Forside > Claus Frost-Hansen, Social- & sundhedspolitik > Fremtid – Rigdom – Forståels

Fremtid – Rigdom – Forståels

13. august 2008

Fremtid – Rigdom – Forståelse


Kernefamilien er et af de allervigtigste elementer i samfundet.


Enhver nation, der vil sig eget bedste, bør gøre sit yderste for at beskytte og sikre familieenheden. Tryghed, velvære og trivsel starter her, – hårde arbejdsdage bliver mere end tålelige, når familien er sikret.


Det samfund, hvis lovgivning indeholder direkte eller skjulte anslag imod familieenheden, går støt og sikkert sin egen undergang i møde. Når økonomien kræver både mandens og kvindens arbejdsindsats, så har vi set den begyndende splittelse. Når hjemmets økonomi revner, følger sædvanligvis andre problemer med.


Skilsmissestatistikken, brudte forhold, antallet af alenemødre og børn, som ikke kender deres far, fortæller resten af historien. Opløsning, splittelse og menneskelige tab er resultatet. Prisen er alt for høj. Børnene er uforskyldt med til at betale.


Vore ældre

Med i familieenheden hører vores ældre. Samfundet, som roser sig til skyerne for social forståelse, behandler nærmest de ældre som en slags tilsidesatte overskudsindivider. Ligegyldigt om det hedder pensionistbolig eller fritaget fra arbejdsindsats er det forkert. Der er ingen større straf end at blive erklæret unødvendig.


Bedsteforældrene hører hjemme i nærheden af familien, og i kontakt med erhvervslivet. Der er ingen grund til at kassere den erfaringsmængde og viden, som er til rådighed her.


En behagelig tilværelse det er en selvfølge – men stadig en aktiv og nyttig del af familie og job. Det drejer sig ikke om at sætte mennesker ud af spillet, og der er mange, der fortsat kan og gerne vil hjælpe.


Børnene

Den eneste fremtid, denne planet har, er børn – den eneste sikring af fremtiden er børn. Et samfund, som negligerer dette, skaber sin egen katastrofe, og så er jeg ligeglad med, hvad der ellers investeres i. Tryghed, omsorg, sundhed og uddannelse er højest prioriteret.


Børn hører ikke til hos pædagoger i de første 6 år. Dette er en “løsning”, der er ligeså dårlig, som den er kostbar. De kvinder, der ikke vil bruge nogle år på at passe deres egne børn, skulle efter min mening aldrig have haft dem.


Nogle vil hyle af mig, men det vil være spildt ulejlighed. Hvis nogle fortsat vil fremhæve den igangværende “løsning”, så må de jo gå ind for ungdomskriminalitet, børne-druk, ungdomsselvmord og narkotika, som en følgevirkning af erstatnings-pædagogopdragelse. Jeg tvivler på, at det skulle være tilfældet.


Om dette kræver en holdningsændring – jeg vil hellere udtrykke det således, at der er en hel del, der trænger til at blive klogere.


Hvis den forståelse for sagen der har været udvist igennem de sidste 20 år giver problemer, så var det ikke forståelse, – og dansk standard er efter min mening ikke værd at fremvise.


Fremtiden er ikke en robot – og rigdomme ligger ikke i bankboksen.


Forståelsen, tja. Jeg ved ikke, hvor den har været, men i dag indeholder den ikke.

Om vi kan nå at ændre? Jeg kan kun se nødvendigheden. Resten er op til jer.


Claus Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 17. årgang / 24. november 1989

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 17. december 2013 kl. 12:30
  2. 18. december 2013 kl. 13:08
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: