Arkiv
Skattereform – sådan!
Skattereform – sådan!
USA´s præsident – Ronald Reagan – der i den danske presse fremstår som manden, der har tabt alt og med journalisternes garanti vil tabe det næste valg har for nyligt formået at få vedtaget en amerikansk skattereform, som med rette kan bære titlen: REFORM! I USA betragter man det som hans største indenrigspolitiske sejr i hele hans præsidentperiode, og Senatet vedtog da også reformen med overvældende flertal. De traditionsbundne gammelpolitikere i USA havde på forhånd betegnet reformen som det rene vanvid. For Fremskridtsfolk er reformen både realistisk og et positivt tegn på, at vores politik er rigtig.
Skattereformen betegnes af internationale økonomer som den mest vidtgående skattelovsændring i den vestlige verden. Reagan selv begrænser sig til at kalde reformen for ”den anden amerikanske revolution”.
Skattereformen indeholder – modsat den danske – en meget kraftig nedsættelse af skatterne kombineret med en afskaffelse af en lang række smuthuller. Endelig er antallet af skattetrin reduceret fra 16 til kun 2 og den skattefrie bundgrænse hævet således, at personlige indtægter på op til ca. 50.000 kroner er skattefrie (Z-forslag i Fremskridt nr. 1 er på 48.000 kroner skattefrit!), det gør, at omkring 6 millioner af USA´s fattigste slipper helt for skat.
Erhvervslivet pålægges højere selskabsskat, der vil indbringe ca. 925 milliarder kroner over 5 år. Pengene bruges så til at reducere den personlige skat.
Skatteeksperterne i Kongressen har regnet ud, at omkring 20,4 millioner amerikanere vil i 1988 komme til at betale 13.000 kroner mere i skat i gennemsnit, hvorimod 76,3 millioner vil få deres skat nedsat med 6.200 kroner.
Det sker fortrinsvis ved at ændre marginalskatten. Den sænkes fra 50 % til 28 %! Amerikanere med en indkomst der overstiger den skattefrie bundgrænse på 50.000 kroner skal betale 15 % indkomstskat af indkomst op til 150.000 kroner og derefter 28 % af resten af indkomsten!
Nogle satser som kan få en skatteplaget dansker til at trække vejret endnu engang.
Udover den ekstra selskabsskat vil der ske en reduktion af mulighederne for at skattetænke. Således afvikles alle fradrag. Eneste undtagelse er fradrag for beløb, som anvendes til velgørende formål.
En af hovedmændene bag reformen er skatteeksperten Arthur Laffer, der har den grundholdning, at skatterne har en grænse, og at stigende skatter udover det punkt ikke giver større provenu (indtægt som staten får ved opkrævning af skatter og afgifter m.m. Red.). Folk vil ganske enkelt bruge flere kræfter på at unddrage sig skatten og derved arbejde mindre. Arthur Laffer er overbevist om, at den lavere skat rent faktisk vil give staten flere penge i kassen!
Som Fremskridtsfolk er det meget let at se det fornuftige i denne skattereform. Desværre er USA ikke et forbillede, når Foighel (C) og Lykketoft (A) skal lave reformer.
For de mange – som påstå, at Fremskridtspartiets politik ikke er afprøvet noget steds –, er her endnu et eksempel på, hvordan den fornuftige politik finder indpas.
Kim Behnke
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 30. januar 1987 / 15. årgang
500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”
500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”
Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne.
Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.
Berlingske tidende skriver: ”Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter, og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!
Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave”.
Et bogholderispørgsmål
Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar: ”Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.
Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål”.
Ekstra Bladet og
Fremskridtspartiet
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 23 / 20. juni 1986 / 14. årgang
Finanslov og skattelov
Finanslov og skattelov
Her ved begyndelsen af skattereformens år nr. 1 kunne det være nyttigt at genopfriske, hvordan situationen ville have tegnet sig, såfremt det i stedet havde været Fremskridtspartiets skatteår nr. 1.
Fremskridtspartiets skattepolitik går ud på, at der over en 6-årig periode sker en fuldstændig afvikling af selve begrebet indkomstskat.
Det ville have startet med, at alle fra 1. januar i år havde fået et skattekort med en skattefri bundgrænse på 48.000 kroner samt, at sømandsskatten var blevet ophævet helt lige som kapitalvindingsskatten. Fra næste år ville den skattefrie bundgrænse ligge på 60.000 kroner og med en maksimal skat på 50 % af indkomst derudover.
Fra 1989 vil bundfradraget være 75.000 kroner og i 1990 hele 100.000 kroner samtidig med, at selskabsskatten bliver ophævet. I 1991 hæves bundgrænsen til 125.000 kroner, og endelig i 1992 skal der slet ikke betales indkomstskat. Samme år bliver formueskatten også ophævet. Og så endelig fra 1993 kan skattevæsenet helt nedlægges.
Planen har eksisteret i alle Fremskridtspartiets leveår og er altid blevet kritiseret. Hovedargumentet er: Hvor skal pengene så komme fra? De fleste glemmer for det første, at der ikke længere vil være den samme offentlige sektor, og at der udover indkomstskat er andre former for skat. For Fremskridtssamfundet vil forbrugerafgifter som 22 % moms og punktafgifter være en væsentlig del af finansieringen af skoler, sygehuse, folkepension og de andre opgaver, som det offentlige fortsat skal løse.
En af goderne (set fra det offentliges synspunkt) ved at afvikle indkomstskatten er, at befolkningen får flere penge i hænderne. Det gør igen at forbruget øges eller flyttes til dyre varer og med moms og punktafgifter, vil det give ekstra penge i statskassen.
For finansloven 1987 ville det have set således ud, såfremt Fremskridtspartiet havde bestemt:
Regeringens skatteudskrivning 1987: 350 milliarder kroner. Heraf udgør indkomstskatten de 200 milliarder kroner.
Vi ønsker at afvikle indkomstskatten, og det første år med 48.000 kroner skattefrit ville vi miste 30 milliarder i indkomstskat. Når disse 30 milliarder kommer ud til privatforbrug, vil forbrugsskatterne stige med omkring 8 milliarder kroner. Derudover kommer reaktioner i erhvervslivet m.v. som skatter (selskabs-, ejendoms,- formueskatter o.s.v.), vil komme ca. 6 milliarder yderligere ind til det offentlige. Det giver et samlet resultat på en fremskridtsfinanslov med 334 milliarder kroner for 1987. Fremskridtspartiet har en række forslag til forbedringer i den offentlige sektor. Fjernelse af ventelister, bedre pension o.s.v. Ting der koster ekstra penge. Disse – samt den nævnte mindskelse af indkomstskatten – vil betyde besparelser. Her gælder det i første omgang kulturministeriet, udenrigsministjenesten, statslig ulandsbistand, erhvervstilskud og ikke mindst millioner af blanketter og skemaer, som ikke længere skal trykkes og udfyldes.
For interesserede så giver bogen ”Ud af skattereformfælderne (af Mogens Glistrup, red.) det samlede billede af et lykkeligt 1987 fremskridtssamfund.
Kim Behnke
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / 16. januar 1987 / 15. årgang
Rentefradrag
Rentefradrag
Schlüter (C) siger til Jyllands-Posten, at danskerne ikke er ”som eksempelvis vesttyskere og hollændere, der bruger mindre end de tjener. Vi danskere bruger hver en klink”.
Dette er den uundgåelige følge af den måde, hvorpå Schlüter og andre gammelpartister nu uafbrudt i over 20 år har knust folks opsparingsregnestykker med deres evindelige indgreb, når de skal skaffe penge i statskassen til deres stemmekøbsmanipulationer (realrenteafgift, forhøjede skatteprocenter, formueskat osv.).
Herefter bliver konsekvensen, at når man giver folk det indtryk, at det er dyrt at låne (for eksempel gennem kartoffelkur og skattereform), vil danskerne – som de nu engang er flest – måske begrænse deres låneoptagelser. Men næppe deres forbrug.
Virkningen bliver altså, at der købes mindre af dyre varige forbrugsgoder som huse, biler, køleskabe osv. Men så meget mere af de enkelte genstande som man umiddelbart kan betale kontant, fordi de er billige: Bajere, charterrejser, ugeblade osv.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/05/15/staten-forskelsbehandler/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 23 / 26. juni 1987 / 15. årgang
Lavere rente og nye skatter betaler for regeringens frådsen
Lavere rente og nye skatter betaler for regeringens frådsen
Også i år vil regeringens (A, B, CD og KrF, red.) gældsætning af det danske samfund fortsætte. Det er dybt uansvarligt og aldeles kritisabelt, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, i en kommentar til regeringens seneste budgetoversigt.
- Når regeringens finansminister, Mogens Lykketoft (A), kan hovere over ”kun” at forøge statens driftsunderskud med 2,7 milliarder kroner på trods af nye udgifter for 12 milliarder kroner, så skyldes det ikke kyndigt politisk håndværk, men helt andre forhold, siger Kim Behnke og fortsætter:
- Den lavere rente giver et betydeligt bidrag til finansministeren i ´94, eftersom statens enorme gæld bliver lidt billigere at forrente. Dertil kommer, at regeringen finansierer mange af de nye udgifter – fx fremrykkede anlægsprojekter – med lånte penge. Det giver en yderligere gældsbyrde og renteåg for kommende finanslove. Endelig medfører skattereformen nye miljøafgifter, højere benzinafgifter, skærpet erhvervsbeskatning og andre forhøjelser af skatteniveauet, at der kommer ekstra penge i statskassen.
Fremskridtspartiet afviser at deltage i finansministerens jubel og efterlyser i stedet en plan for afvikling af statens alt for store gæld, siger Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/14/hvordan-skal-gaeldsbyrden-afvikles/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / januar 1994 / 22. årgang
Landsformanden har ordet juni-juli 1993
I uddrag bringes:
Landsformanden har ordet
Juni og juli 1993
Folkeafstemningen den 18. maj 1993 medførte et ja til Unionen. Stemmeprocenten var høj selvom befolkningen var ved at være træt af mediernes Unions-fokusering. Nu må vi så håbe på og arbejde for en demokratisk udvikling af Unions-samarbejdet, så vore demokratiske traditioner kan overleve. Den positive udvikling med rentefald kan forhåbentlig give erhvervslivet ny optimisme til gavn for eksport og beskæftigelse.
Rødkløveregeringens (A, B, CD og KrF, red.) skattereform bliver tilsyneladende til et kludetæppeforlig og desværre tegner de 23 lovforslag til en skattereform ikke til at være meget andet end blålys og skatteomlægning. Beregninger i dag viser, at den danske industri og det øvrige danske erhvervsliv får en ekstraregning på over 3 milliarder kroner årligt efter 1998. Yderligere kan erhvervslivet forvente ekstra miljøafgifter m.v. Konklusionen for erhvervslivet er derfor, at skattereformen stik imod, hvad der er brug for, vil bremse erhvervslivets udvikling og belaste konkurrenceevnen. I øvrigt mangler forslagene til skattereformen et kraftigt islæt af Z-skatteidéer. En virkelig skattereform skal først og fremmest medføre skattelettelser ved hævelse af den skattefri bundgrænse, samt give en ganske betydelig forenkling af hele vort tåbelige skattesystem.
Det er simpelthen på tide, at Fremskridtspartiet tages alvorligt med i omlægningen og forenklingen af hele vort skattesystem. Kun et forenklet skattesystem efter Fremskridtspartiets idéer og tanker giver den fornyelse og lettelse, der er afgørende nødvendig, hvis det danske erhvervsliv skal have muligheder for at skabe produktionsfremgang, eksportfremgang og mere beskæftigelse. Før eller senere må fornuften da vel sejre!
Johannes Sørensen
Landsformand
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6-7 / juni-juli 1993 / 21. årgang
Socialdemokratiets store ord om moral er tom snak
Socialdemokratiets store ord om moral er tom snak
Nyrup og hans rødkløverregering (A, B, CD og KrF, red.) har nu haft 18 måneder til at leve op til de store ord om en ny politisk moral, som han proklamerede ved sin tiltræden. Et tilbageblik viser, at Socialdemokratiet ikke har levet op til deres egne løfter.
Socialdemokraterne har intet gjort. Det var kun tomme ord, derfor har de også fået alle skandalerne i nakken som en boomerang, og selv om de blev advaret, gjorde de intet for at rydde op.
Det er sølle at se, hvordan Danmarks største parti, – der blev skabt for at skaffe bedre vilkår for “den lille mand” gennem sit netværk i boligbevægelse, kooperation og fagbevægelse og med sit enorme pengeforbrug til alle mulige og særlig umulige formål – har påført netop “den lille mand” enten for høje huslejer eller for høje skatter. Det er forargeligt. Det er endnu mere forargeligt, at man bruger alle kneb for, at undgå skandalerne bliver afsløret eller omtalt i valgkampen. Nyrup har sagt, at der ikke skal kastes med mudder i valgkampen. Han har herefter selv defineret, at “mudder” er enhver omtale af de socialdemokratiske skandaler. Det er uhørt. Fremskridtspartiet vil ikke undlade at tale om skandalerne. Vi advarede Nyrup, da han tiltrådte, men han hørte ikke efter.
I dag falder alle socialdemokrater – med statsministeren i spidsen – over hinanden for at tage afstand fra skandalerne i Lejerbo og andre boligselskaber, i Ungbo, i AOF Hovedstaden, i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der er sjældent vasket så mange hænder på en gang, og det er karakteristisk, at alle udtaler, at de ikke havde noget kendskab til, hvad der foregik.
Det centrale moralske spørgsmål i forbindelse med dette omfattende socialdemokratiske netværk er, om det omgivende samfund kan acceptere sådanne forretningsmetoder. Hvis det ikke er muligt, hvad skal der så ske? Hvis Nyrup Rasmussens interesse for moral skal være andet end tom bragesnak, er det fair, at alle institutioner i det socialdemokratiske netværk kulegraves og undersøges med samme ihærdighed, som Bagmandspolitiet har brugt i sin jagt på private forretningsfolk.
Sådanne kulegravninger og undersøgelser skal ikke påbegyndes p.g.a. misundelse eller andre mindreværdige motiver, men udelukkende for, at offentligheden kan få indblik. En sådan viden er nødvendig for, at det kan besluttes, hvad der videre skal ske. De uetiske forretningsmetoder – som socialdemokraternes netværk og magtmonopoler benytter – skal stoppes, også selv om det indebærer en udbygget lovgivning på området.
Statsministeren blev af Fremskridtspartiet advaret allerede dagen efter sin tiltræden. Men der var ingen interesse for at se på moralen i den socialdemokratiske koncern. Og ganske få uger efter viste den første skandale sig.
Justitsminister Pia Gjellerup måtte gå p.g.a. Solhavegårdsagen. Senere kom skandalen om Himmerlandsbanken. Igen senere kom skandalen i AOF Hovedstaden og nu Lejerbo. Det er ikke småting på 18 måneder, og enhver ved, at den næste skandale ligger på lur. Ligesom de fleste husker de foregående skandaler helt tydeligt.
Skandalerne i Lejerbo er kun toppen af isbjerget i boligbevægelsen. Det er betegnende, at de i de fleste af de nylige socialdemokratiske skandalesager har det været koncernens egen revisorvirksomhed, “Revisionsinstituttet af 1920″, der har stået for revisionen. Mon ikke også statsministeren – nu hvor vi har valgkamp -, kan indse, at det ikke er betryggende, at samme økonomiske og ideologiske broderskab står bag kontrollen og revisionen af hinanden. Hvor er garantien for, at de almindelige mennesker og lønmodtagerne ikke bliver snydt, og pengene i stedet går til f.eks. koncernen, bevægelsen, partiet og pamperne?
Derfor var det godt, at vi endelig fik valget udskrevet. Fremskridtspartiet er overbevist om, at de ægte socialdemokrater, – som hverken har haft lod eller del i magtelitens pamperi for almindelige menneskers penge – vil tage afstand fra Socialdemokratiet og al dets væsen på valgdagen den 21. september.
Fremskridtspartiet vil have et ægte opgør med den socialdemokratiske koncern. Vi ønsker en lovgivning, der gør det umuligt at malke systemet for penge ved at have vennerne siddende på poster, hvor de kontrollerer sig selv, og andre venner sørger for, at ugerningerne føres ud i livet.
Efter valget kan et nyt Folketing og forhåbentlig en ny regering trække i arbejdstøjet. Fremskridtspartiet har meldt ud: Såfremt vælgerne giver VKZ flertal, vil vi straks sørge for, at det meste af rødkløverregeringens skattereform fjernes, vi vil genindføre den fulde folkepension, stramme udlændingeloven, samt vedtage en ansvarlig Finanslov for 1995.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/23/den-tabte-trad/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. Valg ´94 / september 1994 / 22. årgang
Vi burde have lyttet til Glistrup
Vi burde have lyttet til Glistrup
Mogens Glistrup kunne have givet os et bedre skattesystem, hvis vi havde lyttet til ham i tide, mener Thorkil Kristensen tidligere Venstrefinansminister. På et møde i går i København med økonomiske journalister sagde Thorkil Kristensen:
Jeg har tænkt en del på, hvad der var sket, hvis vi for 15 år siden havde engageret Glistrup som skatteekspert. Jeg tror, at resultatet havde været et bedre og mere enkelt skattesystem end det, vi har i dag. Samtidig havde vi nok også undgået, at Fremskridtspartiet var blevet stiftet.
Thorkil Kristensen har lagt navn til det udvalg, som har lavet et oplæg til en ny renteskat. På mødet sagde han, at hele skattesystemet vil blive væsentligt forbedret, hvis renteskatten faldt helt bort.
Thorkil Kristensen oplyste i den forbindelse, at skatteminister Mogens Lykketoft (A) havde planer om at pille ved andre fradrag på selvangivelsen end rentefradragene, når der til efteråret skal laves en skattereform i samarbejde mellem Socialdemokratiet, de radikale og SF.
Fremskridtspartiet og
Thorkil Kristensen (V)
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 24 / 25. juni 1982 / 10. årgang
Ulykkestoften
Ulykkestoften
For et par måneder siden gik en prås op for Hans Excellence Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.): “Vort indkomstskattesystem er pilråddent”.
Denne mageløse opdagelse har efterplaprerne siden gentaget igen og igen.
Men Schlüter har nu præsteret det hartad umulige: At gøre et pilråddent skattesystem endnu mere pilråddent.
Bevares, også på skatteområdet har Optimist-Poul det som den nok som bekendte Admiral: Andres tanker er ham mere end nok.
Og hans faste tænketank i skattespørgsmål hedder Kong Mogens (Mogens Lykketoft, A, red.). Ulykkeligvis med Lykketoft som efternavn. Han fulgte Schlüter blindt, da det gjaldt at plyndre selvpensionisterne med realrenteskatten. Selskabsskatteforhøjelsen og den lede tvangsopsparing groede også i Lykketofts ukrudts-urtegård. Og nu gjorde Schlüter så alle dårlige gange tre ved mindre end tre måneder efter den seneste kæmpefadæse råt at sluge den daværende socialdemokratiske regerings skattereformoplæg fra maj 1982.
Hovedstrategien er den gammelkendte: Folketinget jævner befolkningens fradragschancer med jorden. Når skatteborgeren først en gang for alle har mistet sit forsvarsværk, vil presset på de offentlige udgifter med uomgængelig sikkerhed hurtigt udløse, at skattedoseringen igen når op i de alt for velkendte galskabshøjder. Men nu udskrives de høje procenter vel at mærke på en større indkomstsum, så slutresultatet bliver langt større skatteplyndring.
Når de gammelparti-ræve taler for de gæs, fortier de, at dette er deres hovedformål.
Kuponklippere skal slippe billigere end dem, der går på arbejde. Fremtidig beskattes arbejdsindkomst med 48,5 % op til 106.000, så 50 % til 130.000, 56 % til 200.000 og 68 % derudover, mens kapitalafkastprocenten indtil videre “kun” bliver 50. Fordi man siger, at det skal betale sig at spare op. Men opsparing – udskudt forbrug – er ikke livets lyst. Den økonomiske side af tilværelsen trives ved øget produktion. Og det kræver et lavere skattetryk.
Derfor måles en skattereforms fortræffelighed først og fremmest i, hvor meget den nedsætter skatten. Lykketoft er just ikke skattenedsætter. Og derfor er firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) det heller ikke.
“Argumentet” mod skattenedsættelser er det puritanske: Det vil da være forfærdeligt at øge folks forbrug. Nej og atter nej. Det er da kun pragtfuldt, hvis det sker. Orden i økonomien – den ønskede forbrugsbegrænsning – skal opnås ved, at det offentlige nedsætter sit overforbrugs-vanvid. Men det behager ikke socialdemokratteknokrat-herskerklassen. Og derfor behager det heller ikke den firkløverregering, som har vist sig ikke at være noget skift fra socialdemokratstyret – blot et socialdemokratisk alternativ.
Efter den sorte 19. juni-forligsdag kan man med endnu større styrke end tilforn fastslå, at Danmark har brug for et stærkt Fremskridtsparti. Måske kommer vi et spadestik dybere end at tale om en Lykketoftsreform ved at kalde det en V. A. Jakobsen/Uffe Thorndahl-reform. Havde de ikke ved deres partisplitning gjort Fremskridtspartiet midlertidigt svagt, var katastrofen aldrig indtruffet. Da Fremskridtspartiet var rigtig stærkt – 1974 og følgende år – faldt indkomstskattetrykket. Da vi svækkedes kunne vi holde skattetrykket uændret. Da Schlüteristispesten hærgede os, begyndte skattetrykket at stige. Og nu da vi for en tid ligger på sottesengen, kommer så denne ulykkelige skattereform.
Men 19. juni-udspillet er ikke endnu blevet lov i Danmark. En hurtig vækst af Z-partiet vil forskrække de andre – som vi forskrækkede dem uden at have flertal for 10-12 år siden. Dengang fik vi bragt dem over mod dydens smalle vej. Det kan vi nå igen.
Der er i al fald ikke nogen som helst anden redningsmulighed end at aktionere stærkt for at genskabe ånden fra 1973. Der er alt at tabe og intet at vinde ved at støtte et af forligspartierne. Der er alt at vinde og intet at tabe ved at storme over til Holger Danskes Fremskridts Parti.
Men tro ikke enfoldigt, at dette befolkningens eneste selvforsvar kommer af sig selv. Hvert eneste Z-menneske må gøre en målbevidst, arbejdsom, selvopofrende og disciplineret indsats.
Den sædvanlige underlødige gammelparti-snedighed udfolder sig bl.a. i, at 19. juni-papiret bevirker, at staten fra 1. januar 1987 vil pumpe kæmpemilliardbeløb ud i dagligdagsomsætningen. Under etiketten børnetilskud. Den øjeblikkelige virkning heraf bliver, at folk tror, at nu har gammelpartierne gjort det godt for dem, mens de ikke tilstrækkeligt erkender, at de selv kommer til senere mangefold at betale regningen.
Efteråret 1987 er af stemmekøbsfidusmageren Poul Schlüter gentagne gange udpeget som næste valgtermin.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.25 / 28. juni 1985 / 13. årgang
Regeringens skattebedrag afsløres nu
Regeringens skattebedrag afsløres nu
- Regeringens (A, B og CD, red.) skattereform fra 1993 er et stort bedrag. Det står nu lysende klart for enhver, siger Fremskridtspartiets skatteordfører, Kim Behnke, nu hvor det er fastslået, at regeringen vil hæve bruttoskatten i 1997.
- Finansminister Mogens Lykketoft (A) fnyste af raseri, da Fremskridtspartiet i 1993 hævdede, at den ny bruttoskat ville blive en skatteskrue som alle andre skatter. Regeringen sagde, at bruttoskatten ville blive nedsat, når ledigheden falder.
Og bruttoskatten skulle nedsættes i 1997. Men det sker ikke. Regeringen planlægger tværtimod at forhøje bruttoskatten.
Derved er skattereformens bedrag blevet 100 procent. Først fik befolkningen ingen skattelettelse, men kun en skatteomlægning. Nu forsvinder det sidste løfte om skattenedsættelse definitivt.
Befolkningen må indse, at der aldrig bliver reduktioner i skatten, så længe socialdemokrater er ved roret. Danmark har verdens højeste skatter og trænger til nedsættelser. Kun et folketingsvalg kan løse denne vigtige opgave, siger Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelse
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 12 / december 1996 / 24. årgang
