Arkiv

Posts Tagged ‘skattetryk Danmark’

Nye skatter hele tiden

23. juni 2012 214 kommentarer

Nye skatter hele tiden

Regeringen (A og B, red.) har siden 1993 indført nye skatter og afgifter, som betyder, at vi i dag – efter bare 6 år – betaler 100.000 millioner kroner mere i skatter og afgifter. I samme periode er der indført 75 nye skatter og afgifter. Hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro over de 6 år, så kunne vi i dag have klaret os med f.eks. 15 pct. moms, eller 5 pct. point lavere indkomstskat. Men det seneste år er det med Pinsepakken gået rigtigt hurtigt.

Alene vores boligejere vil komme til at betale 3.300 millioner kroner mere i skat i 1999. Når Pinsepakken er helt gennemført i år 2002 vil boligejerne betale 10.000 millioner kroner mere om året end før Pinsepakken.

En familie som bor i eget hus, har bil og en kapitalpension vil – når Pinsepakken er helt gennemført – komme til at betale 25.000 kr. mere om året i skatter og afgifter. For hele befolkningen er det 22.000 millioner kroner!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiets nyhedsbrev nr. 1

18 marts 1999

Her er tallene Hartling ikke fik i TV

17. juni 2012 10 kommentarer

Her er tallene Hartling ikke fik i TV 

Fremskridt afslører statsministerens fuskargumentation og bringer besparelsesposterne for skolesektoren.

I mange måneder interesserede Fremskridtspartiets spareforslag og fuldt udarbejdet budget, “Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” ikke venstrehøvdingen Poul Hartling. Først minuttet før valgklokken faldt i slag – på et tidspunkt, hvor Fremskridtspartiet takket være TVs´ minutdemokrati var afskåret fra at give udtømmende svar, og de hartlingske insinuationer således kunne hænge fritsvævende i æteren – kom interessen. 

Ved samme lejlighed afslørede Poul Hartling sin totale uvidenhed om summen af de milliarder kroner, indførelsen af “60.000 kr. skattefrit” kan spare landets hårdt plagede skatteydere for og sammen med den “friske” bemærkning: “Jeg har lige rekvireret budgettet,” fortæller det en hel del om saligheden i argumentationen og den politiske orientering hos rigets nuværende førstemand.

Fremskridt har gjort sig den ulejlighed, Poul Hartling ikke fandt nødvendig. Vi har set på budgettet og begrundelserne for de foreslåede nedskæringer på skolesektoren.

Her er resultatet:

2,7 milliarder skal spares

Hvis skattetrykket holdes uændret, vil en fortsættelse af de sidste års politiske linje i de offentlige udgifter medføre, at skolerne i finansåret 1975/76 bruger 11 milliarder kroner. Får Fremskridtspartiet lov til at råde, bliver beløbet 8,3 milliarder.

Af de 11 milliarder bruges ca. 2 centralt samt til skolebyggeri. Dette tal vil Fremskridtspartiet nedsætte til 500 millioner kroner.

De 9 milliarder, der anvendes lokalt, fordeler sig på ca. 830.000 elever, eller pr. elev ca. 10.800 kr.

Ved at nedsætte undervisningspligten fra 9 til 7 år fra august 1974 og gennem det øvrige felttog mod akademikersnobberiet, forventer Fremskridtspartiet at opnå, at elevtallet i 1975/76 bliver gennemsnitligt ca. 790.000. De 7,8 milliarder kroner repræsenterer altså en gennemsnitsudgift pr. elev på ca. 9.900 kr.

De 7,8 milliarder kroner vil blive fordelt til de enkelte skoler – private som offentlige – til ret fri anvendelse, således at det beløb, som hver enkelt skole får, vil afhænge af skolens elevtal, elevernes aldersfordeling, og hvor tyndt befolket skoledistriktet er.

Forældrene skal bestemme

Herefter vil det være op til forældrekredsen ved hver skole for sig at finde ud af, hvordan den mene at kunne få størst udbytte af det modtagne beløb. De væsentligste restriktioner forældrene bliver underkastet vil være, at den offentlige skole skal lægge hovedvægten på at lære eleverne at regne, at læse og at udtrykke sig skriftligt, samt at lære eleverne fremmede sprog grundigt, og at den offentlige skole ikke må give sig af med at indoktrinere eleverne.

I de forældreskoler, hvor Fremskridtsfolk kommer til at præge budgetterne, vil besparelsen på gennemsnitlig 900 kroner pr. elev (godt 8 pct.) nok ofte forekomme med stor vægt lagt på nogle af følgende poster:

Tolv områder

1. Administrationsarbejdet nedskæres drastisk. F.eks. ved bortskæring af refusionsordninger, forenkling af lønberegninger og bortryddelse af statistikopgaver.

2. Alle penge bliver mere værd, når indkomstskatteafviklingen bremser inflationen.

3. Lønningerne falder med gennemsnitligt 11.000 kr. pr. ansat samtidig med, at indkomstskatten lettes med godt 25.000 kr. for de fleste i gruppen.

4. Skolebøger fornyes ikke så ofte. Sparsommelighedsdyrkere står for uddeling af stilehæfter, ringbind og lignende.

5. Skolepsykologerne henvises til at blive selvstændige næringsdrivende.

6. Skolebiblioteker, lydbilledsamlinger etc. fornyes næsten ikke i nogen år. Regionscentraler mindsker ulemperne herved.

7. Særfag med små hold opgives (tilvalgsskolen har meget store løn- og materialeudgifter).

8. Eleverne rengør i vidt omfang selv skolen.

9. Skolelægeordningen (herunder også sundhedsplejersker) og skoletandplejen begrænses.

10. Stipendiestøtte bliver unødvendig i mange tilfælde, når forældrene bliver indkomstskattefrie. Skolebespisningsordninger kan også spares.

11. Skolerejser begrænses.

12. Skolekørslen bliver mindre omfattende, når man standser nedlæggelsen af småskoler og opførelsen af centralskolepaladser.

Mogens Glistrup og

Torben Zinglersen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 8. januar 1974 / 2. årgang

Privatiseringsargument

19. marts 2012 3 kommentarer

Privatiseringsargument

Den gode offentlige chef skærer hårdt ind, når hans medarbejder til 200.000 kroner årligt kun arbejder med den halve effektivitet af, hvad han kunne presses til. Men det er unægtelig lettere at opkræve yderligere én øre mere i skat om året af gennemsnitsdanskeren.

Når Folketinget (hvis flertal p.t. hører til gruppen af offentligt ansatte og ligestillede) tillader den slags at gå i svang masser af steder, bliver bække-å-effekten et unødvendigt grusomt skattetryk.

Private virksomheder vil – som følge af konkurrencemekanismen – ikke opleve spild af tilnærmelsesvis så stort et omfang.

Mogens Glistrup  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 20. februar 1987 / 15. årgang

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: