lejligheder, som de har anvisningsret til i de (a)sociale boligselskaber. Lejligheder, som er beregnet til danskere med bolignød.

Resultatet bliver, at skattebetalende danskere bliver sat længere tilbage i boligkøerne. En studerende fra Århus kunne således opleve, at hun i 4 år havde “kæmpet” sig frem i boligkøen ved Brabrand Boligforening fra en 56. plads til en 7. plads. Derefter fik Århus kommune et kontingent flygtninge at huse,og hun står nu helt nede på en 42. plads! Og hun er dansk statsborger.

Da hovedparten af flygtningene ankom i 1986, så vil der i slutningen af 1987 og starten af 1988 blive ekstra stort behov for bolig til flygtninge, som har overstået de 18 måneder hos Flygtningehjælpen.

Det ved politikerne godt. Tilbagemeldingerne fra kommunerne har godtgjort, at enten må der findes anden bolig end de lejligheder, som kommunerne har placeringsret til, eller også må der tages hoteller i brug.

Socialdemokratiet – der er en varm ven af alle flygtninge – har imidlertid for længst været ude med en helt anden ide.

Nationalisering af lejligheder

Socialdemokratiet – med Hans Hækkerup i spidsen – har fremsat forslag/udtalelser gående ud på at det offentlige skal have ret til at tvangsanbringe flygtninge i private udlejningsejendomme, og hvis det ikke er nok så også i større villaer, hvor der skønnes at være plads!

Der er med andre ord tale om egentlig nationalisering af private ejendomme blot for at få plads til flygtningene.

Det er selvfølgelig en uhyggelig og grundlovsstridig udvikling, som enhver må tage afstand fra.

Da Fremskridtspartiet advarede mod at Danmark lukkede så mange flygtninge ind, var det blandt andet velvidende, at de også skal have tag over hovedet.

11.000 med krav på arbejde

Allerede nu forsøger Dansk Flygtningehjælp – gennem ansættelse af folk fra Arbejdsformidlingen – at skabe plads til de 11.000 flygtninge, som Dansk Flygtningehjælp har på vej gennem systemet i øjeblikket (forår 87).

Tidligere kunne Danmarks andel af flygtningene placeres på såvel politikere som Dansk Flygtningehjælp, at det ikke er muligt med 11.000 personer, med arbejds- og kulturbaggrund, der ligger fjernt fra den danske. Tidligere tiders vietnamesere var lettere at anbringe på arbejdsmarkedet, idet deres arbejdsmoral er meget høj. Personer fra Mellemøsten har et andet syn på arbejde, end det vi har i det nordlige Europa. Det giver ekstra problemer ved erhvervsplaceringen. Dertil kommer, at specielt iranere “forlanger” højtbetalt arbejde lige fra starten.

Placeringen af de mange tusinder flygtninge kommer til at give mange problemer. Ikke mindst fordi politikerne er rede til at tvinge arbejdsgivere til at aftage en vis mængde. Opnås der ikke arbejde til flygtningene, hænger skatteyderne på dem, for så skal de have bistandshjælp til evig tid!

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang  / 29. maj 1987

Reklamer
%d bloggers like this: