Forside > Mogens Glistrup, Uddannelsespolitik, Uncategorized > Tiltrængt at der nu sker noget positivt

Tiltrængt at der nu sker noget positivt

5. august 2008

Tiltrængt at der nu sker noget positivt

Forleden viste TV på rad og række bibliotekarer med skinhellige betragtninger om at den befolkningsmajoritet – som aldrig sætter sine ben på bibliotekerne – virkelig må betale alle de 700 millioner kroner, som de nu har pisket udgifterne op i. I stedet burde bibliotekernes kunder af egen lomme betale en anpart af de 7 kr., som hvert bogudlån i øjeblikket koster i gennemsnit. Starter vi for eksempel med en daler, kunne vi til næste år regulere, så prisen bliver beregnet som 25 % af det enkelte biblioteks udlånsomkostninger det foregående år. Procenten kunne så øges år for år. Ved et sådant frikonkurrencesystem mellem bibliotekerne – med milde overgangsregler fra den nuværende tilstand -ville den økonomiske fornuft nok også vinde indpas på biblioteksområdet.


Endnu hårdere er kampen herom imidlertid hos Storebror, universiteterne. Deres folk sidder endnu nærmere magtcentrum i Danmark, end bibliotekarerne gør. Man skal derfor slet ikke fra deres side forvente forslag til oprydning i de mange ukrudtsplanter, der trives blandt de hen ved 1.000 fag, som der nu tilbydes universitetsundervisning i herhjemme.


Tværtimod går udviklingen stadig den gale vej. Lige før ferien vedtog Folketinget således, at nu skal Aalborg også have et universitet. Dermed steg antallet af danske universiteter til fem. Fremskridtspartiet stemte imod. Vi mener, man skal gå et skridt den anden vej, så vi kun får tre. Det er Roskilde Universitet, vi vil nedlægge.


Det lykkedes altså ikke i denne omgang. Så maser Fremskridtspartiet imidlertid ufortrødent løs med andre spareinitiativer på området. Blandt andet af følgende grunde er det nemlig tiltrængt, at der nu sker noget positivt:


1. Landets befolkningsstruktur forvrides 40-50 år fremover, når universiteterne udspyr horder af kandidater. Langt ind i næste århundrede vil de utvivlsomt gøre krav på velbetalte skatteyderfinancierede stillinger. Herved vælter de en kæmpebyrde over på den i forvejen så hårdt plagede produktive del af skatteyderne.


2. Det er karakterødelæggende for de mange tusinde unge, at de i de vigtige modningsår vænner sig til, at få – så at sige –alt betalt fra de offentlige kasser. Netop de modtagelige år fra 18-25 års alderen bør ikke ødes bort, hvis fylde skal opnås i resten af tilværelsen.


3. Opretholdelsen og udbygningen af fem universiteter belaster i sig selv i unødig grad det vigtigste råstof, vi har i Danmark, arbejdskraften. Det er jo ikke blot de mange lærere, som unddrages produktionen, men tillige alle de mange følgestillinger, som kæmpeuniversitetsapparaterne medfører. Fra bygningshåndværkere over rengøringspersonale til papirleverandører for blot at nævne nogle ganske enkelte af de hundredvis af ringe som universiteterne spreder ud over arbejdsmarkedet, og som i meget vidt omfang ikke bidrager positivt til udviklingen af det danske samfund i retning af lykke og velstand.


4. Det er asocialt, så det klodser, når man pålægger den majoritet af befolkningen, som ikke har fået nogen universitetsuddannelse, via skatterne, at lide afsavn til fordel for de personligt privilegerede unge.


5. De unge, der virkelig ønsker en universitetsuddannelse, vil i flertallet af tilfældene opnå dette langt bedre, hvis de søgte uddannelsen udenlands. Når befolkningsgrundlaget er 30, 40 eller 50 millioner mennesker for et universitet, kan det selvsagt opvise langt højere kvalitet end opnåeligt i et lille land. Samværet i uddannelsesårene med fagfæller med vidtforskellige baggrunde og ungdomslivet i et eller flere fremmede lande afføder værdier, der ikke opnås for dem, som vælger den lette udvej, at gå på et universitet i den hjemlige andegård.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 2. årgang / 30. august 1974 

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 29. april 2009 kl. 14:40
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: