Flygtningekonventionen bør straks opsiges

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11-12 / December 1994 / 22. årgang

Flygtningekonventionen bør straks opsiges

Flygtningelobbyen hævder, at “Danmark må leve op til dets internationale forpligtelser” – altså især Flygtningekonventionen af 1951. Udlændingeordførerne fra de øvrige partier efteraber kritikløst denne “alle-ved-jo-sandhed”, når de med (skin)hellig stemmeføring nedrakker og afviser Fremskridtspartiets forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Intet land er imidlertid folkeretligt forpligtet af aftaler, som er ødelæggende for det. FN-konventionens faktiske betydning er dybt misforstået, idet den blot giver Danmark en ret til at fordele asyl trods hjemlandets eventuelle modstand. Men nok så vigtigt er, at konventionen formentlig ligefrem er ugyldig, fordi den i Danmark tilsyneladende er vedtaget på falsk grundlag og uden Folkestyrets medvirken. Lad mig kort gennemgå baggrunden for- og betydningen af konventionen i Danmark.

I 1950 vedtog FNs generalforsamling at oprette “United Nations High Commissioner for Refugees”, FNs Højkommissær for Flygtningeanliggender (UNHCR). Gennemførelsen af en ny flygtningekonvention til afløsning af en ny flygtningekonvention af 28. oktober 1933, der kun var blevet godkendt af otte lande, skulle blive det nye Højkommissariats første afgørende opgave. Der skulle skaffes enighed om ansvaret for de resterende europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig.

Flygtningekonventionen af 1951 blev underskrevet den 28. juli 1951 af 12 lande, herunder Danmark, som afslutning på en FN-konference, afholdt i Geneve i dagene 2-25. juli 1951. Konventionen skulle senere ratificeres (endeligt, lovligt godkendes) af medlemslandene. Dette var i Danmark kongens (regeringens) ret, evt. efter forelæggelse for Rigsdagen, ifølge dagældende Grundlovs par, 18. I dag er det efter grundlovsrevisionen af 1953 tilsvarende Dronningen (regeringen), Folketinget og Grundlovens par, 19.

Danmark kom først med at ratificere. Det skete den 4. december 1952. Da Australien havde ratificeret som den sjette stat 22. januar 1954, kunne traktaten træde i kraft den 22. april 1954. Det blev tronfølgeren, arveprins Knud, der i Kongens fravær underskrev konventionen, medens H. C. Hansen (A) underskrev som udenrigsminister.

Konventionen blev ratificeret med forskellige forbehold af de deltagende stater. Hver artikel er i virkeligheden en traktat for sig, og når en stat har taget forbehold over for en artikel, gælder den ikke i relation til den pågældende stat. Danmark tog forbehold over for Artikel 14 (kunstnerret og industriel ejendomsret), Artikel 17 (lønnet beskæftigelse) og delvis over for Artikel 24 (arbejderlovgivning og social tryghed). Dansk lovgivning, der bl.a. sikrede danske statsborgere folkepension, invalidepension og enkepension kunne ikke uden videre udstrækkes til flygtninge, men skulle laves om først. Det samme gjaldt Ophavsretsloven. Retten til at tage lønnet arbejde i Danmark, var en ret, der ved gensidig traktat med de nordiske lande var forbeholdt statsborgere herfra. Dersom Danmark ikke havde taget disse forbehold havde følgen været, at flygtningekonventionen efter Grundloven (daværende par, 18) uden mindste tvivl skulle have været forelagt Rigsdagen til godkendelse. Med disse forbehold besluttede man, efter at have indhentet udtalelser i de berørte ministerier, at det ikke var nødvendigt at forelægge konventionen for Rigsdagen.

En interessant følge heraf er, at det i dag ikke ville have været nødvendigt at spørge Folketinget, før Danmark, det vil sige Dronning Margrethe (regeringen) alene, kunne opsige samme Flygtningekonvention med virkning et år senere. Dette står nu i Grundlovens par, 19, stk. 1. Selve konventionen indeholder en paragraf om almindelig opsigelse (altså uanset spørgsmålet om direkte ugyldighed).

En fortrolig rapport fra den danske delegation til konferencen i Geneve viser, at Danmark skulle have taget mange flere forbehold, end det endelige resultat blev. Når forbeholdene ikke blev taget havde lovændringer været nødvendige, og dette havde krævet Rigsdagens medvirken. Rigsdagen blev tilsyneladende snydt. Det samme blev arveprins Knud og dermed Kongen. Disse forhold må betyde, at konventionen er indgået under falske forudsætninger, eventuelt svig. Den er i så fald ugyldig.

Danmarks forbehold blev senere tilbagekaldt lige så stille og ubemærket som konventionen i sin tid var blevet godkendt. Helt uden folkestyrets medvirken. Den oprindelige konvention gjaldt kun flygtninge fra før 1951. Nu sørgede en tillægsprotokol lige så stille for, at konventionen pludselig blev udvidet til at gælde alle flygtninge. Og nu havde flygtninge pludselig sociale rettigheder som danskerne. Disse ting skete i 1968 med Poul Hartling (V, senere Flygtningehøjkommissær) som nøgleperson. En uskyldigt udseende cirkulæreskrivelse af 21. juni 1968 fra Socialministeriet sikrede flygtninge folke-, invalide- og enkepension. Det var baseret på konventionens artikel 24, som var blevet lusket igennem. Det har sin egen historie (se “Danskeren 2/94″ = kan ses ved at besøge flg. Internetadresse: www.dendanskeforening.dk

Senere fulgte flere rettigheder. Flygtninge fik stemmeret og kunne vælges ved kommunal- og amtsvalg, når de blot havde boet i landet i 3 år. Dette byggede på konventionens artikel 7, som Danmark ikke havde ønsket. De flygtningevenlige partier sikrede sig ad denne vej mange indvandrerstemmer.

Fundamentet for Udlændingeloven står herefter i et ganske andet lys. Vigtigere er dog, at flygtningesituationen er ændret drastisk i forhold til 1951, idet flygtningestrømmen er vokset kolossalt, og idet Danmarks rolle som “foregangsland” har sikret sig, at vi nu drukner i flygtninge.

Danmark burde nu ganske enkelt opsige konventionen straks, som der jo er let adgang til. Det er en enkel, oplagt og berettiget varetagelse af Danmarks interesser, der er tale om. Dette er vore lederes pligt: Dronning, ministre og politikere.

Hele flygtningeproblemet – og Udlændingeloven – bør derefter nyvurderes, idet der, som noget nyt også skal tages hensyn til danskerne. De har dog førsteret til Danmark. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Vort tusinde år gamle fædreland er ved at smuldre. De, der på grund af deres magtposition har muligheden for at standse nedbrydningen af landet, men intet gør, begår forræderi.

Det er værre end landsforræderi. Det er et folkeforræderi – et forræderi frem for alt mod kommende generationer af danskere.

Knud Eriksen, cand. jur.

www.frp.dk

Læs også: De skjulte tal:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

To partier eller…?

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / Oktober 1995 / 23. årgang

To partier eller…? 

Annonce:

Hvem ejer vort fædreland?

Danskerne eller politikerne?

Vi mener visumtvang, indvandrerstop, kriminelle udvises o. lign.

Det Danske Folkeparti (under etablering)

Postnr. 3540. Box 48

Gironr. 004 44 66

—————————————————————————————————————————————-

Denne annonce var indrykket i Berlingske Tidende den 26. september. Pia Kjærsgaard oplyste på et pressemøde den 6. oktober, at hun først natten til den 5. oktober 1995 traf beslutningen om at danne et nyt parti.

Læserne kan herefter selv drage de fornødne konklusioner.

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Pia Kjærsgaard tabte stort:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/16/pia-kj%c3%a6rsgaard-tabte-stort/

Vores tamilske ”gæster”

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / Marts 1990 / 8. årgang

Vores tamilske ”gæster” 

Der befandt sig, ifølge Danmarks Statistik, pr. 1. jan. 1988 her i landet 4.034 tamiler fra Sri Lanka og i årets løb kom yderligere 680 til Danmark.

Tamiler er oprindeligt en indisk folkegruppe, som under uroen på Sri Lanka er søgt til Danmark i stedet for til folkefællerne på det indiske fastland, som 150.000 andre tamiler har gjort under urolighederne.

Det er godtgjort, at en tamilsk familie på 7 personer efter ankomsten hertil oppebærer 22.700 kroner om måneden efter skat, svarende til en skattepligtig indtægt på over 500.000 kr. En anden familie på 3 får en socialhjælp svarende til 429.000 kr. årligt.

En EF-undersøgelse viser, at 90 procent af indvandrende tamiler her til landet godkendes som ”flygtninge” og at kun 10 procent af dem er kommet i arbejde. Også i andre lande har man bemærket en ejendommelig tilstrømning af tamiler. Ifølge den internationale presse gennemførtes der på denne baggrund for nogen tid siden i Schweiz en politimæssig undersøgelse af 160 tilfældige valgte tamilers asyltilladelser. Kun for 2 personers vedkommende kunne undersøgelserne bekræfte de pågældendes reelle flygtningestatus. Beretningen er bekræftet af den schweiziske ambassade.

I Holland lykkedes det efter megen tummel, at hjemsende nogle tamiler, til trods for, at de ville blive arresteret straks ved ankomsten til den Srilankanske lufthavn. Den hollandske ambassade mødte forklædt op i lufthavnen ved deres ankomst og konstaterede, at der intet skete dem, men at de forlod stedet i biler sammen med andre turister og kørte til et udmærket hotel.

Ifølge det oplyste stammer en del tamiler, som er ankommet til Danmark, slet ikke fra Sri Lanka, men fra Indien og andre lande.

En markedsanalytiker, ved navn Erik Lund, har gennemført en pilottest blandt herboende tamilske flygtninge. Det fremgår af undersøgelsen, at ingen af de udspurgte har oplevet de rædsler, dansk presse beretter om. Ingen af dem havde ubehageligheder fra singaleserne, politiet eller andre myndigheder på Sri Lanka. Alle de pågældende kom fra gode sociale lag og alle var ankommet hertil gennem professionelle rejsebureauer, som havde anbefalet Danmark på grund af den gode danske socialhjælp og retten til familiesammenføring. Hjælpen fra bureauet omfattede bl.a. udlevering af indvandringspapirer. Prisen for rejsen var 20-25.000 kroner.

De mandlige udspurgte var enten gift eller havde ægteskabsplaner, idet de med asylret i Danmark kan få en hvilken som helst pige hjemme. Og alle de udspurgte levede af dansk socialhjælp.

Tamilerne agtede ikke at rejse hjem, tværtimod påregner de at etablere sig her med et selvbærende samfund, som forudsættes at nå 25.000 medlemmer ved år 2000.

50.000 tamiler har benyttet sig af uro på Sri Lanka til at emigrere til Canada og Europa i stedet for at flygte over det kun 30 km. brede ”Palk-Stræde” til Indien, hvorfra de er kommet. Ingen ønsker at rejse hjem. De sender i stedet for store pengebeløb hjem fra udlandet. Samlet drejer det sig om mere end te-eksporten indbringer og meget mere end, der opnås i Ulandshjælp.

Bruttonationalproduktet er 250 dollars pr. indbygger pr. år på Sri Lanka og en plantagearbejder tjener kun ca. 10 kr. om dagen!

Der skal en stærk karakter til for at frigøre sig fra de – sammenlignet med tamilernes hjemlige muligheder – fantastiske danske socialydelser.

A.    Th. Riemann

www.frp.dk

Læs også: Underlig flygtningepolitik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/14/underlig-flygtningepolitik/

Læs også: Forskel på fisk i Danmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Underlig flygtningepolitik

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 3 / Marts 1991 / 19. årgang

 

Underlig flygtningepolitik

 

Asyl gives gerne til personer, som kommer fra lande, der ligger meget fjernt fra Danmark. Personer, hvis religion, kultur og livsstil er så væsentlig forskellige fra vores. Mange af disse ankommer med fly eller har betalt for rejsen op til smørhullet Danmark.

 

Asyl gives ikke til personer, som er flygtet fra Estland, Letland og Litauen. Det er lande, som ligger tæt på os, og som vi har meget til fælles med.

 

Vi har netop afvist 3 baltere, mens irakiske og palæstinensiske såkaldte flygtninge demonstrede til fordel for Saddam Hussein i København.

 

Det må siges at være en underlig flygtningepolitik. Det burde være mere naturligt at hjælpe flygtninge fra nabolande end fra lande, som ligger tusinde af kilometer fra Danmark.

 

Landsformand Johannes Sørensen,

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Fagre nye fingeraftryksteknologi

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 14. april 1989 / 17. årgang

 

Fagre nye fingeraftryksteknologi 

 

I disse år foregår en rivende udvikling, såvel i teknikken med at tage fingeraftryk, som på EDB- og teleområdet 

 

Meget hurtigt vil vi sikkert være fremme ved et samfund, hvor folk, i stedet for at identificere sig med underskrift, vitterlighedsvidner, leveattester og lignende gammeldags metoder, flere og flere steder giver deres fingeraftryk, som telefaxes til et centralbureau, der på få sekunder melder tilbage, at de modtagne fingeraftryk vedrørende den og den person.

 

Denne del af den fagre nye verden vil nok – for eksempel indenfor bankverdenen, tinglysningsvæsenet, fængselsvæsenet og mange andre steder – komme, som tiden bliver moden og vel meget ofte, uden at lovgivning bliver nødvendig.

 

Fingeraftryk

Men udviklingen bør forceres, når det drejer sig om folk, der søger opholdstilladelse i Danmark. Her bør sagen starte med et fingeraftryk, som derefter er identifikation ved de sager, der behandles hos danske offentlige myndigheder vedrørende de pågældende.

 

Det er jo uhyre svært at have hold på de mange fremmede, der strømmer ind i Danmark (legalt eller illegalt). Myndighederne har ikke det samme lokale personkendskab til disse fremmede, som tit optræder under skiftende navne. Ofte er der al mulig anledning til at få deres sager afgjort hurtigst muligt, da de jo hører til den gruppe, som der er størst chance for forlader landet, og da de også udgør en forholdsvis høj procentdel af dem, som tegner sig for terrorisme, narkogrossisthandel, knivstikdrab og andre topalvorlige forbrydelser.

 

Dertil kommer, at sproglige misforståelser undgås, når man erstatter talen med det universelle fingeraftrykssprog.

 

Godt samarbejde

Der dannes også et fortingligt grundlag for det samarbejde, som netop i den slags sager er så påkrævet med udenlandske, offentlige myndigheder, som også tages ved næsen af de muhamedanergrupper m.fl., som for tiden ulykkeligvis tillades at oversvømme landene i den kulturkreds, hvortil Grundtvigs fædreland hører. Man kan blot tænke på Interpols aktiviteter eller på tilfælde, hvor de samme udlændingefamilier forskaffer sig mangedobbeltforsørgelser i form af samtidig socialhjælp fra flere steder.

 

En yderligere sandsynliggørelse af, at dette forslag er den rette vej frem er, at Ninn-Hansen (C) ikke synes om det. Han mener, at det er synd for de stakkels fremmede. Selv om der jo ingen ulemper overhovedet er ved at afgive sit fingeraftryk.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK 

 

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning//

Sommerens agurker

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7/8 / August 1997 / 25. årgang

 

Det politiske hjørne: Sommerens agurker 

 

Ingen sommer uden pressen har nogle store og små sager til agurketiden. I år har sommerens agurker imidlertid vist sig at være særdeles vigtige sager, man bestemt ikke kun skal trække på skulderen af.

 

“Dansk udlændingepolitik ligger i ruin” – Den overskrift har intet dagblad dog haft mod til at trykke, selv om det er tidens mest præcise beskrivelse af regeringens (A og B) udlændingepolitik. Kun Ekstra Bladet har gennem en kampagne søgt at kradse lidt i lakken, men da det kom til stykket og de mange afsløringer skulle følges op med konkrete forslag og/eller konfrontationer med de ansvarlige politikere, så turde end ikke Ekstra Bladet.

 

Derfor står mange danskere i dag hovedrystende og ser til, mens udlændinge ødelægger vores samfund i fuld åbenhed og med en horde af forstående socialarbejdere m.v. i hælene til at fortælle danskerne, at det er dem, der er noget galt med, hvis ikke de vil indordne sig under de fremmedes hærgen af samfundet.

 

Det værste er de mange kriminelle udlændinge, som enten ustraffede eller med en urimelig mild straf får lov til at hærge samfundet. Det uskyldige offer får ingen hjælp, mens den kriminelle flygtning eller 2. generationsindvandrer bliver udstyret med tolke, sagsbehandlere, adfærdspsykologer, pædagoger og et kæmpe opbud af det halehæng der er af dyre folk, som med millionbevillinger altid kan forklare, hvorfor det netop ikke er indvandrerens skyld, at han/hun har banket en dansker til ukendelighed.

 

2. generationsindvandrernes hærgen af specielt Nørrebro i København har fået en del omtale. Mest frygtindgydende er den form for udtalt racisme, der foregår på Nørrebro. Ikke racisme, hvor danskere taler ilde om udlændingene, men racisme, hvor udlændingene erklærer, at visse områder af Nørrebro er forbudt for danskere! Straks er en ny horde af offentligt betalte medarbejdere klar til at fortælle danskerne, at det er os, der er noget galt med. Når 2. generationsindvandrerne udøver vold mod danske mødre med børn, så er det blot fordi vi ikke forstår den svære situation, de befinder sig i. Nu kan det være nok!

 

Fremskridtspartiets krav er meget præcist: Stop før det for alvor går galt. Politi og relevante myndigheder må én gang for alle rydde op. Vi kan ikke have et samfund, hvor en flok kriminelle forkælede 2. generationsindvandrere kan “besætte” en hel bydel. De skal fjernes, lukkes inde på institutioner på ubestemt tid og ikke løslades, før de har lært at opfører sig ordentligt. Det sker imidlertid kun, hvis flertalspolitikerne kastes på porten.

 

Grænseoverløbere fra Tyskland har Fremskridtspartiet advaret imod i flere år. Hele tiden mod døve ører. Nu er det gået galt. Den slappe danske udlændingepolitik er blevet en magnet for afviste fup-asylanter fra Tyskland. De søger nu illegalt at komme ind i Danmark, fordi flertallet af tossegode politikere hér mener, at vi selvfølgelig skal tage imod disse lykkeriddere, som alene er draget af duften fra de åbne pengekasser på danske bistandskontorer. Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at der er den mindste slinger i valsen omkring vores grænser og bevogtningen.

 

Politiet skal have de nødvendige ressourcer tilført. Når der kan fritages 400 politifolk til at passe på præsident Clinton, så er der rigeligt med folk, som kan sendes til grænseregionen til løsning af en langt vigtigere opgave. Hvis det ikke er nok, må det danske forsvar vise sin nytte ved at lave grænsepatruljering. Endelig må borgerne i området ved grænsen gerne deltage i beskyttelsen af vores land ved at oprette private værn, som kan foretage civile anholdelser af illegale flygtninge.

 

Den danske udlændingepolitik er en skandale og hovedproblemer er, at vi har så høje sociale bevillinger til udlændinge. Luk pengekassen og der kommer ikke flere illegale flygtninge eller yderligere problemer med 2 generationsindvandrerne. Den lukkede pengekasses politik har aldrig svigtet. Med lukket pengekasse vil horden af professionelle sagsbehandlere m.v. også forsvinde og flertalspolitikerne vil miste incitamentet til at love flere bevillinger.

 

I EU er det den åbne pengekasses politik, som er fremherskende. Der pøses milliarder af kroner ud på unyttige projekter. Og hvor det kan være svært at få embedsmænd og politikere til at vise mådehold med nationale skattepenge, så er det umuligt at få mådehold med EU-midler. Alle danser om guldkalven og det drukner i papir, hvor meget den enkelte borger egentlig betaler til gildet. Hvis man mangler argumenter for at stemme imod Amsterdam-traktaten, så kik en tur ned i lommeulden i din tegnebog og spørg dig selv: “Hvem skal betale for at optage de nye medlemslande og det milliard-dræn de vil udøve på EU-pengekassen?” Svaret er DIG – ingen anden.

 

Mens SF har problemer med at finde ud af, hvad de skal mene om den nye EU-traktat, så er der enighed i Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Vi vil alle 7 stemme imod traktaten og vi vil anbefale andre at gøre det samme. MEN man er lige så god fremskridtsmand eller -kvinde, hvis man stemmer ja. Såvel vores tillidsfolk, medlemmer og vælgere skal alene lade sig overbevise af egen sund fornuft. Alle er fortsat velkomne i Fremskridtspartiet uanset om de stemmer nej eller ja. Vores parti og vores politik er en langt større sag end en EU-afstemning. Derfor skal vi holde sammen om vores politiske mål. Der er brug for os nu og i fremtiden.

 

Kim Behnke

Formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe

www.frp.dk 

 

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Læs også: Nyrup lyver: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/17/nyrup-lyver/

Læs også: EU-retten sætter sig over Grundloven: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/eu-retten-s%c3%a6tter-sig-over-grundloven/

Ankers´ glashus

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6-7 / Juni-juli 1994 / 22. årgang

 

Ankers´ glashus

 

“Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus”. 

Dette er et kendt ordsprog og den tidligere så folkekære statsminister, Anker Jørgensen (A) burde måske have tænkt på det, da han sammenlignede Fremskridtspartiet med nazisterne 

 

Det er et tegn på uvidenhed og dumhed fra Ankers´ side. For hvad og hvor er sammenligningen – man ynder at påpege at Fremskridtspartiets´ flygtninge- og indvandrerpolitik er et skridt i den retning, men hvad er det vi vil.

 

Vi ønsker ikke at forfølge enkelte personer, racer m.m., men udelukkende at stramme den gældende lovgivning. Vi vil ikke inddrage et asyl, undtaget er dog de, som medvirker til grove strafbare handlinger; disse skal øjeblikkelig udvises af Danmark, da de ikke har sat pris på vores gæstfrihed. Det sker også af hensyn til de øvrige flygtninge, da de uroelementer giver et dårligt image.

 

Vi vil stramme loven, så det bliver sværere at komme til Danmark, sværere at opnå permanent asyl og vi vil i højere grad modtage FNs konventionsflygtninge, som ikke har penge til at rejse til Danmark.

 

Hvad skaber grobund for nazismen? Det gør de politikere, som ikke vil lytte til flertallet i befolkningen. De partier, som lader hån om befolkningens krav om strammere love. Danskerne vil gerne hjælpe flygtninge, men vi er nødsaget til at modtage et kvantum, der er realistisk. De skal behandles godt, men ikke bedre end landets egne borgere. Desuden må de respektere vores gæstfrihed – vi giver dem husly langt fra krigens rædsler. De få, der ikke respekterer vores gæstfrihed, bør straks sendes retur.

 

Apropos “glashuset” Nazisterne er store tilhængere af en stærk enhedsfagbevægelse, de ønsker en stærk og central offentlig styring (formynderi), med et minimum af personlig frihed til den enkelte – det lugter fælt af socialisme, men nazisternes oprindelige navn er jo også National Socialistisk Arbejderparti.

 

Johannes Sørensen,

Fremskridtspartiets landsformand

WWW.FRP.DK  

 

Læs også: Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets løgn om Glistrup som nazist:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/15/fremskridtsfolk-afsl%c3%b8rede-ekstra-bladets-l%c3%b8gn-og-misbrug-af-simon-wiesenthals-navn/

 

Læs også: Røde Gert med nazifortid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/28/r%c3%b8de-gert-med-nazifortid/

Sporene er skræmmende

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 2 / 23. januar 1987 / 15. årgang

 

Sporene er skræmmende 

 

Når 1980`ernes fædrelandshistorie skal skrives, bliver en kendingsmelodi: Årtiet, hvor Danmark gik i stykker på midten. Tidligere dominerede ensartede holdninger det lille puslingeland. Afstandene er små. Geografisk såvel som mellem de forskellige familiers levevilkår.

 

Opsplitningen af fordums harmoni skyldes først og fremmest, at 1968-studenterne er vokset op til bestemmende manddomsalder, men har fastholdt blomsterbørnsforkastelsen af, at de økonomiske naturlove kommer dem ved.

 

Overalt er sangen den samme: Dette og hint må virkelig betales af staten. Med den konservative Poul Møller som ideologisk inspirator indpiskes, at økonomiske sammenhænge er noget kedeligt underordnet noget, som man virkelig ikke skal beskæftige sig med.

 

I stedet gælder det over statsbudgettet uden grænser for vækst at smide penge ud på de sektorer, hvor 1968-gøgeungerne færdes: Universiteterne, ministerierne, daginstitutionerne, ulandshjælpen, forureningsbekæmpelsen o.l.

 

Metoden består i vidt omfang i at skubbe klientgrupper foran sig. Et – blandt mange eksempler – er muhammeddanertilstrømningen. Med flygtningekoncernchef Hans Gammeltoft-Hansen som murbrækker allierede man sig med Erik Ninn-Hansen (C), som så i 1983 skaber lovgrundlaget for at prisgive Danmarks grænser for tilstrømningen udefra. Den virkelige drivkraft er, at hver portion på 10.000 bekvemmelighedsflygtninge fordelt over mangfoldige eksotiske folkeslag kræver langt flere sagsbehandlere end 10.000 fynboer.  De fremmede i landet skal passes på alle ledder og kanter: Lejrpersonale, køkkentjeneste, kultursociologer, rengøring, tolke, sproglærere (både i dansk og hjemmesprog, boligservice, socialrådgivere, psykologer, støttepædagoger o.s.v., o.s.v. Jo større kolonner des flere faciliteter og alle de livsvarende frynsegoder (rejser, kursusdeltagelse o.s.v.), som den nye herskende klasse benytter i stedet for sort arbejde for at få en luksustilværelse uden om vor tids grusomme skatteplyndringslove.

 

Det offentliges forkælelse og forsørgelse af BZ`ere, Christianitter, rockere og andre voldsbøller udgør nogle af de mange tilsvarende eksempler.

 

Når Danmarks Radio skummer over i vrede mod sociale nedskæringer, gælder forargelsen aldrig de hårdtslidende landmænds faldende svineafregningspriser.

 

Diskret og fintfølende forbigås Svend Aukens (A) uretmæssige milliardfodringer af A-kasser til fordel for den fagbevægelse, som Socialdemokratiet lever af. Helt anderledes aggresivitetshetzes mod landbruget, uanset at det hverken kan gøre fra eller til med hensyn til havforureningen, der først og fremmest skyldes Czekoslovakiet, Polen og Østtyskland. Men det er jo socialistvennerne. Så det forties.

 

Omvendt vægtede man ved Tjernobylulykken. Den spillede ingen reel rolle for Danmark. Strålingen oversteg intetsteds, hvad enhver sygehusrøntgenfotografering indebærer. Bornholmsk granit giver større baggrundsstråling, end hvad der kom fra Ukraine. Men hvornår har statsmonopolet Danmarks Radios røde lejesvende bragt katastrofereportager om udenrigshandelstallene i stil med flimmerkassens manipulerende propaganda-spærreild om død og dommedag, der forurenede det meste af den danske skærsommer 1986?

 

For enhver, der gider interesserer sig for Danmarks tarv, står imidlertidig klart, at de betydende farer for vore børn og børnebørn ligger i valutagæld, skatteverdensrekord og alle de andre miserabiliteter, som bankerot truer landets fremtid, fordi vore herskere lader hånt om samfundsøkonomiens mustkrav. Dræberbakterien er oplagt, at den offentlige sektor er svulmet alt for kraftigt som summen af 1968-aktivisternes krav.

 

Det kan derfor forekomme mærkeligt, at 175 af Folketingets 179 medlemmer år efter år støtter den uomtvistelige, skinbarlige fædrelandsødelæggelse.

 

Forklaringen er, at whiskybæltshæren råder over en atombombe, som er alle andre våben overlegen.

 

De besidder medierne. Først og fremmest det mest afgørende: Statsmonopolet Danmarks Radio, hvis fjernsyn og øvrige afdelinger er overbefolket med og totaldomineret af snæversynede, ukyndige, fordomsfyldte ensidigheds-missionærer. De skjuler ikke, hvem der efter deres opfattelse må autoriseres som gode helte og hvem der er dumme og afskyelige skurke.

 

Og vælgerne må jo nødvendigvis stemme efter, hvordan de tror, at forholdene ligger. Over for forførende nedtromling af deres selvstændige tankekraft er det ligegyldigt, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

 

Fra årle morgen til sen nat vil de, som åbner for Danmarks Radio,  blive indoktrineret flade med propaganda, som bestandig går ud på at bilde lyttere/seere ind, at det og det område skal det offentlige tage sig af. Udtrykkene “positivt”, “godt nyt” og tilsvarende bemærkninger bruges bestandigt om tiltag, der afføder flere skatteyderudgifter.

 

At spørge om, hvor pengene skal komme fra eller belyse spørgsmål om det enkelte menneskes frihed i forhold til embedsmandsknusemaskinen, ligger det alsidigheds-

fornægtende medium fjernt. Hvad der ud fra TV-programsekretærens indskrænkede horisont forekommer aparte, skal kanøfles. Drengen i Keiserens Ny Klæder havde ikke fået sit budskab frem, hvis han havde levet i Lasse Jensen-alderen(programchef på DR, red.).

 

I stedet for at befatte sig med almindelige menneskers problemer bortødes det ene hundredtal af sendetimer efter det andet på AIDS´ere, ANC`ere, NOAH-folk og lignende egocentrede afvigersærgrupper. I 1986 blev det ikke blot 1. maj men for eksempel også de populære decembermorgenjuleudsendelser, som kom i de ondes lommer både på, før og efter fandens fødselsdag. I alt væsentligt godtages kun tyranklassens vaner og synspunkter, som noget, der kan viderebringes. Med alskens krumsprings-undskyldninger og bortforklaringer ekskluderes personer og synspunkter, der vil varetage danskernes tarv alle 365 døgn som ikke-eksisterende. Til trods for, at al fremadrettet, sprudlende, socialkonstruktiv nytænkning på så at sige alle områder i de sidste 16 år er kommet fra netop den side, som dagsordens-besætterne i TV m.v. med så stor uføje har sortstemplet som ultra-højre.

 

Forbrugerrådsjammerkommodens nedsabling af det sunde og gode produktionsliv gør danskerne vrede og nedtrykte, hvor USA`erne går løs på livet med  glæde og optimisme bibragt dem af oplysningerne i fjernsynsreklamernes positive oplysninger, om hvilke gode nye varer, der nu er fremstillet til favorable priser og kreditvilkår. Det er forbrugeroplysning, så det basker. Modsat hvad danskerne belemres med.

 

Med genudsendelse hver lørdag underviser Hanne Reintoft hver onsdag i, hvordan man via sociallovene trækker penge ud af det offentlige system. I stedet for denne programflade, som har kørt i årtier, var der samfundsmæssigt meget mere brug for at belære om, hvordan folk via skattetænkning kan beholde pengene i egne lommer. Og de tusindvis af udsendelser, som går ud på hvordan stat og kommune kan bruge flere penge, burde omlægges til pres for at ophæve urimeligheder i skattelovgivningen.

 

Trods al omvæltning af befolkningens hverdag lever mange endnu tilbage fra de gamle dyders tid. Flittige, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og sparsommelige. Men det er fortidslevninger, som under det ydre pres har stor risiko for at uddø som andre truede raritetsdyrearter rundt om på kloden. Det omgivende klima kan blive så barsk, at nok så megen nøjsomhed og arbejdsomhed ikke forslår til at slide føden i hus.

 

Efterhånden som de skabende, producerende og kreative trænges væk af flommen af statskassesnyltere, punkterer disse de kuvørser, som de selv ligger og fjerer sig i. For på lang sigt beror Danmarks velstand, velfærd og frihedsbasis på, at netop de produktive og nyttige bliver forkælet. Vi kan ikke leve af at sagsbehandle hinanden.

 

Men det kortsigtede, som ikke rækker ud over egen næsetips øjebliks forherligelse, råder hos landets nye herremænd og ditto damer, som i indeværende årti gør deres kæmpefremstød til at sætte sig på den altdominerende magt med deres bagudrettede ideologi, der ene og alene baseres på, at alle universets problemer partout skal løses ud fra deres beskuelser af egne navler.

 

Menneskeheden havde fortsat kravlet rundt på samme niveau som for en halv milliard år siden, hvis folk som 1980`ernes danske journalister havde bestemt, da der fremkom forslag om at gå på to ben og at bruge ilden, hjulet, elektriciteten, bilen og hvad der nu ellers i den mellemliggende tid har været af fremskridt.

 

Måtte 1990`ernes reaktion blive en genopdagelse af hele den brogede verden med ytringsadgang, ikke blot for Loke, men også for de Thorskikkelser, som vil lade forskellighederne blomstre i frihed for statskontrol og statsstyring.

 

Mogens Glistrup

 

WWW.FRP.DK 

 

Læs også: Det sku´ være så godt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/

Baunsgaard og Gert P. hånd i hånd med DDR og Sovjet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 27 / 22. august 1986 / 14. årgang

Baunsgaard og Gert P. hånd i hånd med DDR og Sovjet

” SF’s partiformand hr. Gert Petersen, som i de seneste uger har bevist, at han har en meget dårlig hukommelse, kan tilsyneladende heller ikke følge med i dagens begivenheder.

I debatten om de mange flygtninge er hr. Gert Petersen fuldstændig uvidende om følgende: Danmarks Radio har flere gange meddelt, at vesttyske toppolitikere langt om længe har erkendt, at hovedparten af de fremmede fra Mellemøsten og Asien slet ikke er politiske flygtninge, men lykkeriddere, som af Sovjet og Østtyskland i tusindvis hver uge pr. fly sendes ind i Vesteuropa, velsagtens for at undergrave kulturen og økonomien.

Milliardudgifter

På forespørgsel af flere folketingsmedlemmer svarer justitsminister Ninn-Hansen(C), at hver “flygtning” koster det danske samfund ca. 200.000 kr. alene i indslusningsfasen (15-18 mdr.), og at dette tal skal ganges med ca. 10.000 asylsøgere alene i år!

Det bliver til milliardudgifter som den, af medierne uvidende danske befolkning må betale gennem nedskæringer på sygehus-, social- og boligområdet, ligesom skatter og afgifter vil stige kraftigt.

Dette kan vi bl.a. takke hr. Gert Petersen og hans tro følgesvend i flygtningespørgsmålet, hr. Bernhard Baunsgaard (B) for”!

S. Kruse

www.frp.dk 

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Læs også: Fremskridtspartiet´s   u d l æ n d i n g e p o l i t i k: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/udl%c3%a6ndingepolitik/

Læs også: Folketinget blæser på befolkningensflertallets ønske:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/06/folketinget-bl%c3%a6ser-pa-befolkningsflertallets-%c3%b8nske/

Konservative tvangstanker!!!

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 40 / 27. november 1987 / 15. årgang

 

Konservative tvangstanker! 

 

Fhv. arbejdsminister Grethe Fenger Møller (GFM) fra de konservative er afvisende overfor tanken om et tættere samarbejde med Fremskridtspartiet – bl.a. med den begrundelse, at “særinteresser ikke må gå forud for helheden”.

 

Jamen, Fremskridtspartiets “særinteresser” er Danmarks ve og vel, medens Det konservative Folkeparti er et udpræget klasse-højreparti, som dog, lejlighedsvis mere end fraterniserer med Socialdemokratiet, og ser man på den seneste udvikling, så må mange konservative da tænke, at de ved sidste valg lige så godt kunne have sat kryds ved liste A.

 

Fru GFM anfører bl.a., at Fremskridtspartiets fremgang ved valget sikkert skyldes, at “partiet meget dygtigt forstod at slå på enkelte sager”, og det er da rigtigt. Der var f.eks. den afsindige flygtningepolitik, som de konservative under hele valgkampen end ikke turde berøre, men det slipper de ikke for næste gang.

 

Videre påstår GFM, at Fremskridtspartiets politik på en lang række områder er dunkel og uklar, og så må man virkelig spørge sig, hvor uvidende en fhv. minister kan tillade sig at være på de politisk/økonomiske sammenhænge, for derom har der aldrig været noget “dunkelt” – ej heller på miljøproblemerne, men pladsen tillader ikke en nærmere udpensling af disse i øvrigt frit tilgængelige emner.

 

Hele indlægget fremtræder nærmest som et krampagtigt forsøg på – for egen vindings skyld – at tilsværte Fremskridtspartiet og således bl.a. Pia Kjærsgaard for udtalelser om, at “skattetrykket skal ned”, “offentlige udgifter beskæres kraftigt” og “folkepensionen forbedres”, men ingen har vel sagt – som det antydes – at det kan gennemføres fra den ene dag til den anden i den økonomiske sump, som landet er havnet i – bl.a. ved konservativ hjælp, så lad os blot kalde de nødvendige tiltag for “Pia-nisme” – en modgift mod alle andre -ismer inklusive konservatisme, socialisme o.s.v.

 

Som sædvanlig prales der med, at firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) siden dens tiltræden har skabt tusinder af arbejdspladser – fru GFM nævner 200.000 i den private sektor – men hvor mange af disse er igen sat overstyr, fordi regeringen ikke har evnet at føre en erhvervsfremmende politik, og hvor mange er oprettet i den offentlige sektor.

 

Det nævnes der aldrig noget om, for det kunne jo tænkes at skæmme indtrykket, men på den anden side kan der vel også hentes stemmer fra venstre side af midterlinjen, og statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) samt ikke mindst finansministeren (Palle Simonsen, C, red.) bejler for tiden netop hertil med opfordring om at afstå fra udfald mod den offentlige sektor. Den samme eftergivenhed forekom under overenskomstforhandlingerne i foråret, men det havde de “tilkøbte” vælgere nok glemt, da valget pludselig blev proklameret.

 

Statsministeren beklagede i det netop afholdt landsrådsmøde Folketingets uheldige sammensætning med et Fremskridtsparti, som vil tilbage, de radikale, som er alt andet end radikalt og Venstre, der er til højre. Sidstnævnte udlægninger har sin rigtighed, men at Fremskridtspartiet skulle stå for tilbageskridt må være noget han har lært under sin maskepi med socialdemokraterne, idet det bl.a. var et af Anker Jørgensens (A) yndlingsudtryk.

 

På den anden side, så ville det være ønskeligt, om man kunne skrue tiden tilbage, hvis så ellers gammelpolitikerne ville undlade at lave de samme dumheder igen. Hvorfor lyttede man f.eks. ikke til Mogens Glistrup for femten år siden i stedet for at bekrige ham, for så ville Danmark garanteret have haft det bedre i dag, men det skyldes igen den modbydelige partiegoisme og dens løgne.

 

Igen og igen skal man således fra toppen at politiske modstandere høre, at Fremskridtspartiet “sammen med venstrefløjen i december 83 nedstemte finanslovsforslaget”, hvilket er en uanstændig misfortolkning, idet Fremskridtspartiet i modsætning til de andre stemte imod, fordi forlaget var økonomisk uansvarligt, og det må enhver i dag klart kunne se, men desværre synes regeringen igen at styre videre mod de samme tåbeligheder.

 

Det efterfølgende valg i januar 1984 gav specielt megen fremgang for de konservative og dermed “firkløveret”, men jeg betegnede alligevel – i et læserbrev – sejren som en pyrrhussejr, idet regeringen måtte basere sit flertal udelukkende på de radikale og et par nordatlantiske medlemmer, som dog senere blev erstattet at to “overløbere” fra Fremskridtspartiet.

 

Når regeringen trods pyrrhussejren alligevel blev siddende tiden ud, skyldes det en hel ny form for parlamentarisme, idet den “oversad” et halvt hundrede nedstemninger, hvoraf de 22 var af vital betydning for Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, og i modsætning til statsministeren ser jeg ikke noget stort i at sidde perioden ud til trods for de mange “fodnote-nederlag”.

 

Sigurd Høy

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Et er et søkort at forstå: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/et-er-et-s%c3%b8kort-at-forsta/

Læs også: Hvorfor griner Schlüter?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/

Læs også: Støt Fremskridtspartiet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/