Forside > Mogens Glistrup, Social- & sundhedspolitik, Uncategorized > Lægeafgiften er ikke vor livret

Lægeafgiften er ikke vor livret

22. juli 2008

Lægeafgiften er ikke vor livret


Skal lægeafgiften gennemføres, må der ske ændringer i forhold til regeringens oplæg.


– Der er jo rigeligt med andre sparemuligheder, derfor er regeringens (Venstre, red.) forslag om et særligt gebyr for lægekonsultationer ikke nogen livret for os. Sådan siger Mogens Glistrup til Fremskridt, efter at lægeafgiftspørgsmålet har været til drøftelse i folketingsgruppen.


– Vi vedstår naturligvis vore forpligtelser ifølge Bededagsforliget, og vil altså i givet fald stemme for denne besparelse på ca. 450 millioner, hvis nogen af de øvrige forligspartier holder os fast på det. Vi så dog langt hellere, beløbet til financering af indkomstskattelettelsen fandtes på anden vis. Mulighederne er mange, hvad vi da også har peget på i vort “sparekatalog”, hvor vi opregner nettobesparelser på næsten 14 milliarder kroner.


Tre indvendinger

Skal lægeafgiften gennemføres har Fremskridtspartiet tre indvendinger i forhold til socialministerens (Jacob Sørensen, red.) oplæg. Disse indvendinger er der redegjort for i skrivelse til Folketingets politisk-økonomiske udvalg, hvor de videre forhandlinger skal føres.

Vi citerer:


1.

Et er, at langt de fleste danske nok vil kunne bære selv at betale for deres lægekonsultationer, således som man indtil 1. april 1973 selv kunne bære at betale sygekassenkontingent. Noget andet er, at man i langt videre omfang end det synes forudsat af socialministeren må påregne, at der kan være betalingsproblemer. Dette gælder for eksempel kronisk syge, en del ældre personer, børnerige familier i usunde lejligheder og andre økonomisk svagt stillede med skrøbeligt helbred. Ved vurdering af dette problems omfang er det på grund af lægehjælpens centrale betydning rimeligt, at man hellere angiver kredsen af formodet betalingsdygtige lidt videre end snævrere. Fremskridtspartiet anslår, at der derfor må anvendes ca. 50 millioner kroner på at holde denne befolkningsgruppe skadesløse for at skulle betale (fuld) pris for (alle) lægekonsultationer.


2.

Fremskridtspartiet anser det som en elendig teknisk ordning, at lægen i de tilfælde, hvor patienten erklærer sig ude af stand til at betale, får sine penge udbetalt over den offentlige sygesikring, der derefter indleder incassosag mod den pågældende patient.


3.

Fremskridtspartiet betragter det som mindre heldigt, at nogle lægebilag fortsat skal indsendes til sygesikringen, nemlig i de tilfælde, hvor patienterne skal betale særtakst (lang transportafstand for lægen, nattebesøg, besøg med småoperationer og lignende).


Frikort

I stedet for – de under 1-3 anførte ordninger – foreslår Fremskridtspartiet, at der afsættes i alt 90 millioner kroner til fordeling mellem landets praktiserende læger, således at læger i fattigkvarterer og tyndtbefolkede distrikter får særlig store tilskud, mens for eksempel Helleruplæger får minimale tilskud. Derefter må den enkelte læge selv administrere, hvordan han giver frikort og rabatter i de foran under 1-3 beskrevne tilfælde.


Når der herefter ikke skal indsendes lægeregninger overhovedet til refusion i sygesikringen, vil denne kunne spare yderligere administration.


Mogens Glistrup og

T.  Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 2. årgang / 30. august 1974

Advertisements
%d bloggers like this: