Velfærdssamfundet!!!

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 29. januar 1988 / 16. årgang

Velfærdssamfundet!!!

For den almindelige dansker er de faktiske daglige forhold vel egentlig ganske gode. Aldrig tidligere i vor historie har man ved lånoptagning, belåning af konjunktur- og inflationsgevinster m.v. haft mulighed for at bo så godt, spise så dyrt, klæde sig så moderne, købe så mange nye biler, hårde hvidevarer, video- og Tv-apparater, holde så lange ferier, rejse så meget og få så meget udbetalt fra de offentlige kasser uden arbejdsindsats o.s.v. – o.s.v.

Den private lille egoisme trives i dag så godt som aldrig før. Hvis man en kort stund gider på de uduelige politikere, eller som forleden lange aften i TV se og lytte til, hvad forskellige økonomer m.fl. mener om landets økonomiske situation, så kan man nok lige acceptere, at der muligvis bør gøres noget – men hvorfor egentlig? – Vi har det da nogenlunde! Og er det alligevel nødvendigt med indgreb og tilbageholdenhed, så skal det i hvert fald ikke være overfor os eller lige på vort område.

Det børnefjendske samfund

Ved læsning af dagens aviser m.v. afsløres dagligt nogle af de problemer vort velfærds- og lånesamfund også er belemret med. Flere og flere børn er de sidste årtier af fortravlede, udearbejdende forældre blevet overladt til pasning og opvækst i samfundets forkvaklede institutionssystemer.

Resultatet er, at flere og flere børn i disse år henvises til skole- og kliniske psykologer, kommer under psykiatrisk behandling, får støttepædagog, hjemmepædagog eller bliver anbragt under forskellige former uden for eget hjem.

Børne- og ungdomskriminaliteten er sammen med voksenkriminaliteten stærkt stigende, og hvis ikke flere og flere lovovertrædelser blev gjort straffrie – afkriminaliseret, så ville tallene for kriminalitetens stigning være chokerende store.

Dagligt beretter pressen om voldelige og blodige overfald på såvel børn, unge, voksne og ældre. Væbnede overfald på såvel sagesløse som banker og lignende er desværre nu også blevet en af vi danskes dagligdag.

Behandlersamfundet

Familien, der tidligere var det centrale – det samlende og faste ståsted for det enkelte menneske og det grundlæggende for hele samfundet, er gennem de sidste 25 år blevet mere og mere tilsidesat, og familiens opgaver overtaget af de såkaldte behandlere. I behandlersamfundet tales der i dag ofte mere om: Min dagplejemor, min pædagog, min lærer, min vejleder, min sagsbehandler, min læge, min hjemmehjælper, min omsorgsassistent, min hjemmesygeplejerske, min bankvejleder, min revisor, min skilsmissesagfører, min o.s.v. – o.s.v., end der tales om min mor og min far eller min familie.

I stedet for hjemmets tryghed og lille overskuelige verden, er der nu i mange danskes hverdag lige fra vugge til grav kommet en sværm af vejledere og behandlere, der alle har en eller anden form for autoritet. Det er sikkert bl.a. derfor mange børns og unges tillid og tro på autoriteter kan være på et meget lille sted.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at alt det gamle var godt, og alt det nye dårligt, men vil vi have genskabt et menneskeværdigt, varmt og rigt samfund, så må meget genprivatiseres og det naturlige i børneopdragelse- og pasning genindføres.

Barnets naturlige base skal igen være familien, og dermed vil grunden til en rolig og harmonisk ungdoms- og voksentilværelse være lagt.

Privatisering

Ved en udstrakt privatisering af de alt for mange opgaver, der i dag løses af det offentlige, kan vi genskabe et trygt og frit menneskeværdigt samfund.

En klar forudsætning for gennemførelse af disse privatiseringstanker er den grundlæggende skatte-, friheds- og socialpolitik som Fremskridtspartiet står for.

Med en skatte- og frihedsreform, der kan skabe gode konkurrencevilkår for danske eksportvarer, vil der over en overskuelig periode i forbindelse med en vidtgående privatisering kunne skabes arbejdspladser i den produktive sektor til de mange offentligt ansatte, der vil blive overflødige i Fremskridtssamfundet.

Derfor er Fremskridtspolitikken så aktuel som nogensinde!

Johs. Sørensen

www.frp.dk

Læs også: Sporene er skræmmende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Jurassic Park og velfærdsstaten

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / December 1993 / 21. årgang 

 

Hvad er forskellen på Jurassic Park og velfærdsstaten? I det ene scenarie ses nogle kolossers sammenbrud. Der ses nogle fortidslevn, der for længst er uddøde, men som med kunstgreb holdes i live i et moderne samfund, hvor de ikke hører hjemme, inden de bryder sammen med store ødelæggelser for det omgivende samfund til følge. Det andet er en film instrueret af den amerikanske filmmager, Steven Spielberg.

I den senere tid er der blevet rettet fokus på velfærdsstatens mangfoldige problemer og evne til fortsat at bestå. De fleste, der har deltaget i debatten om velfærdsstatens fremtid har en klar forståelse for, at ”dinosaureren” er ved at styrte om, dødeligt syg.

Det har forlydt, at for at redde den udødende dinosaur skal de offentlige udgifter skæres helt til benet; lovkomplekset skal reduceres til næsten ingenting; skatterne skal reduceres markant; de offentlige institutioner skal – med få undtagelser – privatiseres, nedlægges eller reduceres til næsten ingenting; den statslige regulering af arbejdsmarkedet skal ophøre o.s.v.

Disse forslag lyder som ren afskrift af Fremskridtspartiets program som det blev præsenteret for over 20 år siden. Det er rart at konstatere, at samfundsdebattørerne nu har adopteret synspunkter som Fremskridtspartiet gennem tiderne er blevet skældt ud for.

Det afgørende spørgsmål er ikke længere, hvorvidt velfærdsstaten skal reduceres og om det skal ske med 50 eller 60 pct. det var også konklusionen på den rapport om den svenske velfærdsstats fremtid, som den forhadte Lundbeck-kommissionen udgav, til mange socialdemokraters store fortrydelse. Debatten om velfærdsstatens størrelse bør starte med en afprøvning af om velfærdsstaten kan og skal bestå. Næsten ligegyldig, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig i det moderne samfund.

Ud fra en simpel betragtning om, at få økonomien til at fungere mest effektivt og til befolkningens glæde og velfærd er velfærdsstaten ubrugelig. Statslige indgreb, regulering, skatter og manipulation med pengepolitikken virker som en bremse på evne til at skabe vækst og dermed forøge velstanden og afskaffe arbejdsløsheden. Dette er stort set anerkendt af alle moderne økonomer. De sidste års tildelinger i Nobelpriser i økonomi understreger den klare anerkendelse frimarkedsøkonomer nyder i den akademiske verden. Det er bare en skam, at politikerne som regel er så indskrænkede, at de krampagtigt holder fast i dinosaurer, der er uddøde for mange millioner år siden.

Nobelprismodtageren, den østrigske økonom og filosof, F. A. Hayek, samt den østrigske økonom, Von Mises har fremført, at en mellemting mellem fri markedsøkonomi og socialisme (ofte betegnet som den skandinaviske velfærdsstat) ikke kan bestå i længden. En kombination af fri markedsøkonomi og socialisme findes ikke. Enten er det socialisme eller fri markedsøkonomi. Premierministeren i Tjekkiet, Vaclav Klaus, har med ordene ”Den tredje vej er den hurtigste vej til den tredje verden” udtrykt dette forhold meget præcist.

Velfærdsstaten kan heller ikke bruges til at skabe lighed gennem økonomisk omfordeling. I dag giver næsten 80 pct. af befolkningen til næsten 80 pct. af befolkningen. Mange af de indkomstflytninger, der er forbundet med offentlige ydelser går fra de laveste indkomstgrupper til de højeste indkomstgrupper. Bl.a. Socialforskningsinstituttet har i redegørelsen, nederst ved bordet, påvist, hvordan lavindkomstgrupper via skattebetaling finansierer de bedre stilledes forbrug af f.eks. kulturgoder og lignende. Oven i den ”omvendte Robin Hood-effekt” velfærdsstaten udøver, kommer det velfærdsøkonomiske tab, som opstår, hver gang pengene skifter hænder.

Moralsk set har velfærdsstaten aldrig været berettiget. Selvom skattemidlerne indgår i et kolossalt omfordelingscirkus er det moralsk uacceptabelt, at staten som en røver stjæler op mod 70 pct. af frugten af befolkningens arbejde. At det er et politisk flertal, der står bag statens tyverier, legitimerer ikke tyveriet.

Opgøret med velfærdsstaten er derfor ikke kun et ideologisk opgør med 50 års socialdemokratisme, men også et nødråb fra de dårligst stillede, fra hvem jeg skulle hilse og sige, at velfærdsstaten ikke virker. Når København fejrer Kulturby ´96, så prøv at fortæl posedamerne på risten ved Det Kgl. Teater, at de skal være glade for velfærdsstaten. Når ventelistepatienterne enten dør eller efter måneders ventetid bliver placeret på sygehusenes gange, så oplever de velfærdsstatens bedrageri. Når fagforenings- og overenskomststyrede normeringer forhindrer ældre senile mennesker i, at blive vasket eller få mad, så fortæl dem, at velfærdsstatens strandhugst på deres livs arbejdsindkomst er i orden!

Nej, det må være slut.

Individets rettigheder

Personer har naturlige rettigheder, som ingen politiske myndigheder kan tage fra dem. Individer har ret til liv, frihed og retmæssigt erhvervet ejendom. Det eneste disse rettigheder kræver for at blive respekteret af andre er, at der ikke bruges tvang imod dem. Tvang, vold og trusler om vold er moralsk set utilladeligt uanset om det er Mafiaen eller Miljøministeriet, der fremsætter dem. Da det meste af velfærdsstatens virke decideret er baseret på tvang, er den i et moralsk perspektiv en ubrugelig størrelse.

Reduktion af staten eller revolution

Når det så entydigt er konstateret, at ligegyldigt, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig, er det væsentligt at vurdere, hvilke metoder, der kan bruges til at få lagt denne uddøde dinosaur i graven.

Al erfaring viser, at politiske metoder kun meget vanskeligt kan bruges. Bortset fra kollapsen af de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa findes der ingen eksempler i historien på, at skatterne markant er blevet reduceret og at den offentlige sektor er blevet reduceret.

Kort sagt er det meget vanskeligt gennem almindelige politiske metoder, at give befolkningen frihed. I Østeuropa tog befolkningerne initiativet i egen hånd og afsatte de politikere, der i så mange år havde domineret dem, forringet deres levestandard, fjernet deres frihed og udøvet vilkårlig tvang. Med disse hændelser in mente er det ikke urealistisk, at der en dag opstår et organiseret folkeligt modtryk til den politiske misforvaltning, der i alt for mange år har fundet sted. Vi ser allerede i dag de første tendenser; den civile ulydighed bliver større og større. Det er en stor og hurtigt voksende bevægelse, der i dag bruger sort arbejde og naturalieøkonomi til at undgå skat og andre overgreb fra politikerne. Dette vil fortsætte. Hvis politikerne og de politiske institutioner skal gå ud af kampen mod befolkningen med æren i behold, er der kun en vej at gå og det er at afvikle sig selv og give friheden tilbage. Velfærdsstaten skal afl?

Kim Behnke MF Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Situationen er skabt af svage og udygtige politikere: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/10/situationen-er-skabt-af-svage-og-udygtige-politikere/ 

Særloven for palæstinenserne

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / marts 1992 / 20. årgang

I uddrag bringes:

Landsformanden har ordet

Farcen i Folketinget med vedtagelsen af særloven for palæstinenserne har med de seneste afsløringer om den store rejseaktivitet til Libanon og Syrien af palæstinensere gjort, at endnu større kredse i befolkningen vender sig skarpt mod regeringens (V og C, red.) slaphed og mangel på konsekvens i hele flygtningepolitikken.

Fremskridtspartiet må fortsat pågående, udholdende og klart vedblive med, at fremføre sine krav på dette vigtige område.

Afsløringer af flere ”flygtninge”, som systematisk udnytter mere end et lands socialsystemer må og skal stoppes, hvis vi fortsat skal have penge til, at opretholde blot tålelige forhold for vore pensionister og andre svage grupper i vort land.

 Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk   

Læs også: Forskel på fisk i Danmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Ungdomsarbejdsløshed – hvorfor dog?

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 22 / 19. december 1977 / 5. årgang

Ungdomsarbejdsløshed – hvorfor dog?

Selvom understøttelser kan være store, føler den ungdom, der er arbejdsløs, sig sat udenfor. De føler der er noget galt med et samfund, der ikke kan bruge sin ungdom og det har de ret i. Det er en forfærdelig dom Socialdemokratiet har fældet over sig selv og sin politik ved at have skabt denne ungdomsarbejdsløshed

Hvordan er det sket? Det har jo ikke været med vilje, det er ikke noget Anker Jørgensen (A) har stræbt imod. Han vil sprede hygge, men han er hildet i partiets forældede ide om, at staten skal dirigere alt og enhver, der vil sætte noget i gang skal kontrolleres i alle ender og kanter og have den ene arm bundet på ryggen.

Når jeg tænker på arbejdsløsheden blandt unge, mindes jeg en elskelig kunstmaler jeg engang kendte. Han hed også Jørgensen og var en charmerende mand med stor følelse både for sin familie og for de undertrykte i samfundet. Han tjente en masse penge og brugte dem også – han kunne gå ud og sælge et maleri for 5.000 kr. og straks lavede han en fest, købte dyre kjoler og pels til sin kone og fandt på flotte ting til børnene. De skulle alle have det så godt. Det sårede ham lidt da han engang overraskede børnene med et legehus til 4.000 kr. som de ikke engang gad sove i én eneste nat. Nå, så måtte han forære det til naboerne. Børnene skulle naturligvis ikke tvinges til at bruge legehuset. Men det havde jo kun kostet et lille maleri og han kunne sælge mange flere og der kom nye fester og nyt indbo skønt det gamle kun var et år gammelt – men han kunne ikke lide farverne mere. Og der kom flere af de berømte fester, hvor vin og øl flød og Jørgensen drak sin faste skål: Skål! Vi har det vel nok godt i det lille Danmark!

Vinteren var ikke rigtig noget for Jørgensen, men så tog han til Sydfrankrig med hele familien og logerede sig ind på gode hoteller og nød solen og den franske mad og blot på en formiddag kunne han jo male et billede, som betalte for en uges ophold.

Men pludselig kunne han ikke sælge malerier mere. Ligesom med danske møbler i Amerika, der havde været på mode i et par år, var Jørgensens malerier ikke mere det som kunderne i udlandet var interesseret i. Det havde jo aldrig været nødvendigt at spare op. – Vi ligger lunt i svinget her i familien, plejede Jørgensen at sige – ikke at han så ned på andre, som tjente meget mindre og alligevel sparede op – som de tyrkiske fremmedarbejdere han så sidde på cafeen, hvor han fik sig en whisky engang imellem. Han kunne godt finde på at give øl til dem alle sammen og trække sin overfrakke til 1.200 kr. af og give den til en forfrossen tyrk selvom frakken endnu ikke var betalt. Jo, han var et godt menneske, Jørgensen.

Men nu stod han der. Og børnene, der nu var store og skulle have en uddannelse, dem havde Jørgensen jo lært, at penge, det skidt, det er jo bare noget man har, når man er en Jørgensen som alt lykkes for! Nu var det slut! Af hele den gyldne strøm, der var gået gennem Jørgensens hænder var der ikke noget tilbage!

Han havde simpelthen soldet sine børns fremtid op.

Ikke underligt at børnene er bitre på Jørgensen.

Observer

www.frp.dk

Læs også: Befolkningen straffes p.g.a. det offentlige overforbrug:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/27/befolkningen-straffes-pa-grund-af-det-offentlige-overforbrug/

Læs også: Arbejdsløshedsillusionen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/arbejdsl%c3%b8shedsillusionen/

Læs også: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / December 1997 / 25. årgang

 

 

Arbejderbevægelsens faglige, politiske sekretariat har udgivet pjecen ”VOCZ- det vil de bruge stemmerne til”, hvor der bliver manipuleret groft med bl.a. Fremskridtspartiets politik.

 

På den baggrund rejser Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke nu sagen i Folketinget over for både statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), skatteministeren (Carsten Koch, A, red.) og arbejdsministeren (Jytte Andersen, A, red.).

 

I den pågældende pjece manipuleres udtalelser og citater fra vores partiprogram helt ud af sin helhed. Det er uanstændigt og i strid med sandheden, når der i pjecen står, at Fremskridtspartiet ikke vil have orden i økonomien og bevare velfærden. Det kæmper vi for hver dag.

 

Statsministeren kommer nu til at svare på, i hvilket omfang Socialdemokratiet har været indblandet i denne svinske kampagne. Statsministeren skal svare på, hvilke midler og hvor mange, der er brugt på at finansiere pjecen, og arbejdsministeren skal oplyse hvilke faglige organisationer, der har støttet udgivelsen og med hvor meget.

 

For det er ikke småbeløb der er tale om. Pjecen er husstandsomdelt flere steder i landet af Socialdemokratiet, der således er dybt involveret i sagen.

 

Det er skatteyderne, der har betalt for manipulationerne. Enten via statsstøtte til Socialdemokratiet eller gennem fagforeningerne, der finansieres via medlemmernes fradragsberettigede kontingenter. Derfor skal denne sag opklares fuldt ud. Befolkningen skal have at vide, hvordan tingene reelt hænger sammen.

 

Kim Behnke, MF

www.frp.dk

Læs også: Skattefri statsstyring:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/20/skattefri-statsstyring/

————-

Læs også: Velfærd frem for vanvid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/

————-

Læs også: Socialdemokratisk vildførelse af fjernssynsseerne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/02/socialdemokratisk-vildf%c3%b8relse-af-fjernsynsseerne/

Et lykkeligt Danmark

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 10 / 20. maj 1976 / 4. årgang

Et lykkeligt Danmark

Med den arbejdsglæde og virkelyst, der vil fremstå, når Fremskridtspolitikken vinder indpas i Danmark, vil vi være rustet til at løse problemerne omkring beskæftigelse, valuta, social tryghed, undervisning og en lang række andre vigtige forhold og samtidig forøge den enkeltes realindkomst.

I fjernsyn, radio og aviser hævdes det gang på gang ud fra fordrejede oplysninger – både, når fremskridtsfolk har mulighed for gensvar og navnlig, når de ikke har det – at fremskridtspolitikkens Danmark skulle blive et sort, egoistisk, ja, endog halvfascictisk Danmark uden tryghed for syge og socialt svage.

Imidlertid vil en fuldstændig gennemførelse af Fremskridtspartiets politik betyde, at det offentlige – i reel købekraft – vil få lige så stor en samlet udfoldelse, som vi rent faktisk udøvede i 1971. At Fremskridtspartiet så ønsker at forøge de nuværende udgifter til folkepension, forureningsbekæmpelse og sundhedsvæsen på bekostning af unødvendig offentlig virksomhed, er en anden sag.

Den befolkning, som har skabt landets store værdier, inden de ”ansvarlige” partier for vild, kan også skabe et sundt moderne samfund på trods af de vanskeligheder, de gamle partiers vildfarelser har bragt os i. Der mangler blot en erkendelse hos flere end hver sjette dansker af, at Fremskridtspartiet står for den politik, som vil føre landet til det, der ligger nærmest flertallets opfattelse af et lykkeligt Danmark.

Redaktionen

WWW.FRP.DK

Læs også: Glistrups ønskedanmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/glistrups-%c3%b8nskedanmark/

Den tabte tråd

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 7. oktober 1976 / 4. årgang

Den tabte tråd

Danmarks største parti, Socialdemokratiet, får tilslutning fra omtrent en tredjedel af vælgerne og er vidt forgrenet i fagbevægelse, administration og blandt dem, der uddanner børn og unge.

Dette er opnået ved årti efter årti at kæmpe for den brede befolknings ve og vel og frem for alt ved at nå resultater for sine vælgere.

I dag kæmper Socialdemokratiet stadig, men kampen gavner ikke længere de store befolkningsgrupper. Det parti, der var forrest i kampen for at nedbryde klasseforskellene, har skabt – og støtter nu – den herskende klasse af halv- og helakademikere spændende fra administrationens teknokrater til kultureliten og favnende en kreds af bedrevidende specialister i det i øvrigt uundværlige social- og undervisningsvæsen.

Den gamle vælgerskare i den brede befolkning udsættes dermed for århundredets største udbytning, når den herskende klasse hæver sine honorarer for at blande sig i folks hverdag og give penge ud til alverdens påhit.

Da samfundsudviklingen tog fart efter anden verdenskrig, blegnede betydningen af de kundskaber i socialisme og planøkonomi, som de nye socialdemokratiske ledere havde ofret så mange kræfter på at tilegne sig og p.g.a. manglende forståelse for de virkelige problemer i samfundet tabte de tråden.

Socialdemokratiet ophørte med at være et arbejderparti.

Redaktionen

www.frp.dk 

 

Læs også: Velfærdsstaten er en af historiens største politiske fiaskoer:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/velf%c3%a6rdsstaten-er-en-af-historiens-st%c3%b8rste-politiske-fiaskoer/

Læs også: Har vi verdens bedste sociallov?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/har-vi-verdens-bedste-sociallov/

Læs også: Fremskridt 1980: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/13/fremskridt-1980-2/

Den offentlige mafia

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiet nr. 2

25. maj 2008

36. årgang

 

Den offentlige mafia

 

Det, vi kalder skatte og toldvæsenet, er i realiteten blot en automatisering af slaveriet, hvor slaverne er kommet på egen kost og logi og blevet forsynet med en stabel giroindbetalingskort som de kan indbetale det meste af deres løn på, hvis den ikke er trukket i forvejen mod at få nogle mere eller mindre fiktive modydelser af beskeden værdi og/eller til en overpris ud over alle tænkelige grænser.

 

Den samlede værdi af modydelserne som indbetaleren får tilbage, udgør kun en brøkdel af den pris han betaler og navnlig noget intet normalt begavet menneske ville købe til den pris, hvis han/hun havde frit valg til at købe den fiktive “service”, på et frit konkurrerende marked.

 

Overalt, hvor noget bliver socialt uden konkurrence, opstår der en gigantisk ubetalelig administration og korruption i alskens nuancer, fordi den helt vitale konkurrence mangler. Den sociale idé ville være god på mange områder, hvis denne planet bestod af nogle andre mennesker med langt mindre egoisme, men så længe dette ikke er tilfældet, kan vi godt lægge det sociale på hylden og glemme det indtil videre, hvis ikke alt skal ende i kaotiske tilstande.

 

Ernst Simonsen

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Velfærdsstaten er en af historiens største politiske fiaskoer:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/velf%c3%a6rdsstaten-er-en-af-historiens-st%c3%b8rste-politiske-fiaskoer/

 

 

Læs også: Jeg vil leve mit eget liv:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/19/jeg-vil-leve-mit-eget-liv/

Erhard Jakobsen tager fejl

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 40 / 27. november 1987 / 15. årgang

 

Erhard Jakobsen tager fejl

 

På Centrumdemokraternes landsmøde gik partiets leder, Erhard Jakobsen, i stærke vendinger imod de mennesker, som forlanger lavere skatter. Det var et af hovedpunkterne i hans tale, og han gav en sælsom begrundelse ved at påpege, at langt de fleste danskere får meget mere af det offentlige end de nogen sinde betaler i skat!

 

Påstanden kan der ikke rokkes ved, for sand er den jo, men den vigtigste side af sagen gik Erhard Jakobsen let henover; at dette faktum just er skyld i Danmarks´ enorme gæld og helt igennem elendige økonomiske situation.

 

Og at vores udlandsgæld ikke kan betales med højere skat – kun med produktion, der kan eksporteres. Høje skatter giver øgede lønkrav og øget arbejdsløshed.

 

Lige så umoralsk det er at forbruge mere end man tjener, er det også at forbruge samfundets ressourcer – så at sige, at “spise såsæden”, hvilket vi bogstavelig talt har gjort i mangfoldige år og da den ikke slog til, så lånte vi.

 

Den danske levestandard er kunstig oppustet – og det er det rene vrøvl at påstå, at det kun er et fåtal, som har levet over evne – for det har befolkningen som helhed. Også den enlige mor med 2 børn, som altid trækkes frem fra kulissen, når den sociale nød skal beskrives.

 

Det bedst dokumenterede bevis på denne påstand er eksemplet med en enlig mor, som længe havde været på bistand og var så uheldig at få et heldagsjob. Hun kunne notere sig en nedgang i købekraft på 1.100 kr. om måneden!

 

Vi har det uheldige princip, at “behov for” anses som ligestillet med “ret til”. Intet samfund kan trives på de betingelser. Simpelthen fordi andre kommer til at betale for de behov man ikke selv er i stand til at opfylde! Det hænger sammen med den almindelige, men forkerte påstand, at vi alle er lige meget værd – underforstået samfundet.

 

Men sådan er det ikke! Et menneskes “værd” er ikke entydig. For vore venner, for vor familie og øvrige nærtstående er vor arbejdsevne, intelligens og foretagsomhed ikke noget som berører vor værdighed – her er det ganske andre normer, som gælder: Kærlighed, medmenneskelighed, godhed, varme oprigtighed og troskab.

 

Samfundets vurdering af os er en ganske anden og køligere. Her er det andre normer, som tæller: Intelligens, initiativ, vovemod, arbejdsomhed og generel dygtighed.

 

Vi bør ikke blande disse normer sammen, for de har intet med hinanden at gøre!

 

Nylig bragte en avis et interview med danskere, som boede syd for grænsen og var mægtig godt tilfredse. Lave skatter, stort udbud af billige forbrugsgoder o.s.v. Men – spurgte intervieweren – var der intet, de ikke var utilfredse med? Joda, det var der sandelig. Mentaliteten – den synes man ikke om.

 

Man havde åbenbart helt overset det faktum, at den var årsagen til velstanden.

 

Claus Frost-Hansen

 

www.frp.dk

 

 

Læs også: Renteudgiften til udlandet nu 100 millioner kroner om dagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

 

Læs også: Enorm grænsehandel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/25/enorm-gr%c3%a6nsehandel/

 

Læs også: Penge lugter ikke http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/03/penge-lugter-ikke/

Skatteplyndring

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 2 / 16. januar 1981 / 9. årgang

 

Skatteplyndring 

 

Intet er så umoralsk som skat, og ingen røver eller bandit kan gøre det så groft som staten. De indirekte skatter er de mest lumske, dem betaler man i bevidstløs tilstand. Hver gang du køber for 5 kr., hugger staten den ene, og hvis det drejer sig om spiritus eller tobak, eller hvis du køber en bil, snupper den grådige stat 7 kr., hver gang du betaler 10.

 

Socialisterne er mest opfindsomme og snu, når det drejer sig om at stjæle fra folk, og for nogle år siden lokkede de de borgerlige partier til at indføre kildeskat (det var dengang Poul Møller, C, fik hjertekvababbelse), således at også den direkte skat nu betales i delvis bevidstløs tilstand, medens den negles op af lønningsposerne.

 

Langt over halvdelen af arbejdsindtægten beslaglægges – direkte eller indirekte – af det offentlige, som derefter ”sviner” med vore penge.

 

Jovist er regeringen (Socialdemokratiet, red.) snedig. Først tager den alt fra folket og givet det bagefter en lille smule af rovet tilbage. Så får den ord for at være folkets velgører!

 

A. Th. Riemann

www.frp.dk

 

Læs også: Venstres skattehistorie: 

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/