Forside > Socialpolitik (1997) > S O C I A L P O L I T I K

S O C I A L P O L I T I K

3. august 2008

Det vil Fremskridtspartiet


S O C I A L P O L I T I K


Fremskridtspartiets socialpolitik bygger på tre grundelementer:


1. Hjælp og tryghed for den enkelte borger.

2. Hjælp til selvhjælp – ikke en fastholdelse i socialsystemet.

3. Befolkningen skal ikke alle være klienter i det sociale system. Flest mulige skal kunne klare sig selv uden for systemet.


Fremskridtspartiet er modstander af al anden økonomisk omfordeling end den, der er nødvendig for at sikre, at de, der ikke kan forsørge sig selv, hjælpes på fode. Fremskridtspartiet mener således, at socialpolitikken skal have et yderst begrænset sigte.


I de sidste 20 år har politikerne gennem socialpolitikken søgt at gøre befolkningen lykkeligere. Det er imidlertid ikke politikernes opgave. Spørgsmålet om befolkningens velvære er hverken statens eller Folketingets anliggende, men befolkningens personlige anliggende. Sådanne mål kan ikke opnås ved offentlige indgreb.


Tryghed gennem en reform af sociallovgivningen

Den eksisterende sociallovgivning har udviklet sig til at være kompleks, uoverskuelig og unødvendig bureaukratisk. F.eks. er der en stor del af befolkningen, som er selvforsørgende eller forsørges af ægtefælle eller familie, der modtager forskellige former for sociale ydelser. Staten skal ikke opkræve skatter med den ene hånd og med den anden udbetale sociale ydelser til de samme skatteydere.


Der skal gennemføres en reform af sociallovgivningen, som dels sikrer, at den bliver enkel, overskuelig, ubureaukratisk og dels sikrer, at sociallovgivningen reduceres til et minimum. Målet for en socialreform er, at så få som muligt fremover vil modtage sociale ydelser og at så mange som muligt kan forsørge sig selv uden statslige indgreb eller omfordeling.


For at opnå dette er det nødvendigt at foretage vidtgående forenklinger og moderniseringer. Samtidig med reformen af sociallovgivningen skal der gives modsvarende skattelettelser, der økonomisk opvejer de sociale ydelser, der afvikles.


Sideløbende med gennemførelsen af reformen skal det sikres, at socialpolitikken ikke overføres til andre sektorer som f.eks. sundhedssektoren, boligpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Endvidere skal en del af de offentlige sociale ydelser, der kan fungere på et privat forsikringsmarked, privatiseres, samtidig med at der gives modsvarende skattelettelser.


Tryghed mod indtægtstab

Et vigtigt led i socialreformen er forenklinger af kriterierne og reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser. Disse bør primært tage udgangspunkt i personens alder. Reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser bør således inddeles i grupper bestående af personer under 18 år (børn og unge); personer i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 67 år og pensionister.


For de 0-18-årige bør det gælde, at forældrene har ansvaret for deres forsørgelse. Som udgangspunkt skal børn og unge ikke kunne modtage offentlig socialhjælp. Der skal dog gælde visse undtagelser for f.eks. forældreløse børn, gadebørn og lignende.


Varige uarbejdsdygtige (invalide/handicappede o.s.v.) skal have mulighed for at modtage et fast ensartet beløb, så de kan forsørge sig selv og deres børn.


Personer over 67 år skal have en fast, ensartet folkepension.


Personer, der kommer i social nød, skal kunne opnå individuel trangshjælp, der alene skal kunne ydes til personer i absolut nød. Hjælpen kan have mange forskellige udformninger. F.eks. kan den ydes med krav om tilbagebetaling.


Hjælpen kan også bestå af økonomisk hjælp, naturalieydelser eller anden kortvarig hjælp.


Tryghed i familierne

Den eksisterende sociallovgivning har bevirket, at mange søger hjælp hos sociale myndigheder i stedet for at løse eventuelle problemer i fællesskab med familien. Denne udvikling har betydet, at sociallovgivningen ødelægger og fremmedgør mange familier. Derfor er det vigtigt, at sociallovgivningen ændres, så familien igen kan blive det samlingssted, hvor børn og unge løser deres problemer og generelt har deres naturlige udgangspunkt.


Familiefradrag

Så længe der eksisterer indkomstskatter, skal der etableres et “familiefradrag”. For at sikre, at børns skattefradrag udnyttes, når børnene ikke arbejder, skal børnenes fradrag kunne benyttes af forældrene. Dette skal fungere således, at hver familie har et fælles familiefradarg. Hvert familiemedlem skal udnytte, hvad der er muligt for vedkommende, hvorefter den øvrige familie frit skal kunne disponere over den del af fradraget, som ikke udnyttes. Familiefradraget vil betyde, at ingen bliver økonomisk hårdt belastet af at etablere familie. En ophævelse af offentlige tilskud sammen med indførelse af familiefradraget til børnefamilier vil således blive økonomisk neutral.


Børnechecken

Den offentligt finansierede børnecheck skal bortfalde. Børnechecken bidrager til en urimelig økonomisk omfordeling. Således bidrager barnløse lavtlønnede til at finansiere højere indtægtsgruppers børnecheck.


Gennemførelsen af familiefradraget bevirker, som nævnt, i princippet, at ophævelsen af tilskud til børnefamilier bliver økonomisk neutral eller en fordel. Således vil børnefamilierne ikke miste indtægt ved ophævelse af børnechecken, når den samtidig gennemføres med, at familiefradraget indføres.


Tryghed i børnepasningen

Samtidig med indførelsen af familiefradraget og i takt med, at den skattefrie bundgrænse hæves, bliver det muligt for forældre igen at betale, hvad det koster at få passet sine børn. Principielt bør enhver svare sit, også når det gælder børnepasning. Det er derfor Fremskridtspartiets mål, at der skal være fuld brugerbetaling for børnepasning. Offentlige børnepasningsinstitutioner skal privatiseres. Det vil automatisk bevirke en reel konkurrence mellem eksisterende private og tidligere offentlige børnepasningsinstitutioner og vil ligeledes bevirke, at omkostningerne reduceres markant og kvaliteten stiger på grund af den frie konkurrence. Det skal være muligt for familier med speciel lav indtægt at få offentlige tilskud til institutionspladserne.


Tryghed under barselsorlov

Folketinget skal ikke regulere barselsordninger, der etableres som frivillige, private aftaler på arbejdsmarkedet.


Den offentlige betalte barselsorlov skal afvikles over en årrække. Beskæftigede, der ønsker at få børn, må tilrettelægge familieudvidelsen, således at der er råd til barselsorlov uden offentlig hjælp.


Tvangsfjernelse af børn

Børn er forældrenes ansvar. Hvis børnene af den ene eller den anden grund ikke får, hvad de har behov for eller, hvis deres tarv ikke varetages, er det forældrene, der skal hjælpes og dermed indirekte børnene.


Tvangsfjernelse af børn skal være en absolut sidste udvej, en nødløsning efter, at det har været forsøgt at hjælpe forældrene bedst muligt.


Når der i ekstreme tilfælde må gennemføres tvangsfjernelse, skal denne ske så hensynsfuldt som muligt. Desuden skal forældrene og pårørende have adgang til rigeligt samkvem, ligesom familien eller andre pårørende skal foretrækkes som plejefamilie. Under hele tvangsfjernelsesforløbet skal myndighederne pågående arbejde for en hjemgivelse af barnet. Kun i tilfælde af vold, narkomani, incest o. lign. skal undtagelse kunne ske. Ved fejl i behandlersystemet skal der strafforfølges, hvis der har været eller er forhold, der gør, at tvangsfjernelsen foregik på forkert grundlag. Der skal ligeledes strafforfølges, hvis der er givet forkerte oplysninger til “sagen”.


Børnebidrag

Fraskilte forældre skal betale børnebidrag til den part, som har børnene efter skilsmissen. Barnet er stadig forældrenes ansvar, uanset om forældrene er skilt eller samboende.


Børnebidrag skal kun betales, til barnet fylder 18 år.


Den af forældrene, der har barnet/børnene, får det fulde familiefradrag.


Ægtefællebidrag

Loven om ægtefællebidrag skal helt ophæves for nye ægteskaber. Ægtefæller skal naturligvis have mulighed for at indgå frivillige aftaler og kontrakter.


Tryghed på arbejdsmarkedet

Fremskridtspartiet ønsker, at A-kassesystemet gradvist privatiseres, så det får karakter af en egentlig forsikringsordning. Arbejdsløshedsforsikringssystemet bør indrettes sådan, at forbrugerne selv finansierer det.


Under et privatiseret A-kassesystem vil brugernes bidrag typisk afhænge af ledighedsrisikoen inden for medlemmets A-kasse fagområde. Det skaber en fornuftig afvejning mellem fremsatte lønkrav og forøget ledighedsrisiko, idet denne sammenhæng mærkes direkte i form af ændrede bidrag. Lønpres og andre krav, der betyder en større risiko for ledighed, vil reduceres ved en privatisering af A-kassesystemet, da parterne selv skal betale omkostningerne ved øget ledighed.


Tryghed med sygedagpenge

Det skal sikres, at alle, der udsættes for sygdom og dermed bliver midlertidig uarbejdsdygtig, kan være fraværende fra arbejdsmarkedet uden at lide social nød. Derfor skal det offentlige betale sygedagpenge for alle i den erhvervsaktive aldersgruppe. Sygedagpengene skal udbetales fra tredje sygedag, de to første sygedage regnes som karensdage.


Når indkomstskatterne er markant reduceret, skal sygedagpengene privatiseres, således at det bliver muligt at tegne forsikringer mod sygdomsbetinget arbejdssvigt.


Tryghed med pension

Pensionssystemet skal sikre, at alle kan imødese en alderdom uden social nød. Derfor skal personer over 67 år modtage en fast og ensartet skattefri folkepension. Dette skal gælde uanset, hvor i verden pensionisten vælger at bo efter pensionsalderen og uanset formue, indtægtsforhold og ægtestand. For at sikre alle pensionister en anstændig og tryg alderdom, skal folkepensionens grundydelse forhøjes. I takt hermed bortfalder en række specielle offentlige ydelser automatisk.


For at sikre, at bestemte erhvervsgrupper ikke tildeles specielt fordelagtige offentlige pensioner, ophæves alle offentlige særpensioner med undtagelse af førtidspensionen. Tjenestemandspensionen skal afvikles ved, at ny tilgang stoppes. Der skal ikke etableres flere nye tjenestemandspensioner. Allerede indbetalte beløb udbetales på normal vis, indtil der ikke er flere tilgodehavender.


Tryghed med selvpensionering

Fremskridtspartiet mener det er godt, at befolkningen selv sætter penge til side til egen pension. Ikke som erstatning for folkepensionen, men som supplement. Når fremtidens ældre vil rejse på ferie i udlandet og holde sommerhus vil kun en privat pensionsordning kunne efterkomme disse ønsker.


Den bedste måde at øge selvpensionen på er ved at øge fradragsretten for private pensioner. Det er en fordel for samfundet, at folk selv sparer op til ekstra pension frem for at offentlige kasser skal belastes yderligere.


Realrenteafgiften lægger en urimelig særskat på den forretning, der opnås på pensionen. Derfor skal realrenteafgiften afvikles over en årrække. Befolkningen skal selv høste hele frugten af deres pension.


Kapitalpension, ratepension, forsikringsordninger og andre selvpensionsordninger skal ikke udhules af Folketingets skattepolitik.


ATP-ordningen er uanvendelig og skal afskaffes. Det skal ske ved, at bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere ophører.


De nuværende penge i ATP-fonden bruges til forbedring af folkepensionen for alle pensionister.


Tryghed med førtidspension

Førtidspensionister (invalide, kronisk syge, handicappede o.l.) skal have udbetalt et fast, ensartet beløb. Kriterierne for tilkendelse af førtidspension skal strammes op og der skal foretages en konkret individuel vurdering af ansøgerens behov for førtidspension. Hvis ansøgeren ikke har nogen erhvervsevne skal førtidspensionen blot udbetales, men hvis der er en delvis erhvervsevne, skal ansøgeren have mulighed for at udnytte sin erhvervsevne samtidig med en delvis førtidspension.


Ud over de fysiske og psykiske problemer skal det ikke også være et økonomisk problem at blive ramt af en livstruende sygdom. Derfor skal ansøgninger om tildeling af førtidspension behandles hurtigst muligt. Bevillingskompetencen skal ligge så tæt på borgeren som muligt.


Fleksjob og skånejob til personer, som ikke kan være 100 % med på arbejdsmarkedet er en god ordning. Det er vigtigt, at der er mulighed for at disse personer kan bevare så meget kontakt til arbejdsmarkedet som overhovedet muligt, da det alt andet lige giver større selvværdsfølelse, at kunne yde en indsats i det omfang det er muligt. Det er vigtigt, at de offentlige myndigheder er meget behjælpelige med at finde fleksjob og skånejob til personer med nedsat erhvervsevne.


Efterløn

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet indrettes på en sådan måde, at der er plads til alle. Efterlønsordningen blev indført for at afhjælpe den store arbejdsløshed. Fremskridtspartiet vil sikre, at arbejdsmarkedet indrettes, så der er brug for alle og dermed gøre efterlønsordningen overflødig.


Enkepension

Enkepensionen skal udgå af lovgivningen, hvorefter personer, der ønsker at forsikre sig mod en sådan situation, individuelt må tegne en forsikring. De nuværende pensioner berøres ikke.


Udlændingene

De sociale ydelser til udlændinge i Danmark skal være mindre end hos danskerne, da udlændingene er gæster i vort land. Ydelsen kan f.eks. være af samme størrelse som folkepensionens grundbeløb, som folkepensionisterne må leve af.


Udlændingene skal ikke i sociallovgivningen have fortrin i forhold til danskerne. At være udlænding i Danmark er ikke en social begivenhed, der skal udløse jackpot på socialkontoret.


Adoption

Adoptioner af både danske børn og børn fra udlandet skal lempes. Det skal primært ske ved, at kravene til forældrene lempes. Udgangspunktet skal være, at forældre, som kan og vil passe egne børn, også skal kunne adoptere.


Tryghed i ældrepolitikken

De ældre skal have en reel valgmulighed mellem eget hjem og ældrebolig/plejehjem. De ældre skal have mulighed for at være i eget hjem længst muligt. Hjemmehjælpen og døgnplejen skal derfor være fuldt tilfredsstillende udbygget.


Hjemmehjælp

Hjemmehjælpen skal være gratis for alle pensionister og handicappede og kommunerne skal tage deres opgave med vurdering af behov alvorligt. Det skal være det individuelle behov, der afgør, hvor meget hjemmehjælp den enkelte skal tildeles. Hjemmehjælpen skal tildeles så snart, der opstår behov og kommunerne skal snarest efter foretage henvisning for det reelle behov og der skal være mulighed for at anke kommunens afgørelse.


Ved tildeling af hjemmehjælp er pleje og hjælp lige væsentligt og den enkelte skal selv kunne vælge, hvem der skal være hjemmehjælper (privat firma eller kommunen).  Kompetencen for tildeling af hjemmehjælp skal være så tæt på borgeren som muligt.


For at sikre hjemmehjælpsmodtagerne oprettes der en uvildig reel klageinstans.


Ældreboliger

Der skal også fremover bygges ældreboliger og andre nye boligformer, men der skal ikke nedlægges plejehjem.

Det er en god ordning, at beboerne på plejehjem og i ældreboliger, beskyttede boliger m.v. får hele deres pension udbetalt, hvorefter de må betale for de ydelser, de ønsker. Dog skal nødvendige ydelser være obligatoriske, såsom elementær fysisk pleje.


Et sådant personligt økonomisk ansvar vil give en større selvværdsfølelse og personlig valgfrihed. På plejehjem, ældreboliger, beskyttede boliger o.s.v. skal der være beboerindflydelse, ligesom pårørende til plejehjemsbeboere skal kunne vælges til beboerråd.


Naturalieydelser

Invalide, handicappede og permanent syge skal udover den offentlige, økonomisk støtte de får, omkostningsfrit have stillet de hjælpemidler, som deres sygdom kræver, til rådighed af det offentlige.


Samspilsproblemer

Velfærdsstaten har spillet fallit. Dette illustreres f.eks. af, at Socialstyrelsen har påvist, at der eksisterer ca. 12.000 registrerede hjemløse i Danmark. I de senere år har det været kendetegnende, at det er meget let at få tildelt offentlige sociale ydelser. Selv personer med høje indtægter tildeles forskellige former for offentlige sociale ydelser.


OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) har ved flere lejligheder beskrevet, at den måde, hvorpå det sociale system i Danmark er indrettet, har bevirket, at der i de senere år er opstået en “afhængighedskultur“, der stimulerer ledighed og nedbryder den enkeltes selvfølelse.


Det sociale system har i sig selv vænnet forbrugerne til, at stort set alle anliggender i tilværelsen kan løses af de sociale myndigheder. For at personer, der er vænnet til, at de sociale myndigheder, staten og den offentlige sektor kan løse alle deres problemer, skal få mulighed for at leve en menneskeværdig tilværelse, er det nødvendigt at gå nye og meget vidtgående veje indenfor socialpolitikken. For at opnå dette, er det nødvendigt, at respekten for det enkelte menneske genopbygges. Samtidig må det gøres klart, at de enkelte personer selv skal finde deres ligeværdier og indrette deres tilværelse herefter.


Det vil i fremtiden blive nødvendigt, at indrette den sociale sektor således, at den kun hjælper det meget begrænsede antal personer i nød.


Lovmodelrådet konstaterede i beretningen “Kan det betale sig at arbejde“, Økonomiministeriet, juni 1992, at gruppen af personer, der modtager offentlige ydelser i et halvt år eller mere (marginalgruppen) udgjorde ca. 302.900 personer. Personerne i denne gruppe har p.g.a. de offentlige sociale ydelsers størrelse ingen økonomisk tilskyndelse til at komme i beskæftigelse, idet mange ved beskæftigelse vil imødese et indtægtstab eller kun opnå en ubetydelig indtægtsfremgang.


Der er siden 1992 sket en række forbedringer af lovgivningen, men der mangler fortsat en del forbedringer før det i alle tilfælde kan betale sig at arbejde frem for at modtage sociale ydelser.


Socialsystemet bør ikke tilskynde til, at modtagere af offentlige sociale ydelser indretter deres tilværelse efter, hvad det er muligt at få ud af de offentlige kasser. Derfor bør socialsystemet reformeres således, at personer, der forsørges af offentlige sociale ydelser, ikke vil imødese et indtægtstab ved at tage et lønnet arbejde på normale vilkår. Endvidere bør der være så stor forskel på kontanthjælpsydelser og indtægtsniveauet for de laveste lønområder, at der eksisterer en reel økonomisk tilskyndelse til at søge lønnet arbejde. Det skal således ikke være muligt at “profitere” på at modtage offentlige sociale ydelser. Personer, der ikke kan tage vare på sig selv, skal dog modtage tilstrækkelig offentlig trangshjælp til at leve et anstændigt liv.


Fremskridtpartiets brochure (1997):

S O C I A L P O L I T I K

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 17. april 2009 kl. 11:20
  2. 21. april 2009 kl. 04:33
  3. 21. april 2009 kl. 04:38
  4. 21. april 2009 kl. 04:44
  5. 21. april 2009 kl. 05:03
  6. 21. april 2009 kl. 05:05
  7. 21. april 2009 kl. 05:25
  8. 21. april 2009 kl. 05:33
  9. 21. april 2009 kl. 05:44
  10. 21. april 2009 kl. 05:48
  11. 21. april 2009 kl. 06:01
  12. 21. april 2009 kl. 06:27
  13. 21. april 2009 kl. 06:38
  14. 21. april 2009 kl. 07:04
  15. 21. april 2009 kl. 07:43
  16. 21. april 2009 kl. 07:53
  17. 22. april 2009 kl. 04:26
  18. 22. april 2009 kl. 04:49
  19. 22. april 2009 kl. 05:11
  20. 22. april 2009 kl. 05:27
  21. 22. april 2009 kl. 05:43
  22. 22. april 2009 kl. 05:52
  23. 22. april 2009 kl. 14:46
  24. 23. april 2009 kl. 14:25
  25. 6. oktober 2009 kl. 16:15
  26. 11. juni 2010 kl. 16:18
  27. 7. september 2012 kl. 03:55
  28. 14. juni 2013 kl. 06:24
  29. 17. juni 2013 kl. 09:03
  30. 25. juni 2013 kl. 07:25
  31. 28. juni 2013 kl. 10:26
  32. 2. juli 2013 kl. 08:27
  33. 9. juli 2013 kl. 07:01
  34. 23. juli 2013 kl. 07:37
  35. 25. juli 2013 kl. 07:37
  36. 26. juli 2013 kl. 06:04
  37. 30. juli 2013 kl. 07:21
  38. 31. juli 2013 kl. 07:12
  39. 1. august 2013 kl. 07:37
  40. 6. august 2013 kl. 08:21
  41. 7. august 2013 kl. 09:35
  42. 8. august 2013 kl. 09:17
  43. 8. august 2013 kl. 10:23
  44. 10. august 2013 kl. 10:53
  45. 12. august 2013 kl. 09:31
  46. 14. august 2013 kl. 09:50
  47. 18. august 2013 kl. 09:27
  48. 5. september 2013 kl. 04:15
  49. 7. september 2013 kl. 07:55
  50. 12. september 2013 kl. 06:41
  51. 15. september 2013 kl. 08:18
  52. 23. september 2013 kl. 09:04
  53. 26. september 2013 kl. 06:38
  54. 5. oktober 2013 kl. 11:17
  55. 8. oktober 2013 kl. 06:30
  56. 20. oktober 2013 kl. 08:51
  57. 22. oktober 2013 kl. 04:25
  58. 25. oktober 2013 kl. 12:03
  59. 13. november 2013 kl. 07:40
  60. 23. november 2013 kl. 09:45
  61. 9. december 2013 kl. 11:55
  62. 16. december 2013 kl. 11:25
  63. 18. december 2013 kl. 07:47
  64. 28. januar 2014 kl. 07:59
  65. 3. april 2014 kl. 06:52
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: