Focus på Z

Focus på Z

Den 22. august fyldte Fremskridtspartiet 10 år.

Dette blev selvfølgelig markeret, men det interesserede ikke pressen hverken før eller efter. At alle vore modstandere ved partiets start spåede partiets undergang i løbet af et halvt års tid, men at dette ikke gik i opfyldelse, det har ingen bragt artikler om – udover vi selv. At vi har fået ret i vore forudsigelser har ikke interesseret TV-Aktuelt, Danmarks Radio eller aviserne.

Nu står Danmark ved bankerottens afgrund. Statsministeren siger, at nu må der føres overlevelsespolitik, – altså en politik, der sikrer, at samfundet kan overleve.

Man har i de forløbne år hånet Fremskridtspartiet og sagt, at vor politik ville nedlægge velfærdssamfundet. Det blev imidlertid den politik, de andre førte, der nedlagde vort samfund som velfærdssamfund. Man hånede os for det, som man selv forårsagede.

Medierne har ikke villet belyse eller fokusere på det væsentlige omkring Fremskridtspartiet. Men man vil fokusere på os.

Mogens Glistrup kom for skade at udtale sig lidt bombastisk på partiets fødselsdag om, at han ville melde sig ud af partiet, hvis nogle nye vedtægter skulle blive vedtaget på landsmødet.

Selvfølgelig er det ikke muligt for noget logisk ræsonnerende menneske at tage en Glistrup-påstand af denne art alvorlig. Glistrup ved, at han ikke kan starte et nyt parti, og derfor vil han aldrig gøre forsøget en gang til.

Når Glistrup efter al den uret, der er begået imod ham de seneste 10 år, reagerer, som han gør, er alle ordentlige fremskridtsfolk parate til at tilgive ham, og det var da også den gennemgående reaktion, hin søndag formiddag blandt tillidsfolkene.

At pressen er sensationshungrende og hungrer efter at fokusere på noget uvæsentligt i stedet for at fokusere på det fantastiske, der ligger i, at vi stadig eksisterer med tilslutning fra 11 procent af befolkningen, det er kun et billede af, hvilken vare danske avislæsere ønsker at købe.

Danske aviskøbere ønsker sensationer af underlødig art. Saglig information kan ikke sælges på avispapir. Derfor fik nationen i løbet af sidste del af august 82 et ganske fortegnet billede af, hvad der foregår i Fremskridtspartiet. På trods heraf fortsætter vi vort saglige arbejde. Vi har før overlevet værre storme.

STORM GØR STÆRK!

Leder

http://fremskridtdk.wordpress.com/2012/09/08/sadan-behandles-fremskridtspartiet-af-medierne/

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 3. september 1982 / 10. årgang 

Velfærd

Velfærd

Uvilkårligt sætter mange ledighedstegn mellem summen af offentlige udgifter og velfærden i samfundet.

Den skinbarlige Fremskridtssandhed er lige modsat under den offentlige sektors nuværende uholdbare opsvulmning. Velfærden bliver større, hvis staten lader folk beholde flere af deres egne penge, så de selv kan afgøre, om de vil købe det ene eller det andet.

Det nuværende uoverskuelige virvar af offentlige tilskud forvrider prisforholdet mellem varegrupperne. Men alt i alt bliver der færre forbrugsgoder til rådighed for flere penge. Fordi varerne bliver dyrere og dårligere, når de betales med al den slendrian, som uundgåeligt følger med at betalingen går over statslige eller kommunale monopoler.

Derfor er det velfærdsfremmende med en klækkelig nedsættelse af de offentlige udgifter og dermed af skatterne.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 20. marts 1987 / 15. årgang

Velfærdens unødvendige vandring derhen, hvor “hønsene skraber”?

Velfærdens unødvendige vandring derhen, hvor “hønsene skraber”? 

Velfærdskommissionens oplæg er jf. mediers omtale netop nu til afsluttende politisk behandling. I løbet af kort tid må der derfor forventes et forlig, idet det bredest mulige forlig er regeringens (V og C, red.) mål. Et forlig, der ifølge regeringens politiske udmeldinger vil føre til en række stramninger af betingelser for morgendagens og fremtidens velfærdsydelser.

Med udgangspunkt i artiklen “Aftenlandets undergang”, skrevet af Klaus Wivel og bragt i denne uges udgave af Weekendavisen, synes hele basis for velfærdsreformen at være et politisk bedrag af de ganske store.

Udgangspunktet for artiklen er Bruce Bawer´s bog “While Europe slept – How radical Islam is destroying the West from within”. I artiklen anføres, at Bawer, der også mestrer det danske sprog, har fundet frem til, at de europæiske storbyer kendetegnes ved ressourcetunge “indvandrerghettoer, som for det meste består af muslimer“.

Det anføres, at disse muslimer udgør en typisk befolkningsandel af størrelsesordenen 5% med en ret omfattende beslaglæggelse af velfærdsforbrug, idet dette forbrug angiveligt er af størrelsesordenen 40% af de samlede velfærdsressourcer.

Når dertil kommer ubændig tildeling af ydelser som ulandshjælp og lignende ydelser i form af en meget omfattende dansk militær deltagelse i fjern-operationer af (kultur-) politisk natur, synes det lidt malplaceret, at fjerne danskerens velfærd for at tækkes opgaver, der ikke er folkeligt belæg for.

Fremskridtspartiet noterer sig derfor, at folketingets partier, der måtte indgå et velfærdspolitisk forlig, vil skaffe sig selv dels et alvorligt forklaringsproblem, dels en besværlig fremtid.

Regeringens udmeldinger om, at problemerne løses ved dialog samt sikring af beskæftigelse af de fortsat overrepræsenterede ubeskæftigede indvandrere, må betragtes som ønsketænkning, baseret tillige på en meget omfattende fortielse af den politiske løgn, der har styret den danske politiske debat og beslutningstagen gennem nu mere end 20 år.

Velfærden i Danmark bør gerne fastholdes og om muligt udbygges, medens den “udviklingens bremseklods”, som en hysterisk forsvaret urealistisk og tillige ufolkelig tilvandringspolitik udgør, straks underkastes en afviklingsproces gennem tilbagevisning af personer med muslimsk baggrund og uden reel opfyldelse af indvandrerkriterier til disse personers oprindelige hjemlande.

Politikere og implicerede myndigheder, deltagende i den negativt befolkningsforandrende proces, skal efterfølgende i det danske folks navn underkastes den for sådanne van-styringer af samfundet hjemlede rettergangsaktivitet. Et retsopgør, som før set i Danmarks historie, men uden de pletter, der prægede retsopgøret efter befrielsen i maj 1945.

J. Herkild, Landsformand

Pressemeddelelse

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / juli 2006 / 34. årgang

Alle skatter er hæslige!

Alle skatter er hæslige!

Fremskridtspartiets udgangspunkt er, at alle former for skatter og afgifter er hæslige. Skat og afgift betyder jo, at der frastjæles nogle værdier fra en borger eller gruppe af borgere, for derefter at bruge pengene til at begunstige en anden borger eller gruppe af borgere. Det skattepolitiske mål må derfor være at reducerer skatterne og afgifterne til et absolut minimum.

Minimal offentlig sektor

Absolut minimum er de penge, som skal til for at opretholde en minimal offentlig sektor, der kun skal varetage nogle få afgrænsede opgaver. For Fremskridtspartiet er de vigtigste fælles-opgaver bl.a. følgende: Sundhed, alderdom, uddannelse, politi, domstole, demokratiet (Folketinget, byråd o.s.v. ), veje, forsvar og social sikring af de få, der absolut ikke kan klare sig selv. Der kan selvfølgelig nævnes nogle få andre opgaver, men hovedudgangspunktet er, at det meste bør foregå i privat regi.

Disse minimumsopgaver skal så betales i form af skat eller afgifter. Spørgsmålet er så, hvilken skal eller afgift, der har den mindste samfundsskade. Vurderingen er, at afgifter på forbrug (moms, punktafgifter o.s.v.) er de mindst skadelige skatteformer.

Den skadelige indkomstskat

I den modsatte ende er skatten på arbejde – indkomstskatten – den mest skadelige skat. Det er der flere grunde til:

1) Indkomstskat betyder, at arbejdsgiveren dels skal betale den løn som medarbejderen har brug for at kunne leve, og så derudover betale en skat. Skatten virker således omkostningsforøgende og dermed konkurrenceødelæggende.

2) Indkomstskatten, uanset, hvordan den sammenstrikkes, har også den virkning, at borgerne foretrækker sort arbejde. Og en lønmodtager må kikke på sin skattebillet før han siger ja til ekstra arbejde. Skatteskalaens hop betyder, at en enkelt ekstra tjent krone kan give et direkte tab!

3) Indkomstskatten, eller skat på arbejde betyder, at man straffer folk for at berige samfundet. Uanset om man er renovationsarbejder, maskinsnedker eller købmand, så er den daglige arbejdsindsats med til at gøre samfundskagen større. Da det er til alles bedste, at samfundskagen vokser, skal man ikke straffe, men belønne arbejdsindsatser.

I landet med verdens højeste skattetryk, kan det virke aldeles udsigtsløst, når borgeren først betaler en høj indkomstskat, derefter betaler 22 pct. moms på forbrug og derefter også betaler punktafgifter. Dertil kommer en mangfoldighed af: Ejendomskatter, lejeværdi af egen bolig, formueskat, arveafgift, miljøafgifter, selskabsskat o.s.v. Der er ikke mange øre tilbage af den tjente krone.

Væk med mine skatter

Man fristes derfor til at forlange skatter og afgifter fjernet i den rækkefølge, som girokortene dukker op i postkassen.

Men er det nu også den rigtige rækkefølge?

Mange gør med rette oprør mod den uretfærdige skat, der kaldes noget så usympatisk som lejeværdi af egen bolig. Spørgsmålet er imidlertid, om denne skat skal stå øverst på ønskesedlen?

Hvad er bedst – at få fjernet lejeværdien eller at få sin løn forhøjet (gennem indkomstskattenedsættelser) så meget, at det svarer til lejeværdien? For privatøkonomien er det ligegyldigt. Men for vores konkurrenceevne og vores samfundsøkonomi er det bestemt ikke ligegyldigt.

For hver milliard det er muligt at skrabe sammen til skattelettelser, da anvendes disse penge bedst på lempelser i indkomstskatten – eftersom det giver forøget konkurrenceevne. At lempe lejeværdien giver ingen konkurrenceforbedring!

EF´s indre marked med harmoniserede skatter og afgifter kan betyde, at forbrugsafgifter, som vi mener, er den bedste kilde til finansiering af en begrænset offentlig sektor, kan blive tvunget ned. Det giver behov for, at opkræve skatter og afgifter på områder, der ikke er omfattet af EF-harmoniseringer – vel at mærke stærkt reduceret skattetryk da indkomstskattens bortreduktion fortsat er målet.

Opretholdelsen af f.eks. ejendomsskatter og lejeværdi af egen bolig skal ses i det perspektiv, at der er gennemført væsentlige reduktioner i andre skatter og afgifter.

Gælden skal betales tilbage

Med en samfundsgæld på over 300 milliarder kroner til udlandet, må enhver skattelettelsesaktion gå på at skabe konkurrenceforbedring – kun gennem øget eksport kan vi fjerne udlandsgælden.

Kommer Fremskridtspartiet derfor i den behagelige situation at skulle afgøre, hvorvidt nogle milliarder kroner skal anvendes til lempelser af indkomstskatten eller lempelser af lejeværdien af egen bolig, så må det være soleklart, at indkomstskatten i bred forstand kommer først.

Men som fastslået i indledningen, så er alle skatter hæslige. Og derfor skal enhver fornuftig skattenedsættelse støttes.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / april 1990 /årgang 18

 

Masser af Z-stemmer

Masser af Z-stemmer 

Fra nu af og til valgaftenen kl. 20 drejer det sig om, at hver eneste af os bruger alle sine kræfter, tid, opfindsomhed og al sin energi på at overbevise de ca. 97 % af uoplyste, der ifølge meningsmålingsmålingerne i øjeblikket er i den danske vælgerbefolkning.

Vi skal slås for den gode Z-sag med al den kraft, vi overhovedet kan aktivere. Idealet er, at vi brugte 168 timer om ugen på at score flest mulige Z-stemmer. Det kan ingen selvsagt klare. Men så må vi bruge så megen tid, som vi overhovedet kan overkomme til den for fremtiden opgave, at der kommer flest mulige liste Z-krydser i valgurnerne.

Den eneste begrænsning er, at vi ikke skal synke ned på niveau med de andre partier, som blot er interesserede i stemmekøb ved at love alt godt fra havet ved, at Big Brotherstat hjælper med tilskud her og tilskud der. Tilskudsdillen formindsker katastrofalt udfoldelsesmulighederne for alle nulevende 5,1 million danskere og deres børn og børnebørn.

Selv om mange – der har gået i Danmarks Radios fordummelsesskole – er blevet hjernevasket til at tro, at det at de får offentlige tilskud er til gavn for dem er sandheden, at tilskuddene virker som en rusgift. Som den, der indtager alkohol, narko eller andre dopings midler i et umådeholdent omfang, virker tilskuddene i første omgang tilsyneladende livgivende, men de er dræbende på længere sigt.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/13/15-fremskridt-for-danmark/ 

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 20. marts 1987 / 15. årgang

Om Fremskridtspartiets indflydelse

Om Fremskridtspartiets indflydelse 

I tiåret 1965 til 1975 voksede det offentlige forbrugs andel af varer og tjenester. Siden 1975 er denne udviklingstendens brudt, idet den offentlige forbrugsandel har været stort set konstant i årerne 1975 til 1978.

Sådan står at læse på side 259 i finansministerens Budgetredegørelse 1979.

Når man læser videre, får man konstateret, at med SV-regeringens dannelse mistede Fremskridtspartiet indflydelse. Det offentlige forbrug eksploderede. Der nævnes følgende vækstprocenter fra 1978 til 1979:

Fritids- og voksenundervisning	16 %
Miljøbeskyttelse	14 %
Idræts og fritidsfaciliteter	12 %
Teater, film, musik m.v.	10 %
Rekreative områder og skov	9 %
El-forsyning	9 %
Dagforanstaltninger for børn og unge	9 %
Bistand til ældre	8 %
Kollektiv trafik	7 %

Alt sammen dejlige områder. Men Danmark har simpelthen ikke råd til det. Der er langt mere presserende opgaver, som skal løses herunder, at skabe orden i dansk samfundsøkonomi. At fortsætte med at låne, låne og låne ender i en katastrofe.

Tværtimod skal vi sørge for at opnå overskud overfor udlandet, så vi kan tilbagebetale den allerede opståede gæld. Den eneste vej hertil er, at vi alle slider hårdt i det for et styrket Fremskridtsparti.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 25. juni 1979 / 7. årgang

 

Socialdemokratiet lyver

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabe økonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/22/15-fremskridt-for-de-aeldre/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2/ 13. februar 1978 / 6. årgang

Bureaukratmuldvarpen æder af børnepengene

Bureaukratmuldvarpen æder af børnepengene 

Selvfølgelig skal samfundet sørge for, at alle børn får en ordentlig skoleuddannelse. Og selvfølgelig skal ingen børn helbredsmæssigt lide nød. Men hvorfor i al verden skal borger Petersen betale 1.100 kroner over havehækken til borger Jensens børn og borger Jensen give 1.100 kroner tilbage til borger Petersens afkom?

Tåbeligheden springer skarpt i øjnene, når man erindrer, at dette bytte kræver en stor administration – at der under hækken ligger en bureaukratmuldvarp, som – haps – æder en hundredekroneseddel fra både Jensen og Petersen, så de kun hver for sig får ti hundredekronesedler sendt i børnetilskud, hver gang de betaler 1.100 kroner mere i skat, for at staten kan betale tilskud.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 24. september 1979 / 7. årgang

Slut med statsbetalt ferie og orlov

Slut med statsbetalt ferie og orlov

Regeringen (A, B og CD, red.) har med sin seneste analyse af udviklingen i den offentlige forsørgelse dokumenteret, at det nu må være definitivt slut med at sende titusinder på statsbetalt ferie og orlov hvert år, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke.

- I mere end 10 år har et flertal i Folketinget sendt stadig flere arbejdsduelige personer væk fra arbejdsmarkedet og over på statsbetalt ferie eller orlov. Fremskridtspartiet har advaret imod denne blindgyde – vores advarsler var og er berettigede.

  Regeringen tegner nu i sin seneste budgetredegørelse et fremtidsbillede, hvor stadigt flere personer flyttes over på statsbetalt overførselsindkomst samtidig med, at de danske skatter vil stige til helt urealistiske højder. Dansk økonomi vil kollapse, eftersom produktionen ikke vil kunne bære dette åg. Det må derfor være slut med snak og bortforklaringer, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Folketinget må allerede til efteråret vedtage en afvikling af statsbetalt orlov, vedtage stop for tilgang af efterlønsmodtagere samt en sanering af bistandslovens gavebod. Belært af erfaringer fra New Zealand må tiden være inde til at få vedtaget en overlevelsespakke for det danske velfærdssamfund. Den New Zealandske erfaring siger, at fjernelse af offentlige tilskud samtidig med en markant nedsættelse af indkomstskatterne er vejen frem mod en sund økonomi og flere i beskæftigelse. Fremskridtspartiets politik er ikke længere blot teori, men veldokumenteret succes fra kiwiens hjemland.

  Vækst i den private sektor med nye virksomheder og flere i rigtig beskæftigelse er den eneste farbare vej for et fortsat velfærdssamfund i Danmark. Regeringen har med sine egne analyser dokumenteret behovet for en markant ændring af den gældende politik. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at bringe dansk økonomi og velfærd ind på rette vej, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / juni 1996 / 24. årgang

Det såkaldte gratisprincip

Det såkaldte gratisprincip 

Et samfund, hvor næsten alle får tilskud fra det offentlige, er et unødvendigt svagt samfund. Det offentlige skaffer sig jo pengene ved at opkræve flere skatter hos borgerne. Derfor er det rasende uforstandigt at opkræve 10.000 kroner mere i skat hos Petersen for, at han selv – efter at der er brugt 1.000 kroner til administration – kan få udbetalt 9.000 kroner til et bestemt formål. I stedet for kunne han have haft alle de 10.000 kroner til det, han helst ville have og derfor frit ville vælge.

Som generel teori vil de fleste være enige heri et meget langt stykke.

Når vi kommer til den praktiske arbejdsopgave, siger Fremskridtspartiet: Ned med skatten. Og det er ved at tilskud fjernes til dem, som ikke er i direkte nød.

Så falder man over os og ser kun, at vi vil stjæle folks tilskud.

Det er skrigende uretfærdigt at bebrejde os skatterebeller. Den uholdbare situation er alene tilvejebragt af de egocentrerede gammelpolitikere. De bevarer indkomstskatten som det bekvemmeste middel for, at de kan skaffe sig tocifrede kronebeløb at øse ud af, så de kan opnå genvalg i et demokratisk system, der bygger på, at hver vælger kan sætte ét kryds hvorfor folk erfaringsmæssigt, som de er flest krydser ved det parti, som giver størst tilskud, til den gruppe de selv tilhører.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/06/30/velfaerd/

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 19. juni 1987 / 15. årgang