Forside > Det radikale Venstre, Mogens Glistrup, Politiske "ben" og skandaler > Folketingets formand bag utilstedelig manipulation

Folketingets formand bag utilstedelig manipulation

23. juli 2008

Folketingets formand bag utilstedelig manipulation

 

Ny gammelpartichikane imod Fremskridtspartiet fratager partiet en plads i Landsskatteretten.

 

Med folketingsformand Karl Skytte (B) i en lidet flatterende hovedrolle har Folketinget – ved simpel gammelpartitaktisk manipulation – foranstaltet, at Fremskridtspartiet kun har fået valgt et af de to medlemmer af Landskatteretten, partiet er berettiget til iflg. folketingsrepræsentationens størrelse.

 

Mogens Glistrup beretter:

Før folketingssommerferien fik partigruppen meddelelse om, at der skulle foretages valg af 15 medlemmer til Landsskatteretten hvoraf de 11 for en seksårig periode og de 4 for en etårig periode.

 

De pågældende sager var sat på Folketingets dagsorden for fredag den 14. juni 1974, idet valget af de 15 medlemmer til Landsskatteretten var optaget som ét punkt på dagsordenen. Dette punkt lød således: “Valg af i alt 15 medlemmer af Landsskatteretten (11 for perioden 1. juni 1974 – 31. maj 1980 og 4 for perioden 1. juni 1974 – 31. marts 1975)”.

 

Da et færøsk og to grønlandske medlemmer jo plejer at holde sig udenfor disse afstemninger, måtte det påregnes, at der var 176 medlemmer, der ville deltage i afstemningerne. Det faste valgforbund mellem Fremskridtspartiet og partiet De Uafhængige råder over 28 mandater. Da 1/15 af 176 udgør 11,73 havde valgforbundet rigeligt plads til at besætte to pladser ud af de 15.

 

Dette blev lagt til grund ved forhandlingerne i vor gruppe bl.a. om, hvorvidt vi skulle søge valgforbund med andre partier.

 

Skeptisk røst

Under vore drøftelser rejste der sig imidlertid en skeptisk røst, der påpegede at Fremskridtspartiet jo gennem de måneder, partiet har været i Folketinget, adskillige gange har oplevet at blive behandlet som pariaer, og den pågældende var derfor bange for, om man ville slutte sig sammen mod Fremskridtspartiet fra størstedelen af det øvrige Folketings side og så vælge de 11 medlemmer for sig, hvoraf Fremskridtspartiet kunne få 1 og de 4 for sig, hvoraf Fremskridtspartiet ingen ville få.

 

Jeg tillod mig at berolige den pågældende med, at det ville være fuldstændig i strid mod princippet i grundlovens § 52 og med reglen i forretningsordenens § 36. Den dér knæsatte forholdstalordenensmåde ville jo fuldstændig blive udvandet, hvis man virkelig skulle opdele de samtidig foretagne valg til ét organ i grupper.

 

Jeg argumenterede videre med, at i det foreliggende tilfælde var sagen så meget mere klar, som valget stod som ét punkt på dagsordenen og derfor klart fremtrådte som een samlet valghandling. Jeg frarådede derfor, at vi søgte kontakt med andre partier for at danne valgforbund i den foreliggende sag, idet vi selv havde styrke nok til at få de to medlemmer ind, som vi ønskede.

 

Imidlertid var mistænksomheden hos visse af vore gruppemedlemmer mod, at der kunne blive lavet numre med os så stor, at man ikke uden videre ville slå sig tilfreds med det anførte, men bad om at gruppens sekretær – Ole Gerstrøm -, fik bekræftet hos Folketingets organisation, at det virkelig forholdt sig som af mig anført.

 

Sekretæren gav tilsagn

I henhold hertil rettede Ole Gerstrøm henvendelse til Folketingets Bureau, og det traf sig da så heldigt, at folketingssekretær Salby netop indfandt sig på bureauet samtidig vedrørende netop denne sag. Af den samtale Gerstrøm således havde med folketingssekretæren og bureauet, fik han en klar og entydig bekræftelse på, at forholdsvalget skulle foregå med de 15 medlemmer under ét, således at valgforbundet mellem Fremskridtspartiet og partiet De Uafhængige trygt kunne regne med at få valgt to medlemmer af Landsskatteretten.

 

Efter at udvalgsarbejdet blev genoptaget her for nogen tid siden i Folketinget, erfarede vi så, at vort medlem nr. 2 af Landsskatteretten ikke havde fået besked om udnævnelsen, og vi har derefter undersøgt, hvorpå denne formentlige fejl skulle bero.

 

Kan ikke fraviges

Som led i undersøgelsen har vi fået i et notat af 26. juni 1974, – hvori Justitsministeriet udtaler sig om den fremgangsmåde – at vælge de 11 medlemmer for sig og de 4 for sig og konkluderer, at ministeriet er “af den opfattelse, at den af partierne valgte fremgangsmåde,  – hvorefter de to valg skal foretages hver for sig – er juridisk forsvarlig”. Vi må naturligvis protestere herimod. I anden forbindelse har folketingsformanden flere gange i samlingens løb fremhævet, hvis alle partier er enige om “den af partierne valgte fremgangsmåde”, så dækker dette udtryk bestemt ikke Fremskridtspartiet, der intet har fået at vide om den pågældende sag og dens behandling, før vi selv her efter ferien begyndte at grave i den.

 

Krav om ombeskikkelse

Så vidt Mogens Glistrup om forhistorien. Partiets folketingsgruppe har naturligvis indsendt en protest til tingformand Skytte, hvori det fastholdes, at Fremskridtspartiet er berettiget til to pladser i Landsskatteretten, og at det forventes, at folketingsformanden snarest foranlediger en ombeskikkelse.

 

Mogens Glistrup og

T. Zinglersen

 

PS:

Folketingsgruppen har, som tidligere meddelt, udpeget Niels Højbjerg, Frederikshavn og Frederik Johansen, Rungsted, som partiets repræsentanter i Landsskatteretten. Det er Frederik Johansens plads gammelpartierne forsøger at tilrane sig.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 2. årgang / 30. august 1974

%d bloggers like this: